I dag er det et år siden angrebet på Krudttønden i København

omar-abdel-hamid-el-hussein

Omar Abdel Hamid El-Hussein
.

Omar Abdel Hamid El-Hussein var en dansk-palæstinenser, som er opvokset i København og søn af palæstinensiske forældre, som forud for asyl i Danmark havde opholdt sig i en flygtningelejr i Jordan.
.
Født: september 1992, Danmark
Død: 15. februar 2015, Nørrebro

.

Den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein mindes i dag af mennesker, der kendte til mennesket bag de voldsomme handlinger, og af mennesker der godt ved, at der altid er et menneske bag dets handlinger.

En dag, hvor andre også mindes deres døde, deres overlevelse, forfærdelse eller angst.

.

Og det for mange uden at skænde det en tanke, at det er hverdag i Palæstina, hvor Omar Abdel Hamid El-Hussein og rigtigt mange andre palæstinensere har deres rødder, deres hjerte og en meget dyb smerte.

.

Som børn fødes vi som noget af det mest naturlige i verden.

Men det verden så gøre ved os efterfølgende, skaber så det menneske vi bliver på godt og ondt.

Det er ikke et valg barnet har.

Men et vilkår.

 Omar Abdel Hamid El-Hussein er på den måde et produkt af den verden, og de vilkår denne verden gav ham.

Det blev så hans vilkår!

Som verden så efterfølgende fik at mærke konsekvenserne af.

Hvilket ligeledes er et vilkår!

.

Ifølge politiet affyrer den 22-årig dansk-palæstinenser Omar Abdel Hamid el-Hussein det første skud ved debatmødet ’Kunst, blasfemi og ytringsfrihed’, arrangeret af Lars Vilks Komiteen, på Krudttønden på Østerbro.

.

.

Skuddet dræber den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard, der er deltager i debatmødet. Umiddelbart efter begynder Omar Abdel Hamid el-Hussein at skyde med en maskinpistol ind gennem glasdøren til caféen, hvorefter han flygter til fods.

.

.

Klokken 17.24 kontakter Det Jødiske Samfund telefonisk sin kontakt i PET, hvor man henleder opmærksomheden på et konfirmationsarrangement klokken 19.00 ved synagogen i Krystalgade i det indre København. Klokken 18.42 kontakter PET Københavns Politi og anbefaler, at der bliver udstationeret fast bevogtning på stedet hurtigst muligt.

Først klokken 19.22 bliver der etableret fast politibevogtning ved synagogen. Også en frivillig jødisk vagt, 37-årige Dan Uzan, bliver posteret ved indgangen til synagogen. Der er dog ingen afspærringer, og folk kan frit gå gennem gaden, som på en hvilket som helst anden lørdag aften.

.

.

Synagogen er lukket på denne tid af døgnet, men i et menighedshus, der ligger bag synagogen, afholder familien Bat Mitzvah en traditionel jødiske konfirmation for piger. Omkring 80 mennesker er forsamlet ved en 12-årig piges konfirmation, og Dan Uzan skal kontrollere, at kun inviterede får adgang ind gennem den sikrede adgangssluse.

Både Dan Uzan og de to udstationerede betjente, som er iført skudsikre veste og bevæbnet med MP 5-maskinpistoler, står ude på gaden, foran hegnet til synagogen.

Den første patrulje på stedet udfører aftenen igennem fast bevogtning på fortovet umiddelbart til venstre for gangslusen til synagogen.

Opgaven var i sin enkelthed, at de skulle være synlig og tryghedsskabende samt sikre, at uvedkommende ikke kunne trængte ind i synagogen.

.

.

Kort før gerningsmandens ankomst, klokken 00.35, bliver de to betjente afløst af en anden patrulje, der ligeledes bestående af 2 bevæbnede polititjenestemænd. Ifølge Rigspolitiets redegørelse viser overvågningsbåndene i Krystalgade følgende:

Klokken 00.40 kommer Omar Abdel Hamid el-Hussein til syne fra Peder Hvidtfeldts Stræde og går til højre ad Krystalgade i retning mod synagogen. Han går ud og stiller sig på vejen. Omar Abdel Hamid el-Hussein trækker ind på fortovet og går helt hen til facaden af bygningen på den nordlige side af Krystalgade. En patruljebil observerer gerningsmanden, som de vurderer som beruset, idet han gik usikkert og let slingrende. Han tager fat i et vejskilt på hjørnet af Krystalgade og Peder Hvidtfeldts Stræde og bøjer sig forover med ansigtet i retning mod Peder Hvidtfeldts Stræde. Det virker som om, at han skal kaste op.

.

.

Omar Abdel Hamid el-Hussein går nu efter to personer, der netop har passeret ham, i retning mod synagogen. Patruljebilen forsvinder ud af videoovervågningen. Vagten Dan Uzan ses midt i slusen og går ud på Krystalgade.

Kort efter har de to gående personer, som går foran Omar Abdel Hamid el-Hussein, passeret de to politibetjente, der står på fortovet til venstre for slusen ind mod synagogen. Begge betjente har deres maskinpistoler foran sig, hængende løst i bæreremmen. En anden civil vagt passerer forbi Dan Uzan og går ind i slusen til synagogens grund.

Omar Abdel Hamid el-Hussein går nu direkte over mod Dan Uzan ved portåbningen ind til synagogen. Gerningsmanden er iført en hættetrøje med hætten oppe og muligvis en kasket. Han bærer en lille taske, som hænger skråt over venstre skulder og ned i højre side. Da han er omkring én meter fra Dan Uzan, løfter han armen, og der ses lysglimt på videoovervågningen, som formodes at stamme fra et skud. Dan Uzan falder om på jorden.

.

.

Gerningsmanden peger derefter med armen mod de to bevogtende betjente, som står nogle meter fra ham. Der ses lysglimt, og de to betjente falder begge bagover eller løber nogle skridt tilbage og lander på fortovet. Begge betjente bliver ramt. Den ene i armen og den anden i foden.

Der ses yderligere to lysglimt fra gerningsmanden, der stadig peger på betjentene. Gerningsmanden afgiver i alt seks skud med to forskellige pistoler, henholdsvis kaliber 7,65 og 9 millimeter. Gerningsmanden har en pistol i hver hånd.

.

.

Videooptagelsen viser videre, at magasinet bliver slået ud af den ene politimands maskinpistol, da han rammer fortovet. Den ene politimand afgiver et skud, der dog ikke rammer gerningsmanden. Den anden politimand afgiver ingen skud.

Umiddelbart efter vender Omar Abdel Hamid el-Hussein sig og løber mod øst ad Krystalgade. Han drejer mod nord ad Peder Hvidtfeldts Stræde og forsvinder. Ifølge Politikens kilder flygter gerningsmanden blandt andet via Gyldenløvesgade og Turesensgade mod Mjølnerparken.

I alt befinder 16 såkaldte reaktionspatruljer på 2 betjente sig i hele området, da skyderiet ved synagogen sker. Samt 4 reaktionspatruljer på 3 betjente, heraf 2 fra Københavns Vestegns Politi.

Straks efter angrebet evakuerer politiet Nørreport Station. Et større område i det indre København bliver afspærret. Borgere advares mod at gå ud af deres lejligheder. Svært bevæbnede betjente, helikoptere og hundepatruljer bliver sat ind.

.

.

.

I de næste timer foregår en omfattende menneskejagt på gerningsmanden i København.

Cirka klokken 04.50 observeres Omar Abdel Hamid el-Hussein i nærheden af Nørrebro Station, få hundrede meter fra Mjølnerparken. To betjente, der kører i en mørk varevognslignende bil, følger efter gerningsmanden.

Ud for Svanevej 1 råber de ham an. Han trækker to pistoler og skyder straks fra hoften mod betjentene. Våbnene viser sig senere at være identiske med de to pistoler, han har brugt ved attentatet mod den jødiske synagoge i Krystalgade. Han når at affyre to skud, hvoraf det ene rammer ratstammen i politiets køretøj. De to betjente besvarer ilden med henholdsvis et automatvåben og et håndvåben. De affyrer omkring 30 skud mod manden. Et eller flere af skuddene dræber Omar Abdel Hamid el-Hussein.

.

.

Omar Abdel Hamid El-Hussein født i Danmark i september 1992.

Han er vokset op i hovedstadsområdet.

Han er barn af palæstinensiske forældre. De er i dag skilt. Han har en lillebror.

Ifølge egne oplysninger har han gået ni år i folkeskole – heraf tre år i Jordan. Har dog ikke folkeskoleeksamen. Har også færdiggjort HF – den sidste del i fængslet med fine resultater.

Ifølge egne udtalelser har han forsøgt at komme ind på en it-linje på universitetet – uden held.

.

.

Han har tidligere flere gange været dømt og siddet i fængsel for bl.a. vold og overtrædelse af våbenloven.

I november 2013 overfaldt han en ung mand med kniv i S-toget ved Åmarken station i KBH, da han var på vej hjem fra HF. Han har selv forklaret, at han gjorde det, fordi han følte sig truet.

I 23. januar 2014 blev han fængslet efter to måneder på fri fod. Det var også dengang overvågningsbilleder, der fældede ham.

I 19. december 2014 blev han dømt med to års fængsel i sagen – for overtrædelse af våbenloven og for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter. I samme sag blev han frifundet for forsøg på manddrab.

Kriminalforsorgens psykologiske konsulent udtalte under retssagen, at han ikke led af en alvorlig psykisk sygdom. Der var kun mistanke om brug af euforiserende stoffer. Det selvom Omar El-Hussein selv sagde, han led af angst og følte sig paranoid.

Hele sagen blev anket til Landsretten. Derfor blev Omar El-Hussein løsladt 30. januar 2015 – to uger før skud-angrebene i København.

.

.

Omar voksede op på Nørrebro i København. Her boede han i flere år i Mjølnerparken i Københavns Nordvest-kvarter.

Han færdedes blandt en gruppe rodløse unge mennesker, som har det svært ved at leve i to kulturer. Den danske kultur i skolerne og i samfundet, og den religiøse kultur i deres familier, fortæller en tidligere leder i ungdomsklubben Hakuna Matata på Nørrebro i København, Henning Carl Hansen, der fulgte ham tæt i et par år.

Flere betragtede Omar som en meget svingende person. Han kunne pludselig blive meget vred – og han var enten meget indadvendt eller meget udadvendt.

Mange af drengene, der kom i ungdomsklubben, kom fra hjem, der var hårdt belastet. Ofte fra små lejligheder med mange familiemedlemmer og med få økonomiske midler. Mange af beboerne i Mjølnerparken var indvandrere fra Palæstina, og der var flere, der var fælles om at nære et had til Israel og tage afstand til Dansk Folkeparti.

.

.

Ifølge sociolog Aydin Soei er det ikke unormalt, at unge brune bandemedlemmer i landets udsatte boligområder med den ene hånd sværger til en konservativ fortolkning af islam og en stærk krænkelsesfortælling som forfulgt religiøs minoritet, mens de med den anden handler hash, er stærkt antisemitiske og skyder mod rivaliserende bander. 

Han beskriver miljøet omkring Mjølnerparken, som Omar Abdel Hamid El-Hussein færdedes i, som et kriminelt miljø præget af opskruede machoidealer og et forhold til vold, som vil chokere de fleste danskere. Han forklarer, at mange af bandemedlemmerne er fascineret af en amerikansk ghettokultur. 

Ifølge en anonym fra området var Omar var en ung mand, som ikke betragtede sig selv som en del af samfundet. Han må have været påvirket af begivenhederne, der finder sted i Mellemøsten lige nu. Påvirket af det, der finder sted i Gaza og i Israel. Jeg kan forestille mig, at han har været forarget over, at Danmark ikke har fordømt drabene på palæstinensere i Gaza og fortsætter:

– Frelsen for Omar Abdel Hamid El-Husseins had og lidelse har været at begå denne hellige krig.

.

.

Han er af den overbevisning, at det mandag eftermiddag var både bandemedlemmer og unge drenge fra radikaliserede muslimske miljøer, der fjernede blomsterne fra stedet, hvor den formodede gerningsmand blev dræbt, da det, ifølge dem, ikke er muslimsk skik.

– Blomsterne blev fjernet, fordi der ikke er tradition for at lægge blomster for de døde. Gruppen, der fjernede blomsterne, var en blanding af kriminelle bande-relaterede unge og en gruppe meget troende unge muslimer. Lige nu ser vi en sammensmeltning mellem det radikaliserede og kriminelle miljø, siger manden, der, af hensyn til sin sikkerhed, ønsker at være anonym.

.

.

.

.

‘Dan havde mod. Modet til godhed. Han beskyttede gæsterne til en konfirmationsfest. Han passede på andre. Helt uden tanke for sig selv’.

’Dan en ægte dansk hverdagshelt. Et menneske, der stillede sig op for andre mennesker og påtog sig det ansvar – også når det indebar en risiko for ham selv’.

’Dan er en inspiration. Dans historie er blevet vores fælles historie. En fortælling om respekt for det enkelte menneske. Om frihed til forskellighed. Om ligeværd. Om at passe på hinanden, holde sammen og være der for andre uden tanke for sig selv’.

Danmarks Statsminister, Lars Løkke Rasmussen

.

.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsterer i flere taler fuldstændig at udelade det første offer for terrrorangrebet i Danmark i februar sidste år.

Finn Nørgaard – manden der ofrede sit liv i forsøget på at forhindre en massakre på Krudttønden omkring 10 timer før angrebet på synagogen i København, hvor Omar El-Hussein likviderede den jødiske vagt Dan Uzan.

– Det er besynderligt og stærkt påfaldende at nævne den ene og ikke den anden. Nu ved jeg ikke, hvem der har skrevet de taler. Men det er statsministeren, der står til ansvar, og det er mærkeligt, han ikke nævner Finn Nørgaard, siger professor emeritus, historikeren Claus Bryld, til Ekstra Bladet.

.

.

Flere hundrede personer – mange af dem unge mænd klædt i store dynejakker og med ansigterne dækket til – var fredag eftermiddag i småregn samlet ved en grav på den muslimske begravelsesplads i Brøndby.

De var kommet for at sige farvel til Omar Abdel Hamid El-Hussein, som politiet formoder står bag weekendens terrorhandlinger i København, hvor to mennesker blev dræbt. Han blev dræbt af politiet tidlig søndag morgen i weekenden.

.

.

Efter begravelsen har politiet oplyst, at omkring 600-700 personer var mødt frem. Det er et normalt antal til en begravelse på netop den gravsplads i Brøndby, fortæller Muslimsk Begravelsesservice.

Op mod halvdelen af de fremmødte, der alle var mænd, havde maskeret deres ansigter med jakker eller tørklæder.

Flere rettede deres pegefingre mod himlen, mens andre slog sig for brystet med en knyttet næve. De fleste var tavse.

.

.

Inden fredagens begravelse blev der afholdt en kort mindehøjtidelighed i forbindelse med fredagsbønnen hos Islamisk Trossamfund på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter.

Når der er så mange, der kommer ud for at deltage i begravelsen, er det, fordi det ikke er op til os at vurdere, om han er skyldig eller ej, sagde en ung mand i sort dynejakke efter begravelsen.

.

.

.

.

You may also like...