Højt at flyve, dybt at falde…. For menneskeheden

»Vi kan blive på Jorden og uddø, eller vi kan blive multiplanetariske. Jeg håber, at I er enige i, at dette er den rette vej at gå,« lagde fantasten Elon Musk ud med at argumentere.

.

Mennesket har skabt en verden, der blot på en menneskealder har flyttet sig helt ekstremt meget væk fra det oprindelige naturlige, og som nu helt har mistet enhver form for jordforbindelse.

Arten er så altødelæggende Jorden, så den er blevet så farlig for mennesket, at de i deres enfoldighed ganske enkelt må finde en fjern planet, som de kan overleve på….!

Ideen om at sende mennesker til Mars med en enkeltbillet er lige så tåbelig som ideen om, at vi skal kolonisere Mars, fordi vi er i fuld gang med at ødelægge Jorden.

Men i fantasien er alt muligt.

Her er det måske være en ide at kaste blikket tilbage for at afdække, hvordan vi er endt med at ville sende mennesket ud rummet for at redde menneskeheden fra de ødelæggelser, som de selv har skabt.

Da den amerikanske astronaut Neil Armstrong, som det første menneske, lavede et fodaftryk i månestøv, var det med ordene:

»Et lille skridt for mennesket, et kæmpe spring for menneskeheden.«

Problemet er, at der ikke er tale om et fremskridt. Men om en flugt fra virkeligheden.

Vi er i stand til at opsendt rumsonder for at udforske andre planeter i vores solsystem.

I 1964 sendt USA sonden Mariner 3 til Mars, men det var først i 1965, at NASA modtog de første nærbilleder nogensinde af plantens overflade.

De var taget af rumsonden Mariner 4, og billederne viste en tør, kraterfyldt planet uden tegn på liv.

Mariner 4 aflivede dermed tidligere hypoteser om, at kanalerne på planetens overflade var fyldt med vand.

.

.

.

Elon Musk

Administrerende direktør for SpaceX

Elon Reeve Musk er en sydafrikanskfødt canadisk-amerikansk forretningsmagnat, ingeniør, opfinder og investor. Wikipedia

Født: 28. juni 1971 (46 år), Pretoria, Sydafrika

Formue: 20,7 milliarder USD (2018) Forbes

Ægtefælle: Talulah Riley (g. 2013–2016), Talulah Riley (g. 2010–2012), Justine Musk (g. 2000–2008)

.

Fantasten Elon Musk vil sende 100 mennesker til Mars på 80 dage.

.

Det fortalte han på den årlige astronautkongres i Mexico under stor jubel fra den ventende fanskare i salen.

»Vi kan blive på Jorden og uddø, eller vi kan blive multiplanetariske. Jeg håber, at I er enige i, at dette er den rette vej at gå,« lagde Elon Musk ud med at argumentere, før tegningerne kom på bordet.

122 meter langt bliver det fartøj, som SpaceX-grundlæggeren, Elon Musk, vil sende til Mars med mindst 100 kommende Mars-boere om bord – helst inden for de kommende 8-10 år. Pris pr. person: godt og vel 1,3 mio. kroner, rejsetid: 80-150 dage.

Løfteraketten skal efter planen være en genbrugs-løfteraket for at bringe prisen pr. fragtet person ned, for en af de store poster på opsendelses-budgettet er at få den tunge last løsnet fra Jordens tyngdekraft.

.

.

Fidusen er derfor, at løfteraketten i første omgang blot indeholder brændstof nok til at skyde kapslen op i et ’parkeringskredsløb’, hvor den kan holde sig flyvende, mens løfteraketten drager mod Jorden for at hente friske forsyninger af brændstof.

Efter måske 4-6 ture efter brændstof – og evt. passagerer, hvis logistikken vil, at det kommer til at tage meget lang tid at få løfteraketten frem og tilbage – vil rumskibet være klar til at fortsætte mod Mars som en sommerfugl med udfoldede 200 kW-solpaneler.

Løfteraketten ville atter returnere til Jorden, for der vil ikke være brug for en sådan for at lette fra Mars senere, og når folk er sat af på Mars, vil også kapslen vende tilbage og hente nye passagerer.

»Fuld genanvendelighed er det ’superhotte’. Tænk, hvad det ville koste pr. person, hvis man kun kunne bruge en Boeing 737 én gang? Ved at bruge den flere gange kan man nu komme fra Las Vegas til Los Angeles for 43 dollars, så vi skal kunne bruge løfteraketten og brændstoftankene så ofte som muligt,« lød det fra Elon Musk.

Men der skal selvfølgelig helt nye teknologiske boller på suppen, hvis både budget og tidsplan skal holdes, for Musks eget ’optimistiske’ skøn var, at de traditionelle metoder for rumrejser ville betyde, at det ville koste op mod 10 mia. dollars pr. person, som ville til Mars.

»Vi skal have prisen ned på noget, der minder om et gennemsnitligt hus i USA. Man skal kunne spare op og have råd til turen, hvis man vil af sted, og det tror jeg, at der er måder til at opnå,« sagde han.

.

.

Foruden den høje grad af genbrug og brændstofspåfyldning i kredsløb handler det også om at have det rette og prisvenlige brændstof, der har kræfter til at få de mange ton mennesker, bagage og udstyr af sted. Og så skal det også kunne produceres på Mars, så man ikke skal have mere med, end man skal bruge til turen derop.

Derfor var han overbevist om, at vejen frem var brug af brændstof i form af flydende methan med flydende ilt som oxidationsmiddel, hvilket han i søndags testede på sin nye Raptor-motor, som han planlægger, at der skal være 42 af i Mars-fartøjet. Dyserne skal sørge for en samlet sea level thrust på 128 MN.

.

Mennesket tror i deres storhedsvanvid, at de er den skabende Gud.

Economic Forum 2018 beskriver en syg og dødende verden

.

Elon Musk viste desuden nedenstående video af det system, han forestiller sig – eller rettere sagt: Han understregede, at det ikke er en forestilling, men en visualisering bygget på de CAD-modeller, som SpaceX-ingeniørerne rent faktisk arbejder med. Videoen udløste massive bifald. Det ville tilhørerne gerne have.

Men! Når man nu kun kan fragte 100 – måske 200 – personer ad gangen til Mars, og der kun er oplagte opsendelsesvinduer hver 26. måned, så er der langt til at få 7 mia. mennesker af sted til den røde planet.

Hvem skal så af sted, og hvem må så blive hjemme?

Ifølge Elon Musk handler det dels om at få flere fartøjer af sted, dels om at reducere rejsetiden så meget, at det måske kan nås på 30 dage i stedet for 3-4 måneder. Desuden regner han ikke med, at alle vil være interesseret i en tur, der i hvert fald i begyndelsen vil være forbundet med stor fare.

»Det vil nok tage 40-100 år at skabe et fuldt bæredygtigt samfund på Mars,« understregede han og erkendte samtidig, at hans egen drøm ikke ligefrem var at blive første mand på Mars.

.

.

.

Teknologien er den største trussel mod menneskeheden – og alligevel forguder man den?

.

You may also like...