Hver femte bifamilie dør – Ekstremt vejr bestemmer insekters udbredelse

.

Bier er afgørende for bestøvning af vores afgrøder.

Hvorfor disse arters overlevelse får særlig opmærksomhed, modsat de rigtig mange andre arter, hvoraf over halvdelen er blevet totaludryddet siden 1970.

 

Hver femte danske bifamilie er død i løbet af vinteren. Det er nu fjerde år i træk, at bidøden vokser. Det viser Danmarks Biavlerforenings årlige vintertabsundersøgelse.

Bierne laver ikke bare honning. De har en langt vigtigere betydning som bestøvere af afgrøder. Alene herhjemme anslås den landbrugsmæssige værdi til omkring en milliard kroner.

– Biernes tilbagegang skyldes mange ting. Der er mangel på føde til bierne i et landbrug med store marker med én slags afgrøder. Der er mangel på læhegn mellem markerne, som bierne før kunne spise fra, siger Knud Graaskov, der er formand for Danmarks Biavlerforening.

– Dertil kommer sprøjtemidler, som skader bierne, og endnu værre udrydder det blomstrende ukrudt, som bierne før kunne æde fra forår til efterår. Desuden spiller varroamiden, der angriber bierne, også en stor rolle, siger han.

.

.

Ud over den generelle bidød har en række biavlere i år oplevet nærmest et kollaps i deres bifamilier. Hos biavler Asger Øxenhave på Lolland overlevede kun 11 af hans 179 bifamilier vinteren. Samme fænomen ses andre steder rundt i landet.

– Af mine op mod 100 bifamilier er halvdelen døde denne vinter, siger den erfarne biavler Jens O. Svendsen fra Kongeå Biavl i Gredstedbro nord for Ribe.

.

.

På grund af bidøden har Danmarks Biavlerforening nu igangsat et nyt overvågningsprogram blandt sine knap 6000 medlemmer.

Det indebærer blandt andet et korps af overvågnings-bigårde, hvor biavlerne skal holde ekstra øje med tegn på sygdomme og skadevoldere.

– Vi vil følge udviklingen tæt, så vi kan varsko de øvrige biavlere, hvis der sker noget, der ser truende ud, siger Knud Graaskov.

Samtidig er der de seneste år kommet nye og bedre metoder til at screene for et meget stort antal pesticider. Når bierne har berøring med mange forskellige planter, opstår der også cocktaileffekter, som kan være skadelige.

Kilde: dr.dk

.

.

.

Ekstremt vejr bestemmer insekters udbredelse

Klimaforandringerne får stor betydning for insekterne, viser dansk-australsk forskning.

Fremtiden byder efter alt at dømme på højere gennemsnitlige temperaturer og mere ekstremt vejr udløst af klimaforandringer.

Netop ekstremt vejr med megen kulde eller varme vil få afgørende betydning for insekternes overlevelse.

Og udbredelsen af visse arter kan blive reduceret til mindre end halvdelen af deres nuværende udbredelse, mens andre arter vil ændre levested, skriver nyhedsbrevet Rømer fra Aarhus Universitet.

.

.

Middeltemperaturen betyder ikke så meget

Insekter er koldblodede – også kaldet vekselvarme. Det vil sige, at deres kropstemperatur, aktivitet og reproduktion er bestemt af, hvor varme omgivelserne er.

Lektor Johannes Overgaard fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har sammen med australske forskere undersøgt, hvordan fremtidens klima vil påvirke bananfluer i tropiske og tempererede egne.

Det viser sig, at højere middeltemperaturer ikke betyder ret meget, så længe der stadig er perioder med ‘normalt’ vejr. Derimod kan ekstreme vejrdage være fatale for insekterne.

– Svaret var entydigt: Det er arternes tolerance over for meget kolde og varme dage, der definerer deres nuværende udbredelse, siger Johannes Overgaard.

.

.

Model for andre insekter

Forskningsprojektet kan muligvis bruges som en model for, hvordan fremtidens klima vil påvirke andre insektarter.

Forskerne ved altså ikke med sikkerhed, hvad det vil betyde for andre arter. Og de har kun brugt deres model i forhold til det australske kontinent.

– Men det er ikke usandsynligt, at andre arter også vil blive påvirket af de samme ting, siger Johannes Overgaard til dr.dk/viden.

Ekstremt vejr kan betyde nye arter i Danmark

Hvis modellen viser sig at være mere generel, vil klimaændringer kunne medføre, at arter rykker mod polerne.

– Og dermed vil vi i Danmark kunne opleve nye arter, der etablerer sig, efterhånden som vi får færre perioder med koldt vejr, siger Johannes Overgaard.

.

.

Omvendt vil insekter søge væk fra de områder, der får flere ekstremt varme dage.

Johannes Overgaard og forskerne Michael R. Kearney og Ary A. Hoffmann fra Melbourne University har netop fået offentliggjort deres forskningsresultater i tidsskriftet Global Change Biology.

Kilde: dr.dk

.

.

Danske forskere har fundet den første tydelige sammenhæng mellem insektbestande og temperaturstigninger i Arktis.

En uafhængig biologiprofessor kalder opdagelsen »foruroligende«.

 

Både insekter og blomster bliver påvirket af de stigende temperaturer i Arktis, og det kan måske få konsekvenser for andre dyrearter på sigt.

På 14 år blev antallet af insekter i et område i det nordøstlige Grønland halveret. Varmt vejr fik planterne til at afblomstre hurtigere, så insekterne havde mindre tid til at finde nektar.

Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, som netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Climate Change.

Forskningen er ledet af biolog og seniorforsker Toke Thomas Høye fra Institut for Bioscience og Arctic Research Centre på Aarhus Universitet.

»Det er den første opdagelse af, at klimaændringer kan have effekter, der går gennem fødekæden til insekterne. Det kan vise sige at være den mest alvorlige og dominerende effekt af temperaturstigningerne,« siger han.

.

.

Kortere tid til at mødes

Toke Thomas Høye og hans kolleger har fra 1996 til 2009 holdt øje med seks forskellige plantearter og to slags insekter omkring forskningsstationen Zackenberg i det nordøstlige Grønland. Fluer og dansemyg er områdets primære blomsterbesøgere, som lever af nektar fra de seks planter – blandt andet rypelyng.

Forskerne opgjorde ganske enkelt antallet af blomster, samt insekter som blev fanget i fælder, gravet ned i jorden. Sammenlagt har holdet talt omkring 150.000 insekter.

»Det er slet ikke raketvidenskab, men gammeldags biologiarbejde. Jeg var selv ude med en kliktæller og notesblok,« fortæller Toke Thomas Høye.

Forskerne opdagede, at bestandene af fluer og dansemyg blev mindre gennem årene og var særligt små, hvis blomstringsperioden havde været meget kort året forinden.

»Der viste sig at være en sammenhæng mellem blomstringssæsonen ét år og bestanden af insekter næste år. Efter de mest ekstreme år – med kortest blomstringssæson – var der kun halvdelen af de dyr, der plejer at være,« siger han.

.

.

Varmen er formentlig synderen

Området er i gennemsnit blevet 2,5 grader varmere, siden overvågningen blev indledt, hvilket er en dramatisk temperaturstigning.

I Arktis er timingen mellem insekter og planter særligt vigtig, fordi blomstringen sker i en kort periode. I de varmeste år afblomstrede planterne hurtigere og mere synkront, så insekterne havde mindre tid til at besøge dem og få næring til at sikre bestanden til næste år. Forstyrrelserne i blomstringen skyldes sandsynligvis temperaturændringen, konkluderer studiet.

»Vi kan ikke vide med 100 procents sikkerhed, at det har med temperaturen at gøre, men sammenhængen er meget konstant,« siger han.

Forskerne har sammenlignet variationer i temperaturen med variationer i blomstringsperiodens længde. Derudover vidste de, hvordan de forskellige planter bliver påvirket af temperatur.

.

Planterne er tilpasset det kolde klima

.

Spredes som ringe i vandet

Det er muligt, at blomster og insekter blev påvirket uafhængigt af hinanden af den samme ændring, men analysen tyder ifølge Toke Thomas Høye mest på, at faldet i antallet af insekter skyldes de kortere blomstringsperioder.

»Klimaændringerne påvirker ét led i en fødekæde, som dermed påvirker et andet led i en fødekæde,« siger Toke Thomas Høye.

Denne effekt kaldes også en “trofisk kaskade”. For eksempel kan vadefuglene, der trækker til Arktis for yngle, risikere at blive påvirket af de færre insekter. Dette har forskerne dog ikke undersøgt, ligesom det også mangler at blive klarlagt, hvilke insektarter, der er mest i farezonen.

»Vi går ud fra, at der er nogle sjældnere insekter blandt de to hovedfamilier, vi har optalt. Hvis der er nogle af dem, som kommer sent frem om foråret, kan det blive kritisk, hvis der ikke er noget nektar at finde,« siger han.

De underarter af fluer og dansemyg, som kommer sidst frem, risikerer altså at møde et tomt bord.

.

.

»Foruroligende viden«

Videnskab.dk har forelagt resultaterne for Ib Johnsen, der er professor emeritus ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet og adjungeret professor i mijødynamik ved Roskilde Universitet. Han har blandt andet beskæftiget sig med klimaforandringers effekt på naturen og var ikke involveret i projektet.

»Det er et solidt datamateriale, som giver noget foruroligende viden om, hvad klimaændringerne faktisk kan betyde for vores natur,« siger han.

Det er ifølge ham problematisk, at det netop er i Arktis, at konsekvenserne viser sig, da evolutionen er længere tid om at tilpasse sig nye vilkår i de kolde egne end andre steder.

»Vi kender endnu ikke de langsigtede konsekvenser, men det er kritisk, hvis ikke timingen mellem insekter og blomstringen i Arktis er på plads. I værste fald kan det få betydning for både planter og store dyr,« siger han.

Han peger på, at det er nødvendigt med flere lignende studier, som strækker sig over en årrække. Foreløbig er forskere tilknyttet Zackenberg blandt andet i gang med at undersøge konsekvenserne af den smeltende is i Arktis og den øgede skibsfart og flere olieboringer i området.

Kilde: videnskab.dk

.

Som udviklingen er nu vil mennesket “dø som fluer”.

Menes fluerne formentligt vil overleve mennesket!

Klimaet: Arterne ved intet om klimaændringerne, hvorfor deres bevægelser er et varsel.

.

You may also like...