Hegn på tværs af landegrænsen vil true de totalfredede ulve i Danmark med indavl.

Udspillet er et hegn på 1.5 meter.

Men med Dansk Folkeparti forventes det at blive mindst 15 meter høj.

.

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at etablere et hegn ved den dansk/tyske grænse med en påstand om, at det ville kunne holde den afrikansk svinepest ude af Danmark og dermed beskytte dansk svineeksport.

Det såkaldte “vildthegn”, der skal strække sig over 70 kilometer ved den dansk/tyske grænse, møder i stigende grad kritik for at være meget lidt gennemtænkt.

.

Hvorfor ikke overdrive problemerne bare for en sikkerheds skyld?

.

Selvom en tysk rapport viser, at det er mennesker, og ikke vildsvin, der spreder afrikansk svinepest, vil Esben Lunde Larsen ikke tage chancer.

Et hegn langs den dansk-tyske grænse skal forhindre vildsvin i at krydse grænsen og på den måde bringe den frygtede afrikanske svinepest ind i Danmark. Hegnet er et af de initiativer, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om, som skal forhindre afrikansk svinepest i at nå til Danmark.

– Risikoen for at få afrikansk svinepest er større, hvis vi har vildsvin i Danmark, ligesom det er vanskeligere at komme af med sygdommen igen. Jeg vil ikke løbe nogen risiko. Det er en milliardeksport på 11 mia. kroner årligt, som vi risikerer at sætte over styr, hvis afrikansk svinepest når til Danmark. Det skal et hegn langs grænsen forbygge, siger Esben Lunde Larsen og fortsætter:

– Men afrikansk svinepest spredes ikke kun af vildsvin, og vi er meget opmærksomme på den menneskelige faktor. Derfor indeholder vores aftale også en række initiativer, som skal forhindre, at mennesker spreder sygdommen til Danmark.

Her tænker jeg på ulovlig indførsel af fødevarer, utilstrækkelig rengøring af dyretransporter og ulovlig fodring med madaffald.

.

.

Man ryster på hovedet i Sønderjylland

Den idé er ikke gennemtænkt, fortæller Hinrich Jürgensen, der er formand for organisationen BDN, som repræsenterer det tyske mindretal i Sønderjylland

“Vi har en hel masse områder, man ikke kan lukke med hegn, blandt andet steder hvor landmænd har jord på begge sider af grænsen. Jeg tvivler på, at man har tænkt sig godt nok om”, siger Hinrich Jürgensen til JydskeVestkysten.

“Jeg har svært ved at se det fornuftige ved idéen. Jeg tror ikke man kan lukke grænseovergangene med de mange småveje hermetisk”, siger Jürgensen.

Han mener, at man i stedet for bør honorere jægere, når de skyder vildsvin. På den måde motiverer man flere til at gå på vildsvinejagt, lyder det fra Jürgensen.

Danske Svineproducenter fremhæver på deres side i en pressemeddelelse fra formand Torben Hauskov:

“Det er en eksport på 11 milliarder kroner årligt, som vi risikerer at sætte over styr, hvis der kommer svinepest til Danmark, og det kan hverken vi eller det øvrige samfund naturligvis være interesserede i.”

Hegnet skal strække sig knap 70 kilometer langs grænsen. Det forventes, at hegnet bliver 1,5 meter højt. Det graves cirka 50 centimeter ned i jorden.

Hegnet får ingen indflydelse på vejtrafikken. Og der opsættes færiste eller låger ved gangstierne, der krydser grænsen.

.

.

Men hegnet vil forhindre naturens arter i at krydse naturligt rundt i landskabet.

.

Et spærrende hegn på tværs af landegrænsen vil true de totalfredede ulve i Danmark med indavl.

Og hegnet vil ikke forhindre smitten alligevel. Dertil er smittekilderne for mange, og forudsætter ingen vil bruge smitten bevidst for at skade landet.

Det er velkendt, at små bestande er udsat for indavl. Derfor kommer det heller ikke helt bag på et internationalt ekspertpanel af populationsgenetikere, at der er alvorlige problemer i de svensk-norske ulve.

Den svenske ulvebestand uddøde i 1960’erne, men i 1980’erne indvandrede tre ulve fra Finland. Baseret på disse tre dyr er bestanden vokset til for tiden ca. 240 ulve. Imidlertid har denne usædvanlige slægtshistorie ført til, at bestanden er meget stærkt indavlet.

For at vurdere situationen nedsatte Rovdyrsudredningen, et udvalg under det svenske miljøministerium, et internationalt ekspertpanel. Panelet skulle blandt andet vurdere, hvad det vil kræve for at bestanden ville kunne opnå gunstig bevaringsstatus ifølge EU’s Habitatdirektiv.

To forskere fra Aarhus Universitet har deltaget i det fire personer store panel, nemlig institutleder, professor Michael Møller Hansen, Biologisk Institut, som var formand for panelet, og seniorforsker Liselotte Wesley Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):

”De skandinaviske ulve er så indavlede at de begynder at vise fysiske tegn på indavl. De får rygdeformiteter, stenene falder ikke ned i pungen på hannerne, og kuldstørrelsen er lille. Fordi indavlen har stået på siden 1980’erne, er graden af indavl nu værre end hvis forældrene havde været normale søskende,” forklarer Liselotte W. Andersen.

Også aktuelt i Danmark

Indavl kan bestemt også finde sted i små bestande der har været isoleret gennem generationer som fx bestande af hasselmus på Sjælland og i Vejle, eller ved udsætninger af små grupper af bævere.

Ved sådanne udsætninger er antallet, kønsfordelingen og individernes slægtskab meget vigtigt for indavlsniveauet, men det er lige så vigtigt at vurdere om der er tilstrækkeligt med egnede habitater i det tænkte udsætningsområde til at understøtte en så tilpas stor levedygtig bestand, at der ikke akkumuleres indavl.

Ellers kan en udsætning hurtigt vise sig at være omsonst.

Kilde: naturbeskyttelse.dk

.

Det er alligevel kun et spørgsmål om tid, før et svin er smittet.

For smittekilderne er utallige.

.

Ann-Britt Garlov, dyrlæge, Tønder, skriver, at den politisk beslutning om grænsehegn er uforståelig.

Hun understreger, at den største risikofaktor for indslæbning af afrikansk svinepest til Danmark er mennesket.

Den danske lovgivning omkring beskyttelse af svin på friland mod indtrængning af vildsvin har aldrig været tilstrækkelig, da der ikke er nogen angivelse af, hvor højt hegnet skal være for at holde vildsvin ude.

Dermed er der risiko for, at vildsvin kan bryde ind i besætningerne med frilandssvin, stor.

Den tyske lovgivning omkring beskyttelse af svin på friland mod indtrængning af vildsvin mm. har til gengæld i de seneste 18 år haft angivelse af hegnets højde, nemlig 1,5 meter.

Det giver ingen mening, at man fra politisk side sætter et grænsehegn op mod vildsvin som allerførste tiltag uden at forsyne lovgivningen for beskyttelse af svin på friland med angivelse af hegnhøjde, understreger Ann-Britt Garlov.

EU har i øvrigt gennem årene været imod opsætning af grænsehegn.

.

.

Smittekilderne er utallige.

Jagt i udlandet er forbundet med risiko for at bringe smitsomme husdyrsygdomme som blandt andet mund- og klovsyge og svinepest med til Danmark.

Den største risikofaktor for indslæbning af afrikansk svinepest til Danmark er og bliver mennesket. Blandt andet via litauiske, lettiske, estiske og polske svinetransportkøretøjer, hvor chauffører medbringer madpakker fra disse lande og evt. smider madaffald på de ejendomme, hvor de danske svin afhentes til slagtning – eller i naturen.

Dermed er tiltag mod denne indslæbning via mennesker et af de største indsatspunkter for forebyggelse af indslæbning af afrikansk svinepest, ifølge Friedrich-Loeffler-Institut, FLI, Forskningsinstitut for bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme i Tyskland.

Opsætning af lukkede affaldscontainere på rastepladser samt oplysning via skiltning om forbud mod at kaste madaffald i naturen, rettet mod turister og chauffører, er desuden en vigtig del af forebyggelsen mod indslæbning af afrikansk svinepest.

I Tyskland har den slesvig-holstenske landbrugsminister Robert Habeck opfordret til at indføre desinfektion af transportmidler med svin allerede ved grænsen.

Vildsvin findes allerede i Danmark, dog kendes antallet ikke præcist. I Tyskland lever 1,1-1,5 millioner vildsvin.

Kilde: jyllands-posten.dk – Kilde: landbrugsavisen.dk – Kilde: maskinbladet.dk – Kilde: effektivtlandbrug.dk

.

Afrikansk svinepest – African Swine Fever (ASF)

.

You may also like...