Hvorfor er 90 procent af digesvalerne forsvundet fra Danmark?

Ni ud af ti digesvaler er forsvundet fra Danmark

torsdag 7. september 2017

.

Bestanden af danske digesvaler (Riparia riparia) er kun en skygge af sig selv i forhold til tidligere. Det viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) årlige tællinger af Danmarks almindelige fugle.

.

Klimaændringer og ødelæggelse af ynglesteder er nogle af årsagerne.

Men de små lysebrune svaler kan ikke flyve fra den kendsgerning, at bestanden er styrtdykket i antallet af ynglepar og observationer, skriver ornitolog Jan Skriver.

.

.

Der er ikke bare i Danmark, men i alle lande i Nord- og Vesteuropa, viser tal fra Dansk Ornitologisk Forening.

– Digesvalen er en af de arter af småfugle, der er gået mest tilbage i antal i løbet af de seneste fire årtier. Ifølge DOF’s punkttællinger er rundt regnet 90 procent af digesvale-bestanden forsvundet siden 1970’erne, og nedgangen ser ud til at fortsætte.

Derudover viser de foreløbige resultater fra Atlas III, at digesvalens udbredelse i landet er halveret i forhold til i 1990’erne, siger Charlotte Moshøj, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Hun samler trådene i DOF’s punkttællinger, der hvert år tager pulsen på de vidt udbredte arter i den danske fuglefauna.

Resultaterne af de årlige tællinger bliver præsenteret i rapporten ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2016”.

Her peger kurven, der angiver alle registrerede digesvaler, stejlt nedad. Sammenlignet med årene omkring 1980 er der de senere år kun talt rundt regnet 10 procent af tidligere tiders forekomster af digesvaler i det danske landskab.

.

.

Tørke gav tab på svalefronten

– Der skete et brat fald i ynglebestanden af digesvaler i 1980’erne. Tilbagegangen udspillede sig i alle lande i Nordeuropa, og den skyldtes en årrække med omfattende tørke i Sahel-regionen syd for Sahara, hvor de vest- og nordeuropæiske digesvaler holder vinter og er afhængige af et rigt insektliv.

Tørken fik i løbet af få år digesvalerne til at rasle ned i antal ynglepar, fordi færre fugle overlevede vinteren og vendte tilbage til yngleområderne i Nord- og Vesteuropa, siger Charlotte Moshøj.

– Digesvalerne i vores del af verden er aldrig kommet sig efter tørkeårene i 1980’erne. Og vores tællinger viser, at svalernes nedgang fortsætter.

Man kan godt frygte, at nedturen vil blive ved, når man tænker på, at ørkenområderne breder sig i Afrika, så digesvalernes rejse mellem sommer og vinter bliver længere og mere krævende, siger Charlotte Moshøj.

.

Jagt med net, limpinde eller beskydning af trækfuglene gør det svært at beskytte de hjemlige arter.

.

Cocktail af regn, rusk og gifte 

Det seneste tiårs nedtur blandt digesvalerne skyldes formentlig en lang række faktorer, påpeger biologen.

– Der er næppe tvivl om, at de aktuelle klimaændringer, hvor vi oplever mere ekstremt vejr med skiftevis udbredt tørke, flere skybrud og længere regnvejrsperioder er en ulempe for digesvalen.

Ekstremvejr med regn kan i perioder gøre det vanskeligere for svalerne at jage deres føde af insekter, som der oven i købet er blevet markant færre af. Biomassen af Europas insektfauna er faldende, hvilket selvsagt giver insektædende fugle sværere levevilkår, siger Charlotte Moshøj.

Også brugen af pesticider, insektgifte, spiller negativt ind for digesvalen. Desuden er flere af svalernes tidligere traditionelle ynglesteder blevet ødelagt, fordi vandløb gennem tiderne er blevet rettet ud og gjort til snorlige kanaler. Derved har man ændret hydrologien og aflejringen af sediment langs åbrinkerne, som er afgørende for skabelsen af de stejle brinker, som digesvalerne yngler i.

– Øget tilførsel af næringsstoffer har også i visse tilfælde fjernet livsbetingelserne på nogle af digesvalernes yngleterræner. Næringsstofferne har nemlig ført til så kraftig en tilgroning på blottede kystskrænter og skråninger, at digesvalerne ikke har været i stand til at udgrave deres redehuller, men har måttet opgive lokaliteterne. Samtidig har man ændret praksis i mange af de grusgrave, som svalerne ynder at yngle i.

Før i tiden stod grusgravene ubenyttet hen efter udvindingen af grus. Men nu benytter man dem i højere grad til deponering af affald, hvorefter de dækkes med jord og byggemodnes. Summen af alle disse negative faktorer har gjort det svært at være digesvale, siger Charlotte Moshøj.

Kilde: dof.dk

.

.

Trusler under fugletrækket

Over 800.000 fugle blev fanget og dræbt ulovligt på en britisk militærbase i Cypern i efteråret, ifølge den seneste forskning fra RSPB og BirdLife Cypern.

Sangfuglene fanges ulovligt for at give den vigtigste ingrediens til den lokale og dyre delikatesse af ambelopoulia (grillede, syltede eller kogte sangfugle), hvilket er ulovligt i landet.

Organiserede kriminelle bander har gjort denne ulovlige praksis til en “industriel størrelse”, som de cypriotiske myndigheder anslår banderne på øen tjener 15 millioner euro på årligt.

Undersøgelsesdata fra BirdLife Cypern og andre organisationer har registreret over 150 arter, der er blevet fanget i net eller på limpinde. Mere end halvdelen af ​​disse arter er af bevaringsmæssig interesse. Cypern har to sangfugle, der ikke findes andet sted i verden: Cyprus Warbler og Cyprus Wheatear.

Begge disse sangfugle er fundet ulovligt fanget.

.

.

Resultatet fra 2015 viser positivt, at de årlige stigninger i de sidste fem år i antallet af fugle dræbt på British Territory på Cypern er udjævnet, takket være forskellige foranstaltninger, der er truffet for at tackle problemet ved lokalmyndighederne. Tallene har dog stadig rekordniveau, hvor den ulovlig jagt stadig er værre på British Territory end i Republikken Cypern.

“RSPB lykønsker det British Territory for at tage vigtige skridt i at tackle de ulovlige drab. Ca. en tredjedel af de invasive akacietræer er blevet fjernet fra området for at tiltrække vandfugle, og disse bestræbelser bliver lykønsket, “sagde Jonathan Hall, leder af de britiske oversøiske territorier på RSPB.

“Vi er dog skuffet over, at antallet af fugle, der stadig bliver fanget med enorme økonomiske gevinster til de organiserede bander, forbliver uacceptabelt højt, og resten af ​​denne ulovlige bande-organisation skal fjernes for at bringe denne barbariske praksis til ophør.”  

.

.

De seneste undersøgelsesdata bekræftede en stor stigning omfanget af ulovlige fuglefælder, både med net og limpinde.

Undersøgelsen viste, at så meget som 19 km fangst net har været aktive i løbet af efteråret 2015 inden for undersøgelsesområdet på tværs af Det Britiske Territorium og Republikken Cypern.

Disse fangstniveauer har resulteret i over to millioner fugle er dræbt på tværs af øen som helhed.

Mere end 5.300 limepinde er blev konfiskeret af myndighederne, hovedsagelig inden for Republikken Cypern.

Kilde: birdlife.org

.

Formentlig har flere jæger udlagt farlig nervegift i nordjysk naturområde

.

You may also like...