I Darwins fodspor….. Og et vigtigt skridt længere

Charles Darwin

Menneskets teknologiske udvikling har påvist helt eksakt, at mennesket er en naturlig del af evolutionen. En primat. Hvorfor mennesket i logisk konsekvens heraf er underlagt de helt samme psykologiske og biologiske lovmæssigheder, som alle andre arter.

Mennesket er med andre ord ikke omfattet af et sæt særlige lovmæssigheder.

Som kun gælder mennesket.

Men ikke desto mindre så indretter mennesket i almindelighed og videnskaben i særdeleshed sig, som var de ophøjet alle naturlig lovmæssigheder.

Som var de ophøjet af en guddommelighed.

Det er jo lidt underligt at tænke på, at man trods al forskning, indsigt og viden, at det slet ikke faldt mennesket ind at studere sig selv med samme akkuratesse, som man studerer arterne i naturen. Hvilket må skyldes, at det ikke er faldet forskerne ind at se sig selv, som værende en Homo sapiens, og dermed som en del af naturens orden.

Hvorfor mon denne manglende selverkendelse?

Udover galoperende storhedsvanvid kan udgangspunkt være den, at to verdenskendte forskere ikke fik talt sammen omkring deres forskning af henholdsvis menneskeaben og abemennesket.

For nu lige at sige det på den måde.

De to forskere er naturligvis Charles Darwin (1809-1882) og Sigmund Freud (1856-1939).

Hvorfor jeg her har inviteret de ikke uvæsentlige forskere, for hvad verden evner at forstå i dag, til et lille møde, hvor de nu sammen kan få drøftet sammenfaldende i deres forskning.

En mangel på helhedsforståelse af mennesket, der tydeligvis er årsagen til at videnskaben efterfølgende ikke har evnet at forstå menneskets natur og adfærd.

Med de helt enorme konsekvenser det vil få for menneskeheden efterfølgende.

 

Darwin døde i 1883, 73 år gammel. Jeg kom til verden 72 år senere, og konstaterede senere det, som Darwin ikke havde forudsætninger for dengang. Fælles for dengang og i dag er sammenfaldende, at mennesket fortsat ikke evner at se virkeligheden i øjnene.

God grund til Darwin fik problemer med at forklare mennesket, at det var en Homo sapiens

 

Charles Darwin

At hjernen er blevet større, og måske tilmed klogere, vil Darwin sikkert påstå, som en tilsyneladende logisk konsekvens af evolutionen.

Hvor Freud vil medgive, at nok er hjernen blevet større, men vil i modsætning til Darwin fastholde, at den bestemt ikke er blevet klogere.

“For hvilken anden art i denne verden har fornødent at sende forældrene på kursus… for der at lære yngelpleje?”

Darwin vil hertil svare… “Øhhh!”

For han vil umiddelbar antage, at menneskeslægten vedblivende har denne ikke uvæsentlige yngelplejeevne i behold, som det naturligste i verden.

Freud vil herefter angribe den gamle Darwin med et lusket spørgsmål…

“Mon ikke også den sociale arv er nedstammende fra aberne?”

Darwin vil ikke vide det med sikkerhed, idet han jo ikke evner at psykoanalysere med samme indsigt som Freud.

Men han vil med evolutionens tidsperspektiv i tankerne gøre gældende, at han i forhold til hjernes udvikling, med dens måske 75.000 år som egentlig tænkende, nødvendigvis må erkende, at der på dette punkt ikke kan være sket den store evolutionære udvikling siden vi i sin tid blev bevidste om egen eksistens.

Sigmund Freud

Freud vil nu begynde en større udredning af, hvorledes den sociale arv, der jo også hos primaterne har det ene formål, fra slægtled til slægtled, at betinge ungerne samme adfærd, som forældrene, og dermed den samme sociale og nonverbale adfærd, som hos individerne af den beslægtede art.

Hvilket jo selv sagt er ret væsentligt at forstå.

Da individerne indbyrdes ellers hverken ville kunne kommunikere, endsige genkende hinanden, som artsfæller.

Freud vil nu fortælle, at det barnet modtager via den sociale arv indkodes meget dybt i dets psykiske ubevidste, da den adfærdsmæssige indkodning jo ikke så gerne skulle kunne forandre sig med alderen.

Freud vil ligeledes påpege, at med hjernens udvikling evner mennesket nu med sin opfindsomhed at forandre tingene og livsvilkårene med en sådan hastighed, at de urgamle psykiske mekanismer, herunder den sociale arv, i den grad vil komme til kort.

For det psykiske system vil hverken halvt eller helt kunne følge den udviklingshastighed, som hjernen nu evner at skabe i form at opfindelser.

For det psykiske system er jo forankret i generne, der følger evolutionens langsomme udviklingshastighed.

Freud lader nu Darwin få tid til at tænke lidt over de to evolutionshastigheder. Den langsomme biologiske kontra den hurtige psykologiske.

For han er jo den ældste, og den mest konservative, af de to.

Men på et tidspunkt når Darwin dog frem til den meget logiske konklusion, idet han med overraskelse i stemmen udbryder… 

”Jamen dog! Det er da noget skidt! Det kommer der da kun problemer ud af!”

Freud griber nu chancen for endnu et uddybende foredrag, og understreger i den forbindelse, at det jo netop er grunden til at mennesket udvikler psykiske afvigelser, som den sociale arv konsekvent vil viderebringe til næste slægtled.

Hvorved afvigelserne ikke blot fastholdes, ikke blot opformeres hele tiden, men også udbygges vedvarende med de tilkommende psykiske afvigelser, som vil udvikles i takt med at hjernen vedblivende opfinder endnu mere.

Hvorved forandringerne af levevilkårene vil blive stadig mere afvigende fra det oprindelige naturlige.

Og det stadig hurtigere.

Hvorfor adfærden hos mennesket i sagens natur må tilpasse sig disse forandringer med stadig kortere intervaller…. Omstillinger det psykiske system slet ikke kan følge!

Darwin ser stadig mere skræmt ud. ”Men hvad med klogskaben, intelligensen?”, spørger han med en fortvivlet fornemmelse af, at mennesket tilsyneladende bliver det i forhold til naturen, som cancer er i forhold til kroppen.

“Se du….!” Freud tager en dyb indånding.

“Det forholder sig således, at mennesket tænker opvækstbetinget. Det vil sige, at mennesket oplever den eksisterende verden, som den tager sig ud fra fødselstidspunktet… som det naturligste i verden.”

“Mennesket vil derfor dårligt kunne forestille sig at kunne leve på nogen anden måde. For med en hjerne, der til stadighed finder på, da vil mennesket meget nærliggende opleve denne evindelige udvikling af nye ting, som en udvikling, som det nødvendigvis må følge.”

“For hvordan skal mennesket kunne overleve uden en telefon eller en bil?”

“Mennesket er således med sin hjerne ikke blevet klogere. Blot mere opfindsom! I det mennesket jo for eksempel ikke evner at forstå, at de er i fuld gang med at afvikle sig selv psykologisk.”

Darwin lyser nu op i et stort smil.

For nu genkender han igen noget fra evolutionen.

”De er ved at over-specialisere sig selv til udryddelse”, udbryder han glad.

”Det sker jo også for arterne i naturen. For de ved jo heller ikke, hvad de gør. Således heller ikke mennesket, der som de vildtlevende arter, også er underlagt naturens lovmæssigheder i alt de gør”, siger han, og glemmer i sin begejstring helt, at mennesket jo netop også er underlagt naturens lov.

Freud skæver eftertænksomt over på Darwin, og tænker ved sig selv, om menneskeheden måske ville have disponeret udviklingen anderledes, dersom de to gamle sammen havde udviklet en freudiansk-darwinistisk helhedsteori om menneskets sande natur?

Der er jo det man kan kalde for en meget klog overvejelse!

.

.

Nu springer vi tilbage til den virkelighed, som Darwin faktisk mødte, da han beskrev menneskets plads i evolutionen:

 

Charles Darwin havde næppe forestillet sig, hvor meget overvejende den hvide del af menneskeheder ville lade sig inspirere af hans evolutionsteori, og som konsekvens vil komme til at manipulere med den natur, som han elsker så højt.

Faktisk var det ikke med Darwins gode vilje, at det kommer til at handle så meget om mennesker. Han ønskede at holde fokus på det centrale, nemlig det, at vi har gennemgået en lang udviklingshistorie. Og det gælder for alt liv. Og i den forbindelse er der ikke noget liv, der er mere privilegeret, end noget andet.

Så snart Darwin i 1859 udgiver sin bog om Arternes Oprindelse, starter en diskussion, der ikke er til at stoppe.

Mennesket er stort set fraværende i Arternes Oprindelse. Men i samtiden havde man jo luret, hvad der lå lige for. For hvad betyder alt det her så for os, hvad betyder det for mig?

I Darwins teori udvikler livet sig langsomt, som i et forgrenet træ i en benhård konkurrence. Også kaldet den naturlige udvælgelse. Her overlever den bedst tilpassede af arten, og kan videreføre sin slægt. Dermed river Darwin tæppet væk under den vedkendte verden, og et nyt skræmmende billede tegner sig.

Vi kan sagtens forklare livets mangfoldighed uden brug af Gud. Det betyder, at mennesket pludselig er alene i universet. Uden nogen passer på os og kan få skylden, når noget går galt.

På overfladen udløser ”syndefaldet” både gys og morskab. Fundet i 1850érne af en neandertaler konfronterer det nutidige menneske, med en slægtning, der er langt ældre end den skabning, som skabelsesberetning i Biblen fortæller. Og de første menneskeaber dukker op i de zoologiske haver, og giver menneskets familieforhold en ny dimension til glæde for avisernes karikaturtegnere.

Det myldrer med abevitser og abebilleder. Darwin selv bliver portrætteret i et hav af forskellige abepositioner. Abevitserne er overalt i samfundet.

Men bag ved morskaben lurer alvoren. For hvis Gud ikke er menneskets skaber, så står mennesket selv med ansvaret for livet. En nem og hurtig slutning er da sige, at nogle mennesker må være bedre egnet til at videreføre arten, end andre.

Ud af den tanke vokser eugenikken. Læren om, hvordan menneskets arvelige egenskaber kan forbedre os. Mennesket skal selv styre evolutionen. Ikke naturen.

Den svenske filosof og professor, Nick Bostrøm, der er transhumanist, er del af en filosofisk og videnskabelig bevægelse, der mener mennesket kan blive klogere, og leve meget længere, hvis man sætter Darwins naturlove ud af kraft. I stedet skal mennesket bruge moderne teknik til at give os superevner og forlænge livet.

Transhumanisterne mener ikke, at menneskehedens væsen bliver bestemt af vores gener. Den bestemmes af, hvad vi er, og hvad vi kan gøre, tænke og føle. Transhumanisterne taler for, at vi skal udvikle teknologier til at forlænge den livslængde, hvor man er sund og rask. Man kan herved bekæmpe aldring, og forøge vores kognitive kapacitet og vores psykiske velbefindende.

En vigtig del at transhumanisternes oprør mod Darwin er tid. Transhumanisterne har ikke tid til at vente de millioner af år, som Darwin har vist evolutionen bruger på at udvikle livet.

De mener den naturlige evolution, der foregår i dag godt nok sker hurtigere end førhen, men stadig går alt for langsomt til at skulle forme menneskehedens fremtid.

Verden over arbejder biologer derfor på, at føre transhumanismens vision ud i livet, og skabe forandring her og nu.

Ønsket er, vi skal bruge al biologisk viden, herunder evolutionær biologi, så man har en kur mod, at man ældes og man kan leve i 1000 år. Ja, måske uendeligt.

Målet er, at man bliver i stand til at gendanne mindst halvdele af den molekylære, cellulære skade, som ender med at slå os ihjel, så har man nået målet. Påstanden er videre, at mennesket vil kunne optimere metoderne i et så højt tempo, at man altid kan komme problemerne i forkøbet.

.

“Det forholder sig således, at mennesket tænker opvækstbetinget. Det vil sige, at mennesket oplever den eksisterende verden, som den tager sig ud fra fødselstidspunktet… som det naturligste i verden.”

.

Også i Danmark arbejdes der på at sætte den naturlige evolution ud af kraft. Her er det rutine at manipulere med startfasen af livet. Undfangelsen.

Forsker fortæller, at typisk skal en doner have en sædkvalitet på 10-12 procent. Man drager fordel af Danmarks forholdsvise frie lovgivning omkring kunstig befrugtning. Her kan barnløse par og enlige kvinder købe udvalgt sæd ud fra donernes højde, øjn- og hårfarve, men også personlighedstest og sygdomshistorie gennem 4 generationer.

Den slags tilbyder naturen som bekendt ikke i så detaljeret grad. Alligevel mener sædbanken ikke, at den arbejder imod Darwins naturlige udvælgelse, snare tværtimod.

Selvom masser af mennesker kan takke videnskaben for de har været i stand til at få børn, så er mange alligevel betænkelige, når det kommer til udvalgt sæd og ingeniørkunsten i petriskålen.

Det bringer os på sporet af historien om den nu afdøde millionær og videnskabsmand, doktor Roger Graham, og hans indgriben i Darwins naturlige udvælgelse.

I slutningen af 70’erne beslutter Graham, at genskabe den jævne amerikanske race, og stifter Repository for Germinal Chice. Graham headhuntede de bedste videnskabsfolk og topatleter, og beder dem donere deres sæd.

Roger Graham: ”Unikke individer skal have store familier, i stedet for at have de små familier, de ofte har. Dette projekt skal være med til at ændre på, at de kloge mennesker har de mindste familier.”

Darwin hader kontroverser. Han aner en konflikt omkring det han skriver, som han i sin selvbiografi fortæller, at han allerede som ung mand havde gennemskuet sammenhængene.

Fra Darwins selvbiografi: ”Så snart jeg i 1837 eller 38 var blevet overbevist om, at arterne var foranderlige, kunne jeg ikke undgå, at også mennesket måtte være underkastet den samme lov.”

Først i 1871, 12 år efter udgivelsen af Arternes Oprindelse, tager Darwin endelig mod til sig og skriver om menneskes udvikling ”The Descent Of Mann, and selection in relation to sex”.

Selv de største tilhængere blandt hans kollegaer havde nemlig dengang, som tilfældet er  i dag år 2020, svært ved at holde hovedet kold, når talen falder på mennesket. De accepterede evolutionslæren i forhold til menneskekroppen. Men menneskets ånd, der er så kompleks, at den måtte være kommet fra et andet sted. Underforstået en guddommelig indgriben.

I bogen: Menneskets afstamning og parringsvalget, sandsynliggør Darwin, at mennesket har udviklet sig som et dyr på linje med andre dyr. Han forklarer, hvordan tilsyneladende formålsløse egenskaber som et smukt ydre, har en vigtig funktion i mennesket parringsvalg og overlevelse. Såvel som for andre dyr. Og så får tvivlerne forklaring på, hvordan det der gør, at vi føler os særlige, vores intelligens og ånd, er et logisk resultat af vores evolutionære udvikling.

Han mente, at selv de mest primitive folk, som levede i naturtilstanden, havde brug for en hjerne. Som var kraftig nok til at skrive symfonier og bygge katedraler for at overleve.

For at kunne forklare menneskets naturlige udvikling, altså vores hjerne, opstiller Darwin et hierarki, hvor det primitive menneske, naturmennesket, er mindre udviklet, end det civiliserede menneske.

Men den manøvre gør Darwin sin teori til ammunition for tidens racistiske menneskesyn og værdier.    

Den verden, som Darwin tænker og taler i, altså det victorianske England, der var civilisationens ypperligste, eksempelvis det engelske imperium. Og det ypperste menneske var naturligvis britiske victorianske samfundsborger.

Darwins forsøg på sammenkædning af evolution og civilisation blev en øjenåbner for en gruppe samfundsspidser, der bekymret iagttager, hvordan det britiske imperium i sidste del af 1800´tallet, var under pres af fattigdom og social uro. Noget må gøres. Og det bliver Darwins egen fætter, Franci Golton, der tager affære. 

Franci Golton var helt overbevist om, at man kunne bruge den videnskabelige viden konstruktivt og positivt til at hjælpe, og til at forbedre ikke bare samfundet, men hele menneskeheden.

Og der er masser af steder at tage fat, mente Golton. En af dem er den britiske hær. Den bestod meget af undselige mennesker, som man egentlig godt kunne forbedre lidt. Så den bestod af høje, stærke og adrætte mennesker. Med de samme teknikker, som man kunne forædle både planter og dyr, kunne man også forædle mennesket.

Med forædlingstanken formulerer Golton læren om det gode livs oprindelse, også kaldet eugenikken. De egnede skal forpligtige sig til at forplante sig, og de uegnede skal forhindres i at belaste samfundet med deres dårlige afkom.

Darwins tanker om det civiliserede menneske og Goltons eugenik spreder sig ud i verden. Også til Danmark og resten af Norden.

Før man i starten af 1900’tallet begynder at bruge munken Gregor Mendels arvelighedslære, foregå al kategorisering af mennesketype med opmåling af ydre træk. I Norge og Sverige måler man især på kranier af hvad man betragter som laverestående mennesker. Taterne og samerne.

Danske videnskabsmænd tager på ekspedition til Grønland. Mens de her videnskabsfolk er afsted, så har de en pligt til at lave kranieopmålinger og indsamle kranier i Grønland. Så det gør de, og tager rundt til bygderne og åbner grave, tager kranierne op og tager dem med hjem til København. De har et instrument med, en såkaldt ”krum passer”, hvor de kan måle kraniestørrelsen. De tal bringer de også med hjem.

En central person i disse ekspeditioner var lægen, Søren Hansen. Inspireret af Darwins opdeling af menneskeracerne skriver han i sin rapport til indenrigsministeriet, at den kort-lemmede, bredskallede eskimoiske race er en primitiv race, der står for et lavere udviklingstrin. Det vil sige, nærmere sig mere den barnlige type, end nogen anden menneskerace.

Sammen med sine kollegaer er Søren Hansen med til at blåstemple Danmarks kolonimagt over Grønland.

Hvis man inddeler mennesker i overlegende og underlegende racer, mereværdige og mindreværdige, og hele historien kan forklares med en kamp mellem de her overlegende og underlegende racer, så er det jo naturgivet, kan man sige, et biologisk fakta, at nogen skal herske over andre. Og har en ret til at gøre det.

Men hvor videnskaben er sikker på grønlænderne er en underlegen race, så kniber det med at bevise, at danskerne tilhører en overlegen race.

Målinger af blandt andet soldateraspiranter og 300.000 skolebørns hår og øjenfarve kaster ikke de forventede tal af sig. Det man tror på er et særligt idealbillede om den nordisk race, der er blondt og blåøjet, høj og rank. Det er ikke helt sådan verden hænger sammen, da man får de her tal talt sammen. Det kan godt være, at der er et udpræget blåøjet element i Danmark. Men hvis man ser på hårfarven så er det i alt fald mørkeblondt. Meget mere mørkt, end det her idealbillede, man hidtil har haft.

Bedre bliver det ikke da geografen Hans Peter Stensby analyserer kranier fra isolerede egne, som Anholt og Vestjylland. De rundskallede kranier minder ham om et raceelement, som regnes for længst uddødt. En taber i overlevelseskampen. Neandertaleren. Det nægter Stensby at acceptere. Han mener tværtimod, at det forholder sig omvendt med neandertaleren. Det vil sige, at neandertaler-manden ikke stod lavt i evolutionen. Men stod øverst i evolutionen, og havde succes i overlevelseskampen, men havde valgt at bo isoleret i en del af Skandinavien.

Danskerne er altså afkom af neandertaleren. Der, som Stensby skriver, er sejrrige. Det vil sige uden at blive knust eller degenerere, under stadig stigende mod højere kultur, har kæmpet mod et koldt tempereret klima og en karrig natur, for at have bragt det særlig vidt, ikke blot i fysisk kraft, men også i viljens styrke.

I midten af 1900´tallet bliver kranieopmålingerne overhalet af Mendels biologiske revolution. Arvelighedslæren. Videnskaben flytter fokus fra det ydre til kroppens indre. Til generne.

I Danmark går den racehygiejniske jagt på gode og dårlige arveanlæg ind, til stor inspiration for naboen mod syd. Her ikke mindst Tyskland.

Hvor der til sidst skrives et skamfuldt kapitel i menneskehedens og videnskabens historie. Nazisterne bruger Darwins teorier om den bedst tilpassede overlever til at retfærdiggøre masseudryddelser, avlslejre og hundredtusinder af tvangssterilisationer.

Nazisterne brugte Darwins tanker om naturlig udvælgelse helt absurd. De brugte eugenikkens tanker om, at nogle havde defekte gener, og de skulle slås ihjel eller i hvert fald hindres i at få børn. De kastrerede tusindvis og dræbte flere millioner. De, som havde gode gener, skulle overtales til at få børn.

Den nazistiske ideologi tager et videnskabeligt afsæt. Derfor havde de længe held til at forføre verden og civilsamfundet. Holdningen i 1020’erne og 30’erne var, at teknologien kunne klare alt. Vi havde fly og biler. Så når vi kunne manipulere metallerne, måtte vi også kunne manipulere generne.

Til langt op i 30’erne arbejde også danske videnskabsmænd med de tyske videnskabsmænd. Danmark formår ligefrem at inspirere nazisterne til dele af deres race-hygiejneske program.

Men i 1920 gennemførte Danmark, som det første europæiske land en sterilisationslov. Og så blev Danmark jo et foregangsland, også for tyskerne. Der i 1930 får et nazistisk regime, som vender sig til norden og Danmark, og ser at danskerne har ført an der.

Det er naturligvis ikke dødslejre, socialdemokraten K. K. Steincke drømmer om, da han i starten af 1920’erne barsler om visionen om det ideale samfund. Tværtimod ser han for sig et velfærdssamfund, en stat, der tager hånd om de svageste. Et opgør med tidens frie, men skånselsløse kapitalisme.

Det er også den, der producerer de undermålere, altså mennesker, der ikke kan finde en plads, fordi arbejdskraften bliver så hårdt udbyttet, og hvor kapitalismen ikke har haft en umiddelbar interesse i at tage sig af de mennesker, som den producerer uden at kunne give dem et ordentlig liv.

Men Steincke kan se, at velfærdsstaten har en indbygget svaghed. De offentlige finanser skal bruges til at holde en lang række mennesker i live. Som egentlig tilhører den kreds af personer, som burde går til grunde efter Darwins tanker. Og det har man ikke råd til. Man oplever det virkelig som et pres fra det virkelige liv til at handle, sådan undermålernes antal ikke skulle oversvømme et ellers sundt samfund.

Som et led i en omfattende socialreform indtager en samlet rigsdag en række raceforbedringslove, som bygger på en noget for noget tankegang. Til gengæld for staten tager hånd om og holder liv i undermålerne, skal disse ikke have lov at forplante sig, og føre deres dårlige gener videre.

2020: Mette Frederiksen (S) afviser at sætte måltal på tvangsfjernelser

Eksempel: ”23-årig kvinde, intelligenskvotient på 75, hysterisk institutionstype, seksuel upålidelig. Sterilisation juli 1933. Udskrevet 10. september 1933. Klare sig foreløbig godt ude.

Lægejournalen her omtaler blot én ud af 11.000 sterilisationer, som den danske stat gennemfører, om nødvendig med tvang, i årene efter den første sterilisationslov. De omfatter lettere åndssvage kvinder, men også fattige, prostituerede eller bare dem, som har får mange seksualpartner.

Også Norge og Sverige, vores demokratiske naboer, foretager i årene 1930 og helt op til 1970’erne, 10.000’vis af steriliseringer. Først i 1967 afskaffer den danske stat sterilisationslovene.

Men den eugeniske praksis med at sortere det dårlige liv fra, og fremelske det gode, lever videre. Men i dag er det ikke så meget staten, men den enkelte, som frie individer, og forbruger af den medicinske verdens mange tilbud, der har ansvaret for, hvad det er for et liv man vælger at sætte i verden.

Vi er nok det land i verden, der laver flest facilitetsbehandlinger pr. indbygger. Hvert år kommer 500 børn til verden med udvalgt sæd fra European Sperm Bank. Men i modsætning til racehygiejne, i starten af det 20 århundrede, så er sædbanken forsigtig med at udtalelse sig for skråsikkert om resultatet. Genetikken er simpelthen så kompleks, selv omkring meget simple ting. Det er klart sådan nogle ting som højde, der er der en meget stærk genetisk faktor, og det samme omkring øjnene, farve og hårfarve. Og de ting har altid historik været tilgængelige. Men det her med mere bløde ting, om man da kan kalde intelligens for en blød ting, men er nok genetisk en blødere værdi, her er det lidt op til modtageren, hvor stor betydning man vil tillægge det her.

Næsten 8 procent af børnene er skabt af sæd ved en kunstig befrugtning. Men videnskaben arbejder stadig på at flytte grænserne for den menneskelige biologi. Herunder forlængelse af livet med forskning i kunstig intelligens og syntetisk energi.

Darwins tanker dukker op gang på gang op i konferencernes debatter. Her er påstanden blandt flere, at man kan få en kultur uden evolutionært pres. Selv om moderne biologer for længst har forladt naturen og nu arbejder i højteknologiske laboratorier, så er Darwins 150 år gamle evolutionsteori stadig grundskolestof for enhver naturvidenskabsmand. Ikke mindst når man vil bekæmpe aldringens mekanismer. Påstanden her kan være, at aldring ikke gavner evolutionen, men som evolutionen ikke har været i stand til at skille sig af med.

Påstanden hos nogle er, at evolutionen aldrig har tilsigtet, at man skal ældes. For hundred år siden mente man at aldringsprocessen lå i generne, fordi evolutionen fremmes bedst muligt uden for mange gamle organismer, der kan forsinke evolutionen. Argumentationen lyder videre, at det lyder som en meget oplagt forklaring, men at det er helt forkert. Men at aldringen er noget, der overgår en maskine som bivirkning. Menneskets krop ses altså som en maskine, hvis vigtigste funktion er at leve, men ved siden af at producere en masse uhensigtsmæssige bivirkninger.

Selvom kroppen har en masse selvreparerende mekanismer, så har den endnu ikke været i stand til at forhindre mennesket i at ældes, og stoppe dens dødbringende følgesvende. Kræft, Alzheimers og Parkinson. I stedet for at behandle sygdommene efter de er brudt ud, vil man medicinsk reparerer de ødelæggelser aldringen skaber i cellerne. På den måde vil man forhindre cellerne i at degenerere, og blive til de dødsfælder, som ender med at slå os ihjel.

.

“Mennesket er således med sin hjerne ikke blevet klogere. Blot mere opfindsom!

I det mennesket for eksempel ikke evner at forstå, at de er i fuld gang med at afvikle sig selv psykologisk.”

.

Nick Boström, filosof, Oxford Universitet: ”I dag er vi afhængig af vores krop og vores homo sapiens-genom for at kun eksistere, elske og føle. Men vi kan måske ændre genomet eller indeholde elementer, som ikke er biologiske. Selv hvis man ser bort fra de teknologiske muligheder kommer vi ikke til at forblive homo sapiens i al evighed.”

Det er svært at vide, hvad Darwin ville have ment om transhumanisterne. Men en ting ville han have været enig med dem i…. Livet forandrer sig uanset hvad, og mennesket er ingen undtagelse.

Thomas Hylland Eriksen, Socialantropolog, Oslo Universitet: ”Det, Darwin gjorde, var at føre mennesket ned på et lavere plan. Mennesket er et led i en række af arter, der er opstået og uddøde. Om 4-6 millioner år findes der ikke mennesker som dig og mig, men skabninger som nedstammer fra os og ser anderledes ud.”

Darwins sidste videnskabelige bedrift er en bog om regnormenes liv. Disse simple væsner, der på forunderligvis omsætter organisk materiale til jord. Også Darwin selv.

I 1883, 73 år gammel, dør han og bliver begravet i Westminster Abbey, side om side med nationale ikoner som Isaac Newton og Wilhelm Shakespear.

Kendetegnende for storheden i Darwins tanke er evolutionsteorien så mange år efter stadig er aktuel. Ikke mindst fordi den har vist os en dimension i livets udvikling, og især ved menneskets egen eksistens, der stadigvæk er den største videnskabelige og moralske udfordring.

Det fascinerende ved darwinismen er, at vi både er et produkt af generne, men også er det eneste væsen, der tror det kan kæmpe mod generne. Og heri ligger et sprængstof, som endnu ikke er detoneret. Vi er endnu ikke kommet til bunds i, hvordan sammenhængene er. 

.

Men en ting er helt sikkert.

Homo sapiens, der tror sig tænkende, bliver den første art, der trods alverdens viden og indsigt, ikke blot kan udrydde sig selv.

Men målrettet er i fuld gang med udrydde sig selv.

.

Charles Darwin beskrev arternes oprindelse.

Men vovede sig i første omgang ikke ind på at beskrive menneskets evolutionær oprindelse.

Arven efter Darwin

.

Darwin døde i 1883, 73 år gammel. Jeg kom til verden 72 år senere, og konstaterede senere det, som Darwin ikke havde forudsætninger for dengang. Fælles for dengang og i dag er sammenfaldende, at mennesket fortsat ikke evner at se virkeligheden i øjnene.

Det begyndte i en ung alder.

You may also like...