Hobbyavler overvejer at droppe sin hobby efter fund af to dræbte får

I forhold til Ulven er det mennesket, der er indvandrerne.

Nu skal vi i respekt for naturens orden give plads til den.

.

Flemming Bennedsgaard fandt onsdag morgen to døde får i indhegningen.

– Jeg havde lige været henne for at aflevere mine børn i børnehaven, og så skulle jeg ned og fodre mine dyr. Der så jeg så, at der var en, der lå med tarmene ude. Jeg kunne godt se, at den var død, og at det havde været en pinefuld død.

Det var ikke et sjovt syn, fortæller han.

Det er sket på lokaliteten Burvej nordøst for Vemb, hvor han efter fundet af den første fandt et får mere. Dette var bidt ihjel, og han kunne se på sporene i græsset, at det var blevet slæbt omkring tyve meter, og store dele af fåret var blevet spist.

Flemming Bennedsgaard fortæller, at han hobbyavler og har 18 får.

Han formoder, at det kan være en ulv, der har angrebet dyrene, da han har fundet store potespor i området. Begge får blev fundet tæt på hans private hjem.

Han finder det ikke særligt betryggende. Især fordi han har trillinger på fem år.

 – Jeg tør ikke lade dem lege nede i skoven alene, som mine store børn gjorde, siger han og tilføjer:

– Jeg overvejer kraftigt, om det her er noget, som jeg skal blive ved med. Det er hårdt og giver søvnløse nætter.

Det er en helt naturlig umiddelbar chok-reaktion, som er lig den indbrud i ens hjem afstedkommer.

Flemming Bennedsgaard fortæller, at fårene gik så tæt på huset, fordi de troede, det ville være mere sikkert.

De døde får var begge højdrægtige og skulle have lam indenfor en uge til fjorten dage.

– Ulven havde åbnet dem så meget, at vi kunne se to levedygtige lam i begge får. Så det er et økonomisk problem, men det er trods alt det mindste af det. Det kommer jeg over, men det er utrygheden, der er værst, forklarer han.

Der var godt 20 meter fra ligene til hans private bolig.

– Det er tæt på at have så stort et dyr rendende. Jeg er ikke bange for mit helbred, men jeg har tre små børn. Det er slet ikke betryggende, siger han og tilføjer:

– Vi lader dem ikke gå ud, uden vi selv er ude også. Det kan godt være, det er en overreaktion, men vi vil ikke risikere noget.

Det er endnu ikke bekræftet, hvorvidt der er tale om et ulveangreb.

Det skal en DNA prøve fra de dræbte får nu afklare.

.

.

I det lille perspektiv kan det opleves skræmmende, men i det store perspektiv kan Flemming Bennedsgaard og alle andre, herunder landets besynderlige miljøminister, Espen Lunde Larsen, slå koldt vand i blodet.

Børn i alle aldre har i årtier leget ubekymret i lande, med langt flere ulve, end de ganske få Danmark er blevet beriget med.

Ulve angriber ikke mennesker.

Det gør hunde derimod. Der også angriber får i stor stil.

Der er ingen ulve i England. Hvorfor det helt påviseligt er hunde, der årligt dræbe 15.000 får

Hvilket også kan være tilfældet hos Flemming Bennedsgaard.

Kilde: tvmidtvest.dk

.

Når ulvehylene kommer tæt på – hyler Espen Lunde Larsen skræmmende budskaber

.