For få “ulveunger” skader både naturforståelsen og naturligheden

.

Af natur er mennesket kommet, hvorfor primat-hjerne husker det, når man færdes meget i naturen.

Naturen er da også verdens bedste og mest naturlige pædagog.

.

Det skotske højland er kendt for bjerge og et omskifteligt og til tider frygtindgydende vejr, der kan udfordre selv den bedste.

Efter flere ugers optræning, kom 14 børn på 10-12 år på vildmarkstur til det skotske højland, med telt, sovepose, liggeunderlag, kogegrej, proviant og rygsæk, uden kontakte med civilisationen i 10 dage, i regn og blæst, over bjergtoppe og gennem udstrakte vidder, færdes de efter to dage, som havde de aldrig bestilt andet.

De blev påfaldende hurtigt fortrolig med den skotske vildmarksnatur og meget sociale og støttende hinanden.

Som var det nogle helt andre børn.

Den tilsyneladende skrøbeligste, mest forkælede, dukkeagtige 10-årige pige viste sig at være den psykisk stærkeste og overraskende mest robuste på holdet, nu fri af moderens umodne påvirkninger.

Det er 30 år siden.

Familien Oud-Simonsen pakkede børn og liv sammen for at sejle 2.000 kilometer igennem Alaska i kano.

.

.

Hvor ofte kommer dine børn og børnebørn ud i naturen?

I dag er virkeligheden en ganske anden, og endnu mere unaturlig end nogensinde i menneskehedens historie.

Det er derfor ikke overraskende, at der stedse bliver flere og flere psykisk syge børn, eller noget overraskende i den stigende tvivl om, hvad det vil sige at være forældre. I en verden, hvor det unaturlige er blevet så udbredt, at det ses som det meste naturlige i verden.

En undersøgelse som Friluftsrådet har fået lavet viser, at børn mellem 2-15 år kommer halvt så meget ud i naturen som deres forældre og bedsteforældre gjorde.

Og det bekymrer Jan Ejlskov, der er direktør for Friluftsrådet.

– Jeg frygter, at vi får en skærmgeneration, der kun sidder og kigger ned i deres mobiltelefon eller ipad. Så går de glip af en masse gode oplevelser og bliver utrolig inaktive, siger han.

Den manglende forældreevne ses eksempelvis, hvor motionsformer som skov-fitness og mountainbike brager frem blandt voksne, hvor de selvrealiserende voksne glemmer at tage børnene med ud i det grønne.

Børn bruger nemlig markant mindre tid i naturen, end de gjorde engang.

.

2013

.

I Viborg Kommune forsøger man at kompensere den manglende forældreevne med en særlig type natur – børneskov – der skal være med til at lokke børnene tilbage blandt træer og dyr.

Sådan holder Poul ferie med sine børn, Karla på 11 år og Konrad på 9 år. Hvert eneste år.

– Vi ser et markant fald i den tid, børn opholder sig i naturen, så vi vil meget gerne inspirere til, hvordan man kan gøre det, siger Merethe Jelsbak Raundahl, der er noget så fint som sundheds- og forebyggelseskonsulent i Viborg Kommune.

Argumentationen er, at en børneskov er et særligt naturområde, som er specielt egnet for børn at lege i. Man kan sammenligne det lidt med hundeskove, der specifikt er indrettet til menneskets bedste ven.

– Ikke at vi sidestiller børn og hunde, men det er et areal, hvor børnene kan give den gas og lege og lave huler, klatre i træerne og så videre, siger Merethe Jelsbak Raundahl.

.

.

I Viborg har de planer om at etablere seks sådanne børneskove i kommunen. De bliver blandt andet udstyret med madpakkehus, bordbænke-sæt, balancebom og ikke mindst en indgangsportal, der giver inspiration til, hvilke lege man kan kaste sig over i skoven.

– Selvom der ikke er et gyngestativ og en sandkasse, er der jo sindssygt mange muligheder for leg rundt omkring i skoven, men vi oplever en tendens til, at man ikke har øje for det potentiale, skoven har, forklarer Merethe Jelsbak Raundahl.

Flere er ligefrem usikre på, hvordan de skal gebærde sig i skoven, oplever hun.

– Vi ser, at borgerne (curling forælder) kan være lidt i tvivl om, hvor man må gå henne, og hvad man må gøre de forskellige steder, siger hun og forklarer, at man i børneskoven for eksempel meget gerne må bevæge sig uden for stierne.

Far og datter i Vildmarken, 45 dage i kano

.

.

Når Viborg Kommune vælger at poste ressourcer i at etablere børneskove, bunder det i, at en tur i skoven er mere end bare ‘sjov’.

– Forskning viser, at det at komme ud i naturen har positiv indflydelse på vores sundhed – både på vores fysiske, psykiske og sociale sundhed, forklarer Merethe Jelsbak Raundahl.

Der er blandt andet lavet et projekt, hvor man sammenligner børn, der er ude i seks timer om dagen, med børn, der ikke er det.

– Det viser sig, at børn, der er mere ude, er mere empatiske, fortæller Merethe Jelsbak Raundahl.

Hun peger også på, at et tættere forhold til naturen gør, at man er mere tilbøjelig til at passe godt på den.

Den første af seks børneskove tages i brug i dag i Viborg Naturpark tæt på Papfabrikken i Bruunshåb, hvor Viborg Kommune inviterer til kick-off workshop.

.

.

Indsatsen for at sikre, at børn ikke kommer til skade, når de leger, har taget overhånd, lyder det fra eksperter i leg og børneliv. Og den udvikling kan være direkte skadelig for børns udvikling.

Børn skal træne at falde, mener Helle Marie Skovbjerg, professor i leg på Designskolen i Kolding.

– Legens dna er at lære at mestre livet. Verden er farlig, og netop derfor skal man øve sig, siger hun til avisen.

Børnehave mødte ulven – og afbrød turen

Hun oplever, at voksne forsøger at eliminere børns farlige lege.

På legepladser i dag er der mange krav til sikkerhed, påpeger Eva Munck Immertreu, formand for lederforeningen i Bupl.

– Har man et træ, som egentlig er et godt klatretræ, kan man ikke bare lade børnene klatre, som de vil.

Træet skal godkendes.

– Grene skal overholde visse mål, børnene må ikke kunne kravle over en vis højde, og der skal være et faldunderlag, så man ikke slår sig, hvis man falder ned, siger hun.

.

.

Siden 1998 er kravene til sikkerheden på legepladser beskrevet i en fælles europæisk standard.

Mogens Tom Jensen, der er formand for det udvalg, der bearbejder den danske version af standarden, forklarer, at der jævnligt kommer nye krav, så standarden i dag er på 150 sider.

Fordelen har været, at antallet af dødsulykker og alvorlige ulykker er faldet drastisk siden 1998.

Ulempen er, at hver gang der sker en ulykke for eksempel på en spansk eller portugisisk legeplads, bliver der forsøgt skrevet et nyt krav ind i standarden også i Danmark.

– Desværre bliver kravene oftest udformet med henblik på de mindste børn, og derfor er vores legepladser i dag for kedelige for de lidt større børn.

– Hensynet til sikkerhed fylder meget, og man får derfor ikke lov til at bygge mere spændende og udfordrende legepladser, selv om disse lever op til standarden, siger han.

Kilde: dr.dk – Kilde: jyllands-posten.dk – Kilde: dr.dk

.

Narcissismens børn er et stærkt undervurderet samfundsproblem

.

You may also like...