Hestenes Værn: Tørken øger antallet af vanrøgtssager

Over 1.500 heste anmeldes årligt for vanrøgt til foreningen Hestenes Værn

Cirka 1.500 af de godt 150.000 heste og ponyer, som findes i Danmark, lever under så kummerlige forhold, at de bliver anmeldt til den frivillige forening Hestens Værn.

 .

Tørken øger antallet af vanrøgtssager

 

Normalt daler antallet af anmeldelser af vanrøgtede heste på denne tid af året. Det gør de, fordi der normalt er masser af græs på markerne og de heste, hvis ejere ikke giver dem foder nok, får derfor, for en periode, nok mad.

Men i år med udbredt tørke har Hestens Værn modtaget 18 procent flere anmeldelser om vanrøgt af heste i forhold til samme tid sidste år. For med tørken er der ikke græs nok på markerne.

“Vi får rigtig mange sager med tynde heste. Normalt er sommeren vores stille periode, fordi mange heste går på græs, og derfor sørger naturen for føden. Men i år med den tørke, vi har haft, er der ikke græs tilbage på rigtig mange folde – alt er svitset af. Hvis man ikke fodrer supplerende, sulter de”, fortæller Ghita Zangger Madsen, sekretariatsleder, Hestens Værn. 

Dags dato er de oppe på 175 anmeldelser, hvor de på samme tid sidste år havde 148 anmeldelser, svarende til en stigning på 18 procent.


Anmeldelse af vanrøgt og mishandling

Hvis du oplever vanrøgt eller mishandling af heste kan du udfylde formularen herunder eller send et brev til Hestens Værn, så tager vi os hurtigst muligt af sagen.

Vi lover at du forbliver anonym men vi skal vide hvem du er. 

Anmeldelse kan ske her….


“Den anden årsag er, at de mangler vand. Folk bliver bekymrede over, at nogen ikke vander deres heste, for de drikker altså mere, når det er de her 24-27 grader – og der er heller ikke noget vand i græsset”, siger hun.

Som hesteejer skal man i det varme vejr altså sørge for at give supplerende foder og sørge for, at hestene har adgang til vand og skygge.

“Det er rigtig varmt at være hest og skulle stå ude på en solbagt mark. Man kan også tage hestene ind om dagen og sætte dem ud om aftenen, når det bliver køligt”, siger Ghita Zangger Madsen. 

Når Hestens Værn får en anmeldelse, tager de ud og kigger på hestene sammen med hesteejeren og rådgiver dem.

“Hvis hestene er tynde, skal de fodres supplerende, og så taler vi om, hvad mulighederne er. Hvis de går på fold, er det forholdsvist nemt, jamen så skal man måske sætte noget frøgræs ud til dem, som de kan leve af”, forklarer hun. 

Kilde: landbrugsavisen.dk – Kilde: hestens-vaern.dk

.

Hesten er et populært husdyr

Klimaændringerne skaber stigende panik på landet

.

You may also like...