I naturen er mennesket ganske få – men vi gør ufattelig stor skade

.

Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt.

 

Mens politikerne snakker om urørt skov, lærkepletter og blomsterrækker, uddør dyrearter i verden i et langt hurtigere tempo, end hvad der er naturligt i disse år. Årsagen til denne triste udvikling er menneskelig adfærd, og det vil få særdeles store konsekvenser for os selv.

Det kan måske virke uvirkeligt, men den periode vi lever i minder for en stor del om dengang for 65 millioner år siden, hvor jorden ramtes af en kæmpemæssig asteroide, og medførte en så gennemgribende forandring af planetens miljø og klima, at omkring 50 procent af alle dyre-og plantearter uddøde – heriblandt dinosaurerne.

I øjeblikket uddør arterne 100-1000 gange hurtigere, end hvad der plejer at være normaltilstanden for Jordens liv.

Det nuværende tempo for arternes uddøen er på højde med de fem andre gange i Jordens historie, hvor 50-90 procent af arterne pludselig forsvandt.

Et opsamlingsstudie af den nyeste viden på området i tidsskriftet Science viser, at den sjette masseuddøen ikke er en dyster periode, der måske ligger forude.

Vi gennemgår den derimod lige nu. Carsten Rahbek – en af de førende danske forskere på området –  er enig i, at den sjette masseuddøen ikke længere er et skræmmende fremtidsscenarie.

»Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt en ny masseuddøen indtræffer. Vi er midt i det. Nu er spørgsmålet i stedet, hvor hurtigt arterne vil uddø, og hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og os selv,« siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Den vurdering deler professor Jens-Christan Svenning fra Aarhus Universitet.

»Når vi ser på, hvor mange arter der er i kraftig tilbagegang og dermed alvorligt truet af uddøen, bliver det klart, at vi befinder os i det tidlige stadie af den sjette masseuddøen,« siger Jens-Christian Svenning, professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

.

.

Mennesket fylder helt ufatteligt meget, men udgør selv kun en lillebitte andel af livet på Jorden. Men vi formår alligevel at udslette store dele af Jordens andre levende væsner, konkluderer endnu et nyt studie.

Målt i biomasse (vægt) fremstår menneskeheden temmelig ubetydelig: Vi udgør kun 0,01 procent af alt liv på Jorden, konkluderer et nyt studie.

Eksempelvis vejer samtlige Jordens fisk cirka 12 gange mere end os, og samtlige svampe vejer cirka 200 gange mere end de 7,6 milliarder mennesker på kloden, beregner forskerne.

Alligevel formår menneskeheden at have altafgørende indflydelse på alle andre levende væsner på Jorden.

Ifølge det nye studie har vi mistet mere end 80 procent af alle vilde pattedyr og halvdelen af alle planter, siden menneskeheden begyndte at grundlægge sin civilisation.

»Studiet er utrolig interessant. Det kvantificerer for første gang på global skala, hvad konsekvenserne er af menneskers ageren på Jorden, når det gælder mængden af biodiversitet,« siger Carsten Rahbek, der er professor og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Han har ikke været involveret i det nye studie, som er trykt i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, PNAS.

.

Studiets resultater:

Planter udgør omkring 83 procent af Jordens biomasse

Bakterier udgør næsten 13 procent af Jordens biomasse

Svampe – gær, mug, champignon og lignende – udgør omkring 2 procent af Jordens biomasse.

Mennesker udgør cirka 0,01 procent af Jordens biomasse.

Forskerne påpeger selv, at tallene er behæftet med usikkerhed

Kilde: AP

.

Forsker: Jeg blev chokeret

Studiet beskrives som det første af sin art, der forsøger at sætte tal på, hvor meget der er af alt slags liv på Jorden.

»Jeg blev chokeret, da jeg fandt ud af, at der ikke allerede fandtes et omfattende, holistisk estimat (helhedsorienteret beregning) af alle de forskellige dele af Jordens biomasse,« siger lederen af det nye studie, professor Ron Milo fra Weizmann Institute of Science i Israel, til avisen The Guardian.

Tallene i det nye studie viser, at bakterier er blandt de mest fremtrædende livsformer på Jorden, idet de udgør knap 13 procent af al biomasse på Jorden.

Det altoverskyggende liv er imidlertid planterne, som repræsenterer cirka 83 procent af alt levende materiale på vores planet.

Resten af Jordens levende væsner – alt fra svampe til mennesker, fisk, fugle, høns, hvaler, hjorte og alle andre pattedyr – kan samlet set kun snige sig op på sølle fem procent af Jordens biomasse.

.

Leddyr (insekter, edderkopper, krebsdyr osv.) – 1.2

Fisk 0.7

Ledorme (regnorm, sandorm osv.) 0.2

Bløddyr (snegle, muslinger osv.) 0.2

Produktionsdyr (kvæg, grise osv.) 0.1

Polypdyr (vandmænd, koraldyr osv) 0.1

Mennesker 0.06

Rundorme (børneorm, spolorm osv.) 0.02

Vilde pattedyr 0.01

Vilde fugle 0

Biomassen måles i Gigaton kulstof (det vil sige vægten af grundstoffet kulstof i hver enkelt dyregruppe) Forskerne påpeger, at tallene er behæftet med usikkerhed.

.

Usikre tal

Professor Carsten Rahbek påpeger, at tallene i det nye studie er behæftet med en vis usikkerhed – »ligesom alle andre globale studier«.

Men studiets metode er grundig og velovervejet, lyder det fra professoren, som har læst studiet.

»Det er klart, at sådanne beregninger – hvad enten det handler om global økonomi eller global biologi – altid er baseret på en række antagelser og fremskrivninger. Det betyder, at der er en del usikkerhed om de præcise tal, men studiet viser helt klart, hvilken størrelsesorden der er tale om,« siger Carsten Rahbek.

Studiet viser også, hvorhenne Jordens liv bliver levet: Forskerne beregner, at omkring 86 procent af Jordens biomasse findes på land og kun cirka 1 procent i oceanerne.

Endelig gemmer cirka 13 procent af Jordens levende væsner sig under jordoverfladen; dybt nede under jorden lever nemlig milliarder og atter milliarder bakterier og mikroorganismer.

Flere husdyr end vilde dyr

Menneskets indflydelse på vores planet kan blandt andet også ses i tilstedeværelsen – og fraværet – af andre arter.

Studiet beregner, at opdrættet fjerkræ udgør 70 procent af alle fugle på vores planet, mens vilde fugle kun udgør 30 procent.

»Det er ret forbløffende. I naturfilm ser vi fugleflokke af enhver art i store mængder, men da vi lavede vores analyse, fandt vi ud af, at der var langt flere tamme fugle,« siger professor Ron Milo til The Guardian.

Spørger man professor Carsten Rahbek er det »endnu mere grotesk at læse tallene over pattedyr.«

Studiet beregner, at vores husdyr – herunder primært kvæg og grise – udgør 60 procent af verdens pattedyr. Mennesket selv udgør 36 procent af Jordens pattedyr, og dermed udgør vilde dyr – hvaler, hjorte, bævere, isbjørne og lignende – kun fire procent af alle pattedyr på vores klode.

.

 

For professor Carsten Rahbek er det imidlertid ingen overraskelse, at planter og vilde dyr lider under menneskers hang til at bygge byer, motorveje, fælde regnskove, køre i biler, dyrke landbrug, skovbrug og meget andet, som forandrer vores klode – og ødelægger de oprindelige levesteder for dyr og planter.

»Der er ikke noget overraskende i, at studiet viser, at vi har mistet 83 procent af alle individerne af vilde pattedyr og 50 procent af planterne. Størrelsesordenen passer fint med, hvad andre studier har indikeret,« siger Carsten Rahbek og tilføjer:

»Du kan også bare prøve at kigge ud af vinduet. Kan du se mængder af vilde dyr, derfra hvor du sidder?«

Ron Milo og de øvrige forskere bag studiet påpeger selv, at deres tal er behæftet med store usikkerheder, som de har forsøgt at beregne for hver enkelt livsform.

Usikkerheden er eksempelvis langt større for virus end for planter, påpeger forskerne.

Den tjekkisk-canadiske forsker Vaclav Smil, som ikke har deltaget i studiet, mener imidlertid, at forskerne underdriver usikkerheden af deres resultater.

»Den beregnede usikkerhed er alt for lille,« lyder kritikken fra Vaclav Smil, som selv fandt på at lave estimater af biomasse i sin bog Harvesting the Biophere fra 2013.

»Vi er nødt til altid at være ærlige omkring begrænsningerne af vores viden,« siger Vaclav Smil, som er professor emeritus ved University of Manitoba til New Scientist.

På trods af usikkerhederne mener professor Carsten Rahbek imidlertid, at det nye studie »ligger i fronten af forskningsområdet, som kortlægger, hvordan mennesker påvirker andre arter ved at decimere deres antal individer på Jorden dramatisk.«

Kilde: videnskab.dk – Kilde: theguardian.com – Kilde: newscientist.com

.

Politikerne snakker om mere natur, men de skal lade eksperterne vise vejen.

.

You may also like...