Hvem vil bo i en solcellepark?

Solcelleanlæg vil blive ødelæggende mange landområder.

 

Naboer siger nej: – Vi vil ikke bo i en solcellepark

Initiativtagerne til det cirka 150 hektar store solcelleprojekt i Tirslund har efter den første høring ændret planerne, så solcellerne bliver knapt så synlige i landskabet, men det har ikke stemt naboerne mildere.

– Nej, det har det altså ikke. Vi vil ikke bo i en solcellepark, fastslår møbelpolster Michael Iversen, der bor lige ved siden af Tirslund Bjerg.

Det er ikke mindst de markante bakker i landskabet, som i det første udkast skulle anvendes fuldt ud til solceller, som har fået mange til at reagere negativt.

– Naboerne synes ikke, at ændringerne i placeringen af solcellerne gør den store forskel. Det er fortsat meget massivt, som projektet vil komme til at dominere landskabet. Det synes vi ikke er en god ide.

Michael Iversen fortæller, at modstanden i den nye høring, der udløber den 8. april, bliver meget større end i den første høring.

– Der er måske dobbelt så mange, som siger nej denne gang, og det er ikke kun os lokale. Mange i Holsted og Brørup siger også nej til den ændring af landskabet, der er lagt op til. Både os, der bor her, og mange fra nabobyerne synes ikke, man skal plastre landskabet til med solceller.

Landbrugsminister Rasmus Prehn har ikke øje for naturen.

Landbrugsminister Rasmus Prehn (S), der er repræsenterende det til dato mest hyklerisk parti, der påstår at være “Verdens grønneste”, beskrives som værende “helt høj” efter besøg, og udtalte, at solcelleanlæg på lavbundsjord skal i det politiske værksted.

 

 

Solcelleanlæg på lavbundsjord kræver skalering, hvis det skal være rentabelt.

Landbrugsministeren vil tage erfaringer med til Christiansborg efter besøg ved pilotprojekt.

.

Lavbundsjorder er tidligere naturrige områder, der skal gives tilbage til naturen, for at stoppe den forsvindende biodiversitet.

.

Men et tocifret antal nye solcelleparker falder ikke i god jord alle steder. Og det kan blive en er de store udfordringer for dette og andre projekter, mener professor Jens Wenzel Andreasen.

– Udfordringen er helt klart, at der begynder at vise sig stærk modstand lokalt, som vi fx så det på Ærø, siger han med henvisning til, at Better Energy netop har måttet opgive et projekt der blandt andet på grund af lokal modvilje, lange tidshorisonter og for mange løse ender, ifølge Information.

En af ambitionerne i Danmark er jo samtidig at lave power-to-x via elektrolyse, hvor man producerer grøn brint, der kan lagres eller laves til ammoniak eller andet brændstof til den tunge industri eller transport.

.

.

Skal Vejen være et eldorado for solcelleparker?

Det er der flere lokale folk, som arbejder for. Senest er der beretninger om planerne for en ny gigantisk solcellepark ved Tirslund, som ligger mellem Holsted og Brørup, der skal brede sig over ikke mindre end 130 hektar jord – svarende til 260 fodboldbaner. Kommunen har sendt projektet i forhøring, og en af landmændene bag inviterer til infomøde på sin gård, hvor alle naboer er indbudt – for skal sådan et projekt lykkes, er det vigtigt med naboernes forståelse.

Samtidig er et andet og endnu større solcelleprojekt allerede gået i gang med at udarbejde en VVM-undersøgelse, der skal klarlægge, hvordan Best Energys solcellepark på 140 hektar jord nord for Holsted vil påvirke miljøet.

Her er initiativtagerne dog af det statsejede Energinet blevet gjort opmærksom på, at forsyningsnettet ikke for nuværende vil være i stand til at aftage al den strøm, solcellerne vil levere, og derfor er det en halv milliard-dyre projekt udskudt til 2022, men ingenlunde lagt i mølposen.

Alene en VVM-undersøgelse koster da også et sted mellem en halv og en hel millioner kroner at gennemføre, så Best Energy mener det alvorligt.

Det er stort, meget stort, det er grønt, og det leverer en hulens masse elektricitet – nok til 23.000 husstande – solcelleprojektet i Tirslund midtvejs mellem Holsted og Brørup.

Det kan vel næppe blive mere politisk korrekt i disse klimaforandringstider, men om naboer og borgere også synes det, eller de mener, det hellere skal ligge et andet sted, skal nu vise sig.

.

Der er ikke meget naturlighed tilbage i samfundet, der bidrager stort til nedslidning af natures allerede forsvindende ressourcer.

At det sker CO2-neutralt løser selvsagt ikke problemet.

.

Det kan jeg godt gå ind for, siger borgmester Egon Fræhr til spørgsmålet, hvad han selv synes om planerne om solcelleparker i Vejen Kommune.

– Jeg kan jo konstatere, at der ikke var plads til vindmøller i Vejen Kommune, men jeg glæder mig over, at der nu er planer om andre grønne energiprojekter. Så må vi se, hvordan vi får dem passet ind i landskabet på en god måde.

Det er ikke taget politisk stilling til hverken solcelleanlægget ved Holsted eller Tirslund Solcellepark. Økonomiudvalget har kun godkendt, at der må arbejdes videre med planlægningen frem mod en egentlig godkendelse.

.

.

Initiativtagerne til det cirka 150 hektar store solcelleprojekt i Tirslund har efter den første høring ændret planerne, så solcellerne bliver knapt så synlige i landskabet, men det har ikke stemt naboerne mildere.

– Nej, det har det altså ikke. Vi vil ikke bo i en solcellepark, fastslår møbelpolster Michael Iversen, der bor lige ved siden af Tirslund Bjerg.

Det er ikke mindst de markante bakker i landskabet, som i det første udkast skulle anvendes fuldt ud til solceller, som har fået mange til at reagere negativt.

– Naboerne synes ikke, at ændringerne i placeringen af solcellerne gør den store forskel. Det er fortsat meget massivt, som projektet vil komme til at dominere landskabet. Det synes vi ikke er en god ide.

Michael Iversen fortæller, at modstanden i den nye høring, der udløber den 8. april, bliver meget større, end i den første høring.

.

.

Naboskab

– Der er måske dobbelt så mange, som siger nej denne gang, og det er ikke kun os lokale. Mange i Holsted og Brørup siger også nej til den ændring af landskabet, der er lagt op til. Både os, der bor her, og mange fra nabobyerne synes ikke, man skal plastre landskabet til med solceller.

– Jeg har ikke spor imod alternativ energi, men det skal ikke gå ud over landskabet. Jeg har også fuld forståelse for, at det er en forretning som initiativtagerne, og det er fint med mig, at de kan tjene penge, måske mange penge, men det bliver altså et stort nej herfra.

Kilde: jv.dk – Kilde: sustainreport.dk – Kilde: information.dk – Kilde: energiwatch.dk

.

To miljøministre – to curlingbørn.

Enfoldig miljøminister er en trussel mod sårbar dansk art….

.