Ildevarslende klimalov: Industrien er svært godt tilfreds med regeringen

Pernille Skipper vil gerne flyve, og så spise mindre kød – En T/R Thailand svarer til 90 kg. oksekød…!

.

Man skal være født meget naiv, dersom man tror politikerne i et accelererende vækstsamfund, som de er vokset op med, og derfor ikke kender til andet, laver en lovgivning, den tvinger forbruget af naturens ressourcer ned, så det svarer naturens bæreevne..!

.

Spækhugger (Orcinus orca) med unge.

Vedtagelsen svarer til et meget lille skridt på knap 20 procent CO2-nedbringelse. Det har politikerne taget med den nye klimaaftale, der blev forhandlet på plads i nat.

CO2-udledningerne i 2030 skal i forhold til 1990 nedbringes med 70 procent af vores samlede CO2-udledninger – det svarer til 20 millioner tons CO2

Med de nye aftaler på klimaområdet har politikerne fundet 3,4 millioner tons, der lægger sig oven i de 0,5 tons reduktion fundet i den seneste finanslovsaftale.

Dermed er der nu samlet fundet 3,9 ud af de cirka 20 millioner tons CO2- svarende til 20 procent.

De 3,4 millioner tons CO2 skal primært findes ved der først skal udvikles nye grønne teknologier i energisektoren og industrien. Det centrale i den nye aftale er, hvordan det skal komme dertil.

I efteråret skal politikerne ifølge aftalen forhandle om en grøn skattereform med CO2-afgifter, som skal være ensartet for alle.

I aftalen står der, at en CO2-afgift ikke må føre til, at “borgere og virksomheder samlet betaler mere i skat”.

Afgiften må ikke samlet føre til tab af forbrug, og dermed til af arbejdspladser. Ej heller til udlandet eller ramme socialt skævt. Dermed er der lagt op til et større politisk slagsmål, når afgiften skal forhandles på plads i efteråret.

I efteråret skal partierne også forhandle en aftale om CO2-reduktioner i to store brancher – landbruget og transportsektoren. Ifølge Energistyrelsen står de samlet for over 40 procent af den samlede udledning.

.

.

Aftale er et fint første skridt, men det går for langsomt, lyder det blandt andre fra Greenpeace Danmark.

CO2-afgift, energier og udfasning af olie- og gasfyr er nogle af elementerne i en ny klimaaftale, og der er grund til at rose regeringen og Folketingets partier.

Men mange spørgsmål er stadig åbne, mener flere miljøorganisationer, der blandt andet gerne havde set et højere tempo for den grønne omstilling og en mere konkret fastsættelse af CO2-afgiften.

På godserne er der ikke mange gamle træer tilbage i skovene.

Og så bør der være en plan for en fuldstændig udfasning af biomasse, lyder det.

Hos miljøorganisationen Greenpeace Danmark siger generalsekretær Mads Flarup Christensen, at man først kommer til at levere på mange af de vedtagne tiltag i slutningen af perioden frem mod 2030.

Man har løbet de første syv kilometer af et maraton, siger han.

– Der er mange rosværdige elementer i aftalen, blandt andet en klar strategisk satsning på udbygning af vind.

– Men det er klart, der er rigtig mange åbne spørgsmål. Vi er utilfredse med tempoet i initiativerne. Konkret savner vi for eksempel, at man lægger stenen til en udfasningsplan for biomassen. Det har man ikke gjort, siger han.

Hos Danmarks Naturfredningsforening glæder præsident Maria Reumert Gjerding sig over, at der nu i hvert fald er nogle rammer at arbejde ud fra.

Hun kalder det afgørende, at CO2-afgiften bliver tilpas høj, når der skal forhandles videre til efteråret.

– Og så har jeg bare en lille bekymring over, at der stadig er utrolig lang vej igen. Man er oppe på at reducere med 3,4 millioner ton, men vi skal op på 20 millioner ton.

– Der skal altså virkelig ske noget, enten igennem en enorm grøn skattereform, eller også skal landbruget bidrage rigtig meget, siger hun.

John Nordbo er klimarådgiver i den humanitære organisation Care Danmark, og han siger også, at der er lang vej igen.

Han håber på, der kommer skub i tingene, når partierne mødes til mere konkrete forhandlinger senere.

– Men det kunne have været godt, hvis man havde signaleret et niveau for CO2-afgiften på sigt, siger John Nordbo.

.

.

Det er aftalt, at der skal bygges to nye energiøer. En i Østersøen ved Bornholm og en i Nordsøen.

De skal kunne levere strøm til Danmark, men også til Polen og Holland.

Øerne skal kombineres med en satsning på teknologier, der kan omdanne overskudsstrømmen fra vindmøllerne til grønt brændstof, så det kan opbevares og bruges i for eksempel fly, biler og busser.

Regeringens målsætningen er med Danmark som forbillede, og ved helt at se bort fra den forsvindende biodiversitet, at forbruget af naturens ressourcer i fremtiden sker CO2-neutral, således man ikke skader det kapitalistiske system.

Af samme grund er ikke mindst industrien svært godt tilfreds.

Der vil nu blive investeret i udviklingen af nye teknologier, der gør det muligt at indfange og lagre CO2, så den ikke ender i atmosfæren og opvarmer jorden. Det kan for eksempel være at indfange CO2 fra industrien og omdanne den til grøn energi eller lagre den i jorden.

Desuden skal industrien have tilskud til at omstille til mere grøn strøm og bruge energien mere effektivt.

Derudover er der i aftalen sikret støtte til biogas og andre grønne gasser, der skal supplere den grønne el.

.

Sandsynligheden for de vil dø af alderdom er meget lille…

Tid til høj sol, højt humør og højt forbrug – De unge betaler regningen…..!

You may also like...