“Grøn teknologi” når ikke at redde verden fra dræbende klima-kaos – Vi er for langsomme!

klima-manila-global-opvarmning

Der kan efterhånden ikke være tvivl om, at vi står på kanten til kaos, men alligevel kører de fleste videre som intet var hændt, og det kan altså gå rigtig galt, fortæller Ramez Naam, energi-specialist på fremtidsuniversitetet Singularity University.

.

.

Det er vel snart 40 år siden klimatologer beskrev klimaændringerne og allerede dengang fremskrev konsekvenserne meget lig dem, vi nu ser i form af et stadigt voldsommere vejr, tørke og oversvømmelser, og det endda kun de mest iøjnefaldende konsekvenser. Og som klimatologerne har opdateret løbende lige siden med stadig stigende alvor og bekymring.

For nu meget kontant at understrege, at man begynder at kunne se de fulde konsekvenser af klimaændringerne udvikler sig mod et stadie, hvor klimaet går selvsving på en helt uforudsigelig måde, og med stor risiko for også at udrydde mennesket.

.

.

I størstedelen af disse år har man politisk skubbet problemet foran sig ved nærmest at latterliggøre problemet som en bagatel, der til nød kunne nævnes i valgkampagnerne. En minimering af et livstruende problem, der ikke mindst var iscenesat af netop de virksomheder, der kapitaliserede deres formuer på salg af fossile brændstoffer, og de borgelige regeringer, der altid har været naturens største fjender. Man betalte ganske enkelt useriøse forskere, lobbyister og andre til at drage klimaforskningen i tvivl.

Og det med held, hvorfor meget af tiden er gået med at drøfte rigtigheden af klimaforskningens undersøgelser og forudsigelser.

Alt imens udledningerne af CO2 blot er steget og steget, sideløbende med konsekvenserne af klimaændringerne er blevet tydeligere og tydeligere. Hvor vi i dag ser sydlige dyrearter ganske upåvirket at samtlige klimadebatter bevæge sig fra deres sydlige levesteder mod nord i takt med temperaturene stiger og stiger.

Samme massevandring vil vi se mennesket foretage sig i takt med deres levesteder mod syd bliver ubeboelige.

.

Når fremtiden bliver dødelig skræmmende, fornægter selv forskerne den, og fortæller kun lidt af det hele.

Men der er undtagelser….!

.

Efter flere årtiers forsinkelse er det nu meget langsomt ved at gå op for de fleste, at situationen rent faktisk udvikler sig faretruende. Det holder politikerne så møder om år efter år, hvor der langt overvejende drøftes økonomi og arbejdspladser, som de mest centrale emner.

Den tidligere FN’s klimaminister, Connie Hedegaard, så på et tidspunkt skriften på væggen og nærmest tiggende landenes borgere om at presse deres politiker til at handle hurtigere, hvilket aldrig fik nogen større effekt. Hvorfor politikerne den dag i dag fortsat taler mere om forbrug og vækst, end om et liv til generationerne efter dem, der med garanti kommer til at betale en brutal regning på vegne af deres uansvarlige forældre.

.

Forældrene skubber ansvaret over på de unge, der med deres curlingopvækst ikke har lært at tage ansvar…!!

.

Politisk besluttede man sig for den globale temperatur højst måtte stige til to grader i år 2100 sammenlignet med den førindustrielle periode, dvs. siden 1880. Man besluttede 2 graders-målet allerede på COP 15 i København med mulighed for eventuelt at kunne revidere målet i retning af 1,5 grader. Men meget tyder på politikerne i stedet kommer til at håbe på temperaturen ikke bliver 3 grader eller mere…!

En global aftale som begrænser den globale opvarmning til højst 2 grader i stedet for 1,5 grader indebærer betydelige risici for at skyde over en ”sikker” klimafremtid som vi stadig kan kontrollere. Men selv 1,5 grader indebærer en ukendt accept af store klimaskader for mennesker, planter og dyr overalt på jorden, samtidigt med at man har foretaget det valg ikke at ville redde alle lande på jorden fra eksempelvis en fortsat stigende vandstand i havene.

Vi ved man politisk valgte målet på max. 2 grader da det ville være langt billigere at nå – end et mål på 1,5 grader, hvor reduktionen i udledningen af drivhusgasser skulle ske langt hurtigere og dermed dyre for at holde 1,5 graders scenariet.

Omvendt ved man også, at alle investeringerne i en uambitiøs omstilling vil blegne i forhold til de omkostninger, der kommer, hvis vi ikke får bugt med klimaændringerne.

.

De voksne har for størstedelen det fint med at sende “regningen” for deres ansvarsløshed videre til børnene.

.

Selv om man politisk taler mere seriøst om klimaændringerne i dag, end på noget tidspunkt de sidste 40 år, betyder det ikke man politisk har den store vilje til reelt at tage problemet alvorligt. 

For det første og vigtigst er der ikke stemmer i det…!

For det andet har det heller ikke borgernes store interesse, hvorfor selv meget alvorlige udmeldinger fra klimatologerne kun har nyhedernes interesse i ganske kort tid…!

.

.

Befolkningerne er jo selv i det egoistiske dilemma, at deres forbrug for alt i verden ikke må blive truet, hvorfor det vil være politisk selvmord at tvangs-nedbringe forbruget, og dermed CO2 udledningerne.

Derved tilsidesætter man det vigtigste punkt i førstehjælpsproceduren: Stands ulykken!

Kompenserende den manglende vilje til konsekvent at begrænse CO2-udledningerne livreddende hurtigt,  gør man politisk et stort nummer ud af den såkaldte: Grønne omstilling, hvor politikerne overlader det til kapitalismen at vurdere, om der er profit, og dermed arbejdspladser, der er en forudsætning for at fremme den økonomiske vækst, og dermed forbruget af naturens ressourcer i den såkaldte “grønne” omstilling. Hvis målsætning i virkeligheden er at forbruge naturens sidste ressourcer…. CO2-neutralt!

Håbet er så man teknologisk kan komme ud af klimakrisen på en profitskabende måde, med mange arbejdspladser og evigt stigende vækst, som bagvedliggende er den egentlige målsætning.

Og dette iøjnefaldende politiske ansvarssvigt sker på et tidspunkt, hvor verden allerede står helt ude på kanten af et uoverskueligt klimakaos…!

.

.

Industrien tror ikke selv på teknologien når at løse problemet.

Det når vi ikke… lyder det helt forudsigeligt fra ansvarlige for industrien, her 40 år efter politikerne har skubbet problemet foran sig, som var klimaændringerne en ligegyldig bagatel.

Det kræver alt andet lige en øjeblikkelig og beslutsom indsats hvis vi vil begrænse de katastrofale klimaforandringer, lyder advarslen.

– Vi oplever et kapløb mellem klimaforandringerne og vores forsøg på at begrænse katastrofens omfang.

Og lige nu er vi ved at tabe.

Sådan siger Ramez Naam (Video), der blandt andet arbejder som energispecialist på fremtidsuniversitetet Singularity University, der besøgte København i efteråret.

Singularity University er normalt kendetegnet ved at både ansatte og studerende er temmelig jubeloptimistiske på teknologiens vegne, men Ramez Naam er på grænsen til desperation.

– Det globale samfund gør simpelthen ikke nok for at begrænse den globale opvarmning, selvom teknologierne er meget tæt på at gøre det muligt, fortæller han.

.

Ramez Naam er teknologi-fanatiker, der kun ser teknologiens muligheder, men ikke de samfundsmæssige konsekvenser.

.

Balance mellem energiproduktion og klimaforandringer

Energi og produktionen af strøm er helt central for vores liv og hverdag, mener Ramez Naam. Det er livsnødvendigt for os at have adgang til især elektricitet, og der er stadig langt over 1 milliard mennesker på kloden, som ikke har strøm.

Der bliver arbejdet på sagen, men samtidig fører produktionen af elektricitet kolossale udfordringer med sig.

Man behøver næppe understrege hvor fundamentale problemerne er – og så alligevel. Det lader til at det bare er helt enormt svært for os at tage fat på at løse problemerne, eller bare forsøge at minimere katastrofens omfang.

.

Befolkningstilvæksten er på 1,2 mia. mennesker hvert 12 år, der alle vil være yderligere belastende naturens allerede overbelastede naturressourcer….!

.

Vi lader som om alt er ok

– Der kan efterhånden ikke være tvivl om, at vi står på kanten til kaos, men alligevel kører de fleste videre som intet var hændt, og det kan (vil) altså gå rigtig galt, fortæller Ramez Naam:

– Selvom vi formodentlig undgår de mest dystopiske forudsigelser med en global opvarmning på 5-6 grader Celsius, så er 2-3 grader også nok til at medføre massive klimaforandringer, understreger han.

.

.

Forskere ved University of Arizona har på baggrund af analyser af 266 plante- og dyrearter nemlig konkluderet, at evolutionen går alt for langsomt til at kunne følge med de menneskeskabte klimaforandringer.

Padder, krybdyr og planter vil være blandt de mest sårbare, viste forskningen. Den er publiceret i Proceedings of the Royal Society B.

Mange dyr kan ikke nå at tilpasse sig de dramatiske forandringer, som klimaforandringerne bringer med sig i form af blandt andet forhøjede temperaturer og ændrede vejrmønstre.

Vi taler med andre ord om en masseudryddelse af arter af enorme dimensioner…!

.

.

Nogle dyr kan ifølge forskerne flytte sig for at klare de stigende temperaturer, mens andre lever i så isolerede egne, og er så specialiserede, at de ikke kan finde nye levesteder. Ifølge forskerne ser det værst ud for mange af de tropiske arter de undersøgte, mens dyr og planter i tempererede egne lettere klarer forandringerne.

Ved at sammenligne 266 dyrebestande og plantepopulationers evne til at tilpasse sig klimaforandringerne over de næste 55 år, fandt forskerne ud af, at alle grupperne ændrede sig for langsomt.

Faktisk var de gennemsnitligt 200.000 gange langsommere end nødvendigt, når det fx gjaldt temperaturstigninger.

.

.

Men selvom dyrene og planterne var i stand til at tilpasse sig på et øjeblik, ville det stadig skabe enorme problemer. For de områder – eller såkaldte klima-nicher – ville ikke kunne nå en holdbar balance i tide. Pludselig ville invasive arter fx vælte ind i sårbare økosystemer – med ødelagte fødekæder som resultat.

Ødelæggelserne rammer overalt på kloden, og demonstrerer med al ønskelig tydelighed, at vores samfund ikke er tilpasset den nye vejr-verdensorden.

.

.

Data og analyse viser hvor klimaforandringerne rammer økonomien

Ramez Naams dystre profetier får medhold fra det såkaldte Global Policy Lab på Berkeley-universitetet i Californien, som især kigger på de samfundsmæssige konsekvenser af forandringerne i vores klima.

Harddisken på P1 mødte laboratoriets leder, Solomon Hsiang, til EmTech-konferencen i Boston i oktober.

Analyserne fra Global Policy Lab viser blandt andet en meget direkte sammenhæng mellem global opvarmning og faldende produktivitet.

– Det ikke godt for produktiviteten, hvis vejret er for koldt, men hvis temperaturen stiger for meget går det endnu mere ud over vores evne til at udvikle og producere, siger Solomon Hsiang.

.

.

Klimaforandringerne kræver global indsats

Og selv hvis vi nu forestiller os, at vi danskere i et varmere klima i fremtiden for alvor kommer op i gear og udvikler og producerer på livet løs, så vil klimaforandringerne ramme anderledes hårdt i dele af verden som allerede er “for varme.”

Det vil føre til øget migration, blandt andet til Danmark, og vil påvirke økonomien i samfundet betragteligt.

Global Policy Lab har regnet sig frem til, at der ifølge deres data vil være et fald i den globale produktivitet på op imod 23 procent ved slutningen af dette århundrede med den nuværende udvikling af den globale opvarmning, sammenlignet med en verden hvor den kunne fjernes helt.

Verdensbanken konkluderer i en ny rapport, at 1,3 milliarder mennesker i 2050 vil leve med truslen fra naturkatastrofer på grund af et varmere klima.

.

Verdensbanken ser overbefolkningen som flere forbruger….!

.

Samtidig er aktiver for svimlende 158 billioner dollar i fare samme år, hvis ikke verden snart handler, konkluderer rapporten fra Global Facility for Disaster Reduction and Recovery (GFDRR) under Verdensbanken.

Ifølge rapporten gør byer verden over ikke nok for at imødegå udfordringer såsom ekstreme vejrfænomener og andre potentielle katastrofer udløst af klimaforandringer.

– Medmindre vi ændrer vores tilgang til planlægning i byer og kystnære områder, hvor potentielle katastrofer bliver inddraget i overvejelserne, risikerer vi at træffe beslutninger, der medfører en drastisk stigning i økonomiske tab fremover, siger John Roome, der leder Verdensbankens afdeling for klimaforandring, ifølge The Guardian.

Over for nyhedsbureauet Reuters understreger John Roome, at verden stadig kan nå at handle, før det er for sent, så de fremtidige trusler udgør en mindre fare for både mennesker, bygninger og økonomi.

.

.

Prisen på CO2 skal dække omkostningerne for vores klima

Solomon Hsiang er dog ganske klar over, at udsigten til at kunne nulstille den globale opvarmning fuldstændig er temmelig hypotetisk.

Han mener derfor også at det er afgørende nødvendigt, at vi begynder at sætte en reel pris på omkostningerne ved udledning af CO2.

Det er bare ikke så nemt som det lyder.

– Problemet er, at det i hverdagen er alt for svært at se en direkte sammenhæng mellem udledningen af CO2 og de miljømæssige eller helbredsmæssige konsekvenser, siger Solomon Hsiang.

.

.

CO2-udledning svarer til at køre fodgængere ned – bare på længere sigt

Det ville jo være anderledes, hvis fx ens bilkørsel resulterede i dødsfald og ulykker hver eneste gang man trillede ud på vejene.

– Så ville man lynhurtigt blive stoppet, hvis man ikke var ansvarlig nok til at stoppe bilen af sig selv, siger Solomon Hsiang.

Men dagens priser fx på olie eller materialer afspejler ikke på samme måde de afledte konsekvenser af brugen, og derfor kan alternative energiløsninger virke urimeligt dyre og uøkonomiske.

Solomon Hsiang mener, at hvis man indregner de reelle omkostninger inklusive klimaforandringerne, så ville de alternative energier hurtigt blive konkurrencedygtige.

.

.

Nye og ikke mindst billigere energikilder skal hjælpe

Der bliver dog også bliver arbejdet på at udvikle nye vedvarende energikilder og strømbesparende teknologier, og på at sænke priserne på eksisterende løsninger.

Det fortæller Ramez Naam fra Singularity University:

– Vi prøver, men det er altså et kapløb mellem CO2-udledninger og teknologi.

Kendte teknologier bliver hele tiden bedre, og der kommer nye spændende muligheder til, og Ramez Naam mener faktisk, at på trods af de dystre udsigter, så er det basalt set et spørgsmål om vilje.

.

forbrug-overbefolkning

.

Det er ved at være sidste chance, men hvis vi vil, og hvis vi bliver enige om at gøre det sammen og betale prisen, så kan vi faktisk holde os under grænserne for udledning og temperaturstigning, siger han.

Der er ikke tegn på, at vi får udviklet kold fusion eller andre mere eller mindre mirakuløse revolutionerende teknikker lige foreløbig, så Ramez Naam har fokus på kendte vedvarende energikilder som sol og – nu han har været på besøg i det han kalder “Verdens Vindhovedstad Danmark” – på blæsevejr.

Der er sket en dramatisk udvikling, siger Ramez Naam – med store prisfald på vindenergi og øget produktion siden 80’erne, og det er oven i købet tal, der blegner sammenlignet med solenergiens vækst og kæmpemæssige prisfald, siger Ramez Naam.

I al snakken om sol og vind er der dog et ømt punkt som handler om lagringen af elektricitet – solen skinner jo ikke om natten, og vores strømbehov stiger og falder ikke med vindhastighederne.

.

.

Vi skal også kunne gemme energien til om natten

Ramez Naam erkender, at energilagringen ikke har taget samme voldsomme effektivitetsudvikling eller prisfald som både vind og sol.

Der mangler stadig en femdobling eller deromkring, men han tror og håber, at det nok skal komme.

Myndighederne kan dog også spille en mere aktiv rolle, ved at skubbe på udviklingen af nye, innovative løsninger på de fælles klimaudfordringer, mener Ramez Naam.

Og, som han gentager, så er vi på grænsen til at have den nødvendige teknologi – men det kræver at det globale samfund beslutter sig for at handle konsekvent, beslutsomt og i fællesskab, hvis vi skal have en chance for at overleve…

-Vi er næsten ved at have økonomisk rentabel og miljørigtig ‘zero carbon tech’, så spørgsmålet er nu, om vi vil indføre det hurtigt eller langsomt?

Point of no return – Climate Change Nightmares Are Already Here (Video)

Kilde: dr.dkKilde: concito.dkKilde: theguardian.comKilde: worldbank.orgKilde: theguardian.com

.

natur

Udviklingen ved polerne har skræmt klimaforskere – og gjort Trump til en dødelig trussel

.

You may also like...