Forskning varsler “lummervamt” vejr på 77 grader i skygge til landene ved den Persiske Golf

For 30 år siden varslede jeg, at dersom vi som menneske ikke tog ansvar, så ville vi komme til at skrive det sidste kapital af menneskeheden historie.

I dag, 30 år efter, skriver jeg stadig på det sidste kapitel af menneskehedens historie.

Nu peger blot alle pilene i samme retning.

Forenede-Arabiske-Emirater-Dubai

Temperaturene i lande som Abu Dhabi og Dubai vil inden århundredets udgang have ramt eller overskredet den temperatur-grænse, der normalt betragtes som tærsklen for, hvad de fleste raske mennesker kan leve under.

.

Kombinationen af lav vanddybde, høj temperatur og intens sol, gør den Persiske Golf til et af de varmeste steder på kloden. I det 2100 århundrede kan det blive langt værre, som følge af den globale opvarmning.

Det viser ny forskning.

.

Offentliggjort den 29. maj 2015

.

Vi fokuserer på en variabel, som vi kalder varme-fugt-tærskel. Den måler temperaturforhold og fugtighedsforhold på samme tid.

Når kombinationen af varme og lugtfugtighed, altså “Wet-Bulb-temperaturen” overstiger en vis grænse, så er det fysisk umuligt for selv et rask, ungt menneske at overleve udenfor.

Når man overstiger 35 grader celsius er det ikke fysisk muligt for kroppen at slippe af med varmen. Det vil føre til hypertermi død for nogle af dem, der bliver udsat for det.

Det vil føles som 77 grader i skyggen. Forskning siger nu, at den slags dødelige ekstremhedebølger vil finde sted i perioder på mere end 6 timer omkring år 2100.

.

I korthed betyder det, at når temperaturen bliver ved at stige, så stiger også fugtigheden i luften, hvorfor sveden fra kroppen ikke kan fordampe, og således afkøle den.

Derved ophedes kroppen, som en motor uden kølervæske, for så at bryde sammen.

Det svarer til et menneske, der har 40-50 grader i feber… Det dør!

.

 

Forskning: Ekstrem hede gør snart dele af Mellemøsten ubeboelig

Ubærlige temperaturer kan gøre det decideret livsfarligt at bo i en række mellemøstlige ørkenstater, hvis ikke klimaforandringer standses, viser ny forskning.

.

Studiet opererer med såkaldt wet-bulb-temperatur, der er en kombination af fugtighed og luftens temperatur. På denne målestok anses 35 grader celsius – svarende til 46 grader og en relativ luftfugtighed på 50 pct. – som grænsen for, hvad raske mennesker kan tåle i mere end seks timer.

Svagere personer som ældre og børn vil dog være i risikozonen allerede ved lavere temperaturer, fremgår det af forskningen.

.

Offentliggjort den 27. maj 2015

.

Det er ikke sammenlignelig med almindelige varmebølger

De seneste år har budt på voldsomme hedebølger verden over. 50.000 mistede livet, da Rusland i 2010 blev ramt af ekstreme temperaturer, mens 30.000 europæere døde af varme i 2003.

Så sent som i sommer døde over 2.000 under en hedebølge i Indien.

Men ifølge den schweiziske klimaforsker Christoph Schär ved teknologisk institut i Zürich ligger de forestående temperatur-ekstremer i Mellemøsten i en kategori for sig.

»En kategori, der kan blive fatal for alle berørte – selv unge og raske individer under skyggefulde og ventilerede udendørs betingelser,« siger han til The Guardian.

De ekstreme temperaturer vil formentlig gøre det meget svært at udføre den berømte Hajj-pilgrimsfær, som blandt andet indbefatter udendørs heldagsbøn ved Mekka, påpeger flere eksperter.

.

Offentliggjort den 16. okt. 2015

.

Konsekvenserne bliver skræmmende mange.

Offentliggjort den 2. nov. 2014

.

.

»Et af de mest ikoniske billeder af klimaforårsaget udryddelse af arter er den smeltende is på Arktis og isbjørnen. Der er en bred opfattelse i offentligheden om, at de kolde dele af planeten er mest udsatte for klimaforandringer. Det er derfor vigtigt at bemærke, at studiet fremhæver, at de tropiske områder, som store dele af Sydamerika og Austalasien, kan miste flere arter end de kolde områder,« siger David Nogués-Bravo.

.

natur isbjørn

.

Padderne sveder

Mark C. Urban har set på forskellige grupper af arter i sin metaanalyse, og særligt én af dem skiller sig ud. Padderne. Og med god grund, forklarer David Nogués-Bravo.

»Vi ved, at mange padder er afhængige af vand, hvis de vil forplante sig, og i fremtiden går vi en planet i møde, som nogle steder bliver mere tør og andre steder mere våd. Det kan udgøre en risiko for padderne, som kan få sværere ved at forplante sig. Nogle af arterne i de tropiske egne oplever lige nu at nærme sig maksimum temperaturer, som de kan overleve under,« siger han.

Ud over, at padderne sveder, er der også en anden fare, som lurer: Svampen Chytridiomycosis inficerer og dræber hvert år et stort antal padder. Og den kommer ifølge David Nogués-Bravo til at kunne sprede sig til flere område, hvis temperaturerne stiger.

Generelt er dyrene taberne, når der sker klimaforandringer, fortæller David Nogués-Bravo.

»I den sidste million år har der været få eksempler på planter, som er uddøde på globalt plan på grund af klimaforandringer. Men 90 pct. af slægterne af store pattedyr i Sydamerika og 80 pct. i Australien er uddøde i løbet af de sidste 50.000 år,« siger han.

.

Offentliggjort den 31. maj 2015

.

‘Den onde kvartet’

Det er dog ikke kun stigende temperaturer, der kan true Jordens mangfoldige dyre- og planteliv. Ifølge David Nogués-Bravo er der andre faktorer, der gør deres til, at arterne er pressede. Han taler om ’den onde kvartet’, der består af ændringer i arealanvendelse, invasive arter, overfiskeri og -jagt samt den såkaldte kaskade-effekt.

Kaskade-effekten kan opstå, hvis antallet af insekter, som bestøver planter, pludselig falder. Planterne vil derved have svært ved at overleve, og nogle vil måske helt forsvinde.

Bliver klimaforandringerne lagt til denne ’onde kvartet’, vil risikoen for arternes uddøen se anderledes ud, vurderer David Nogués-Bravo.

»Klimaforandringerne er den femte faktor, og det er ikke kun den, men også overudnyttelse og landbrug, der kan sætte fart på tingene. Derfor kan risikoen for uddøen være højere end det, han foreslår,« siger han.

Og konsekvenserne er til at få øje på. David Nogués-Bravo sammenligner konsekvenserne med vores brug af computere.

»Computere er i dag afhængige af et stort netværk af servere, som driver eksempelvis Google og Facebook. Hvis en af disse servere pludselig bliver slukket, vil vi mærke konsekvenserne på os selv, fordi vi bruger Google og Facebook. Klimaforårsaget udryddelse af arter kan reducere de ydelser, vi får fra Jordens økosystemer. For eksempel kan udryddelsen af bestøvende insekter som bier nedsætte de fordele, de har for landbruget, eller tab af skovområder kan nedsætte skovenes evne til at lagre CO2, hvilket kan øge drivhuseffekten,« afslutter han.

Kilde: Ing.dk

 

For 30 år siden startede jeg på: Det sidste kapitel i menneskehedens historie

You may also like...