Interessen for ulvene kan få huspriserne i ulve-zonen til at stige.

Ulven er meget sky og meget opmærksom.

.

Ulveturister valfarter til Nordvestjylland

.

Medbringende parlør, fagbøger, kikkert, kamera, kort og kompas og andet vildmarksudstyr drager folk til Danmarks sidste vildmark, lokalt omtalt som “Ulve-Zonen”, i håb om at se landets mest prægtige top-rovdyr: Ulven.

Canis lupus er den videnskabelige betegnelse for ulv, mens Canis lupus familiaris er betegnelsen for hund.

Det første vilde dyr, som vore forfædre stiftede venskab med, dengang vi var jæger-samlere, var altså en ulv.

Efter ulvens indtog i Nordvestjylland, er området blevet et tilløbsstykke for folk over hele landet.

Det de få der ser ulven

Stråsø Plantage der ligger i Nordvestjyllands ulvezone, er et af Danmarks store ødeområder.

Heder, skove, enge og markarealer dominerer området, mens enkelte gårde og huse vidner om der også er menneskeliv.

Fred og ro er der masser af, men måske ikke i samme grad som for fem år siden, for ulven har som bekendt slået sig ned i området – og med den følger der et stigende antal mennesker, som ønsker at komme nærmere på det meget omtalte og yderst interessante dyr.

Familier har berettet, at folk har banket på for med for en vestjyde næsten uforståelig dialekt at spørge, om huset var til salg, om biler med projektør, der lyser ud over hedearealerne i håb om at se ulvene. Eller tager billeder af gårdhunden i den tro det er en ulv.

Det er regulære ulveturister, hvor nogle kommer kørende langvejs fra for at opleve sensationen ved at se en af landets første ulve i levende live.

Modsat lokalbefolkningen, som har ladet sig skræmme, synes de besøgende kun at være bekymret for at fare vild skovene. 

Så fortællingen om Dem og Os, om byboerne på 4 sal, der vil ulvene, og landboerne, der har dem tæt på, og har alt at frygte, er skudt i sænk.

Andre besøgende går mere systematisk til værks for at analysere ulvens adfærd og færden, lyder det fra journalist fra den nordvestjyske ulvezone Erik Poulsen, der opdeler de besøgende i tre kategorier.

1. Søndagsturisterne – De kører ud for at se ulve, som en ornitolog gør for at se på fugle, eller folk der kører en tur på landet med forhåbningen at se kronvildt. De holder sig for det meste på veje og stier, mens de parkerer på offentlige parkeringspladser. De begrænser også deres aktivitet til døgnets lyse timer.

2. De glade amatører – De er gerne udstyret med en tommestok og en mobiltelefon eller kamera. De leder hovedsagligt efter ulvespor de kan måle op, og undersøge. Det er efter Erik Poulsens udsagn også fint, så længe de kan holde sig til tilladte områder, men det er ikke altid realiteten. Når de følger ulvespor, bevæger de sig ind over marker og private grunde for ikke at miste sporene.

3. Ulvejægerne – De er bidt af en gal ulv. De kommer ofte i grupper og ”besætter” et helt område. Det kan sågar være om natten, hvor de med lygter og alskens fotoudstyr forsøger at spore ulve. De går i rovdyrets spor og respekterer ikke privat ejendomsret. De kører ind overalt de kan, og de holder i biler og lytter efter ulvehyl. Værst sætter de vildtkameraer op i skovene uden tilladelse.”

Der er ingen tvivl om, at ulven er et fascinerende dyr, så skal man også kunne nyde den, uanset om man kommer fra området eller ej. Det vigtige er, at man respekterer folks privatliv og holder sig til offentlige stier og veje.” siger Erik Poulsen.

.

Ulve angriber ikke mennesker, heller ikke de, der ikke ved det…!

.

Han er af den overbevisning, at mange af de besøgende ikke handler ud fra aftaler, men efter egne initiativer.

Han forklarer også, at de hårdføre ulveentusiaster hænger vildtkameraer op i skovene – og det klages der ofte over.

”De overvåger et af de få områder, hvor vi stadig kan bevæge os helt frit som mennesker, og udover overvågningen bevæger de sig også ind på private områder, når de skal passe kameraerne,” siger Erik Poulsen.

.

De, der bor i naturen, gider godt at have den i fred.

Og det forstår man godt.

.

Ulveovervåger på kontrakt

Leif Meldgaard er ulventusiast og en af de frivillige, der har skrevet kontrakt med Aarhus Universitet om systematisk monitorering af ulve i Stråsø Plantage.

Overvågningen foregår i høj grad ved at opsætte vildtkameraer i statsskovene.

”Det er et formaliseret samarbejde vi indgår i, og jeg er sikker på, at alle overholder deres aftaler. Jeg tror at vi overvåger omkring tre procent af områdets areal, så der er altså masser af plads at gå på, uden fare for at rende ind i et kamera,” siger Leif Meldgaard, der til gengæld ofte hører om folk, der klager over vildtkameraerne.

”Klagerne går oftest direkte til universitetet, og jeg tror tit at folk klager bare for at klage. Jeg har aldrig skullet tage et kamera ned, og jeg har kun hørt om én, der blev nødt til det,” lyder det fra ham.

.

.

Folk er interesserede

Når Leif Meldgaard bevæger sig rundt i ulveterritoriet, bliver han ikke mødt af klager eller vrede mennesker men af folk, der spørger ind til hans aktiviteter og ulvens opførsel.

”Folk opsøger os tit. De vil gerne vide, hvad der rører sig i området, og jeg har aldrig oplevet at blive konfronteret af én, der er utilfreds med, at vi går og passer vores vildtkameraer,” siger Leif Meldgaard og tilføjer at han tror, den store utilfredshed med ulveentusiasterne er blæst op af nogle enkelte personer, der råber højt i medierne.

»Der er ikke noget ulovligt, i det vi gør, og vi skriver endda navne og kontaktoplysninger på vores kameraer, så folk bare kan hive fat i os, hvis det er,« forklarer han.

Han har til gengæld oplevet at få stjålet flere af sine opsatte kameraer i skovene.

Journalist Erik Poulsen derimod har modtaget mange klager, der omhandler vildtkameraer, der er opsat ulovligt i skovene ved Stråsø.»

Der er en klar aftale hvor Aarhus Universitet og Naturstyrelsen må sætte et vist antal kameraer op på bestemte områder. Desværre er det flere gange set, at reglerne ikke bliver overholdt”, siger Erik Poulsen.

“Der bliver sat for mange kameraer op, og når det ikke er tydeligt afmærket, at der er kamera i området, strider det også imod reglerne. Det ser vi også eksempler på,« siger han og opfordrer derfor folk til at aflevere umarkerede kameraer i skovene til Naturstyrelsen.

Kilde: landbrugsavisen.dk

.

Hvis Esben Lunde Larsen vil tage ulvebekymringerne alvorligt, bør han tale frygten ned – ikke op

.

You may also like...