Ingen grund til at frygte en ulv i haven

Ulv (Canis lupus)

.

De er ikke få, der ikke er misundelig på familien, der så ulven i deres have. Men de er mange, der er forundret over oplevelsen af, at denne fantastiske oplevelse snart efter omsættes til at skræmme børnene. Det er ganske unødvendigt. For sagen er den, at forestiller man sig et lille barn sad i haven og legede med sin dukke, så ville man slet ikke have set ulven. For som familien bemærkede sig, så fornemmede ulven hurtig, at den ikke var alene. For den sansede personerne inde i huset, og trak så væk. Det tænkte eksempel med det lille barn i haven vil gøre, man slet ikke havde fået ulven at se.

Jeg færdes meget i ulvezonen ved Ulfborg, og trods mange lange udflugter rundt om i ulvezonen har jeg kun set spor og afføring af ulvene, men ikke ulvene selv. Taler jeg med lokale, der bor i området, er forklaringen den, at ulven ser mig 1000 gange, og det eneste jeg ser til ulven er spor og afføring. Så selv om man bor midt i ulvezonen er det en sjældenhed at se ulve.

Taler jeg med de besøgende i området er meldingen den, at de alle håber at se ulven, samt bare det at vide den er i området er berigende naturoplevelsen. Jeg har til dato ikke stødt på nogen i området der er bange for ulven, modsat for et par år siden, hvor den ynglede her for første gang i 200 år.

Folk har i mellemtiden undersøgt ulvens natur og adfærd, og det kan anbefales, så børnene ikke går rundt med angst for noget, de på ingen måde har grund til at frygte.

Kilde: nordjyske.dk

.

.

6.5.2020: Den nordjyske hanulv GW781m’s stadigt hyppigere tendens til at færdes helt tæt på beboede sommerhuse og gæster i naturen ved især sommerhusområder mellem Ålbæk og Skagen bekymrer ikke forskningschef Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum Aarhus.

Den enlige ulv har ellers den 26. april ‘leget’ med en hund ved et sommerhus og senest onsdag morgen taget ophold foran et sommerhus, hvor familien sad og spiste morgenmad.

“Den har det godt og ser sund ud. Den har ingen problemer med at finde føde i naturen i Nordjylland, især rådyr. Det, jeg ser på videooptagelsen, er efter min vurdering helt normalt for en ulv. Når den ser mennesker, går den væk”, siger Kent Olsen til Nordjyske.

Han betegner det heller ikke som usædvanligt, at ulven dukker op ved højlys dag i en sommerhushave – og mener ikke, at familien fra den seneste nærkontakt skal være bange for at lade de små drenge være alene i skoven:

“Det er en grund med høj grad af natur, og hvor rådyr også færdes. Mennesker er ikke en del af ulves fødegrundlag”.

En 15-årig datter var ude at løbe i nærheden, da familien fik ulvebesøg midt i morgenmaden, og forældrene ringede derfor til hende:

“Først troede jeg, det var en joke, men så blev jeg skrækslagen. Jeg er ikke helt tryg ved det, når jeg skal på løbetur, siger Freja Bæk Nielsen til Nordjyske.

Kilde: nordjyske.dk

You may also like...