Forsker slår alarm: Nyt studie viser de topiske skove splittets op i 50 millioner stykker

.

Forskere slår alarm: Tropiske skove nu splittet op i 50 millioner stykker

Onsdag 14. marts 2018

.

Skovrydning splitter verdens største regnskovsregioner op i stadig mindre og mindre dele.

Det får nu forskere til at advare om, at ødelæggelserne i de tropiske skove er tæt på et ”kritisk punkt”.

Vi kan afbøde konsekvenserne ved at genskove og beskytte skovområderne.

Men det kræver handling nu, siger nyt studie.

Af Toke Laursen, kommunikationsmedarbejder

.

Deler du viden – spreder du viden

..

50 millioner – så mange ”stykker” er verdens tropiske skove nu splittet op i.

Det er os mennesker, der splitter dem ad, og det kan blive katastrofalt for både klimaet og tusindvis af dyre- og plantearter, lyder det fra forskere.

Når vi mennesker rydder områder i de tropiske skove for træer, så splitter vi skoven op. Skoven ender med at bestå af mindre og mindre stumper.

Samtidigt bliver afstanden mellem stumperne større og større. Denne proces kaldes fragmentering, og er nu blevet så omfattende i verdens tropiske skove, at forskere slår alarm i et nyt videnskabeligt studie.

Ifølge studiet er fragmenteringen blevet så omfattende, at den er ved at nå et ”kritisk punkt”.

.

.

Konsekvenser for dyr, klimaet og os selv

Skovrydning i troperne skyldes mange forskellige menneskelige aktiviteter. I Sydamerika er industrielt landbrug den store drivkraft bag skovrydningen, mens små landbrug laver huller i Congoregnskoven, og skovhugst efter særlig værdifuldt tømmer har ødelæggende virkning på skovene på Sydøstasiens fastland.

Selv om årsagerne til skovrydningen er så forskellige, så har de overordnet påvirket verdens tropiske skove på en overraskende ens måde.

Splittelsen af skovene har alvorlige konsekvenser for dyr som jaguarer og tigre, der kræver store områder af sammenhængende levesteder.

Derudover udleder skovødelæggelserne store mængder CO2 og er dermed med til at forstærke klimaforandringerne, med konsekvenser for hele kloden.

Træerne ved kanterne af ”skovstumperne” er mere tilbøjelige til at dø end dem i midten af skovene. Ifølge et studie fra 2017 føjer denne trædød potentielt 31 procent ekstra til drivhusgas-udledningerne.

.

Regnskovene er verdens lunger – Men evner folk at forstå det?

.

Regnskove har næsten nået ”kritisk punkt”

I det nye studie satte forskere på Tysklands Helmholtz Centre for Environmental Research (UFZ) sig for at undersøge den overordnede betydning af og udvikling i fragmenteringen af skovene. For at gøre det brugte forskerne fysik til matematisk at beskrive splittelsen af tropiske skove over hele kloden.

Holdet identificerede fragmentering i skovene via satellitdata i høj opløsning, der registrerer huller i trækronerne.

Resultaterne viste, at fragmenteringen er tæt på et kritisk punkt i alle tre store regnskovsregioner; i Congo, Sydamerika og Sydøstasiens fastland.

Det betyder, at de er på tærsklen til at ændre sig fra en form til en anden – som når flydende vand koger og bliver til damp. Det kritiske punkt er for skove der, hvor splittelsesraten drastisk skyder i vejret.

Det er et stort problem, at skovene er tæt på dette punkt. Forskerne skriver, at selv ”små ekstra mængder skovtab i den nærmeste fremtid vil lede til en stærk stigning i antallet af skovfragmenter.”

.

.

Skovene splittes fortsat, men er der håb?

Forskerne har beregnet, at antallet af skovfragmenter vil stige 33-fold i Mellem- og Sydamerika frem til 2050, hvis udviklingen fortsætter som nu. Deres gennemsnitlige størrelse vil samtidigt falde fra 17 hektarer til 0,25 hektarer. Skovene vil altså blive splittet op i mange flere og meget mindre stykker.

For at vende udviklingen må vi bremse splittelsen af skovene helt ned, lyder det fra forskerholdet. Derudover skal flere områder genskoves end afskoves. Men skovtabene stiger fortsat globalt, så det bliver en stadigt større mundfuld.

Forfatterne tilbyder dog en smule håb, da de tilføjer, at ”genskovning og beskyttelse af store skovområder ikke desto mindre har potentiale til at afbøde konsekvenserne af fragmentering.”

Kommunikationschef i Verdens Skove Nikolai Lang er forarget over regnskovenes kritiske tilstand.

Han understreger dog at Verdens Skove ikke ser genplantning af skov som den første løsning.

.

.

“Det absolut vigtigste er at beskytte den sidste primærskov vi har tilbage. Ideen om genplantning må aldrig blive en undskyldning for ikke at bevare vores sidste urskove,” understreger han

Men i øvrigt er han enig i, at det er sidste udkald:

“Det er en katastrofe for livet på Jorden, når skovene bliver splittet ad. Det har enorme konsekvenser for os alle sammen på hele planeten og ikke bare naturen i regnskovene. Skovrydningen forstærker klimaforandringerne. Vi taber arter i rekordtempo. Der må gøres noget nu.”

Lang forklarer, hvad vi kan gøre for at stoppe udviklingen:

”Vi skal få skabt mere plads til skov og samtidig beskytte de urskove, som vi har tilbage. Derfor er løsningen at give de lokale folk, der har skovene som livsgrundlag viden og værktøjer til at forvalte skovene ansvarligt. 

Disse folk skal have ressourcerne til at beskytte skovene mod ulovlig afskovning, og de skal kunne leve af skoven på en bæredygtig måde, så de ikke behøver at hugge den for at overleve.”

Verdens Skove har projekter i blandt andet Sydamerika, hvor organisationen arbejder med lokale skovgrupper for at sikre skovene.

Kilde: verdensskove.org – Kilde: news.mongabay.com  – Kilde: ufz.de

.

Deler du viden – spreder du viden

Jordens “lunger” er regnskovene, der trues af den menneskelige “cancer”

.