For 30 år siden startede jeg på: Det sidste kapitel i menneskehedens historie

De, der kommer efter os, vil arve en natur, så mishandlet på alle leder og kanter, at den uvægerligt vil slå dem ihjel..!

Men det er faktisk ikke noget de går op i overhovedet!

.

.

.På det tidspunkt havde jeg allerede længe været kæmpende for at beskytte den natur, om hvilken min kære mormor fortalte os børn, at den havde vi kun til låns…..

….. For der vil komme mennesker efter os!

.

Hvor mange tænker sådan i dag?

..

Som menneske er man et spejlbillede af sin opvækst, og de mennesker, man voksede op med, hvor nogle fik større betydning, end andre, kombineret med den tidsånd, der herskede på daværende tidspunkt plus, hvor i søskendeflokken man er født og hvilke arvelige géner, der slår mest igennem og så videre….

Det er alt sammen noget, som man ikke har indflydelse på. Men hvor det hele rystet sammen i sidste ende er grunden til, man er blevet det menneske, man er.

Hvorfor jeg måske nok mest af alt er et spejlbillede af min kære mormor, født år 1900…. For 116 år siden. Gift som hun var med min morfar fra 1888. Men også præget at min mors og tantes ukuelige gå på mod, begge fra 1920, hvor min tante var aktiv frihedskæmper under 2. verdenskrig.

Så der var noget at leve op til i en familie, hvor kvinderne var helt muslimske i deres forventning til drengebørnenes maskulinitet. Det er jo bestemt ikke det, der er mest kendetegnende drengebørnenes forældre i dag…!

Måske netop derfor fornemmede jeg allerede længe før, måske før jeg fyldte 20 år, at der var noget, der ikke hang sammen omkring respekten for den natur, som vi kun havde til låns, og som uskadt skulle gives videre til dem, som ville komme efter os.

Dette forhold blev særligt nærværende i forbindelse med en historisk bogudgivelse – fra oldtid til nutid – omhandlende den egn jeg boede, hvor forfatteren, Jens Kongsted Lampe, spurgte, om jeg ville beskrive naturen i området. Nærliggende af den grund, at jeg på det tidspunkt var en ualmindelig pågående ornitolog, der ikke lod nogen kommune, landmand, jæger, virksomhed eller andet, der var en trussel mod naturen i fred.

Jeg kæmpede på det tidspunkt for naturen i nutid, og havde ikke tænkt så meget over menneskene og naturen i oldtiden. Men det kom jeg jo så til ved at takke ja til udfordringen. Hvorefter jeg i sagens natur skulle forholde mig til den natur, som generationerne før mig, havde givet videre til generationerne efter dem.

Det var i forbindelse med denne bagudskuende proces jeg sluttede mit naturbidrag til bogen – “Skivholme og Skovby sognes historie fra oldtid til nutid“ af med at påbegynde beskrivelsen af det sidste kapitel i menneskehedens historie – og som denne blog i virkeligheden kun er en fortsættelse af.

Nu blot med en udpræget følelse af, at være blevet noget nær en – én-mandshær – der trods alle odds, og ud fra devisen: Heller dø kæmpende, end aldrig have kæmpet kampen – fortsætter med at kæmp kampen til dén ende, hvor jeg af naturlige årsager ikke kan kæmpe kampen længere.

Og det vedvidende, at generationerne efter mig ikke får en natur, som generationerne før dem havde tænkte over, de kun havde til låns. Hvorfor de, der kommer efter os, vil arve en natur, så mishandlet på alle leder og kanter, at den uvægerligt vil slå dem ihjel..!

Forholdet er nemlig det, at det kun er de meget få, der kæmper for at beskytte naturen, hvor de mange i den grad er passive og reelt ligeglade.

Hvorved de er en trussel mod naturen…!

.

natur

.

Det sidste kapitel

af Bjørn Holmskjold

Skrevet for 30 år siden

Når Fredningsstyrelsen i bogen ”Status over den danske plante- og dyreverden” finder anledning til også at medtage grøftekanterne som værende af ikke ubetydelig interesse som ”naturområder” for den vilde flora og fauna, så er det blot endnu en tilkendegivelse af, at menneskenes ældgamle kamp mod de før så overvældende naturkræfter nu langt om længe er ved at være vundet. Naturen ligger i dag så at sige døende for vore fødder, i en sådan grad, at man i dag må medregne de sidste grønne strimler langs vejene, for derved at sikre naturens vilde dyr, fugle og planter steder, hvor de kan overleve!

Først nu i ellevte time er vi mennesker måske ved at forstå, at vi i kampens hede måske også har dolket os selv i ryggen. At vi mennesker som art i ét og alt er afhængig af naturen og dens vilde dyre-, fugle- og planteliv.

Nok er Skivholme og Skovby kun en lille del af dette langt større naturproblem. Men ”udviklingen” her, som så mange andre steder i øvrigt, understreger blot de afstedkomne naturødelæggelser og den udtalte mangel på forståelse for de økologiske sammenhænge i naturen.

Måske har vi indtil i dag kunnet undskylde os med, at vi ikke vidste bedre, at grådigheden fratog os evnen til at tænke klart. Blot kan vi ikke længere bruge disse undskyldninger. For i dag ved vi, hvorhen vinden blæser, og hvilke udsigter vi har at se frem til! Faktisk synes nutidens mennesker på mange måder at være langt ringere stillet med hensyn til at kunne overleve, end det var tilfældet for oldtiden, ja, sågar urtidens mennesker. Dengang sloges man i det mindste med en natur i balance, mens vi i dag må slås med en natur, hvis økologiske grundlag efter alt at dømme er ved at skride menneskene af hænde!

Naturens tilstand i dag er bestemt af de dispositioner, som blev draget for år tilbage, hvorimod naturens tilstand i morgen er betinget af de dispositioner, som vi drager i dag. Vi står faktisk i dag, groft sagt, med valget mellem at kunne skrive det sidste kapitel om menneskehedens historie eller at kunne skrive en helt ny bog om et menneskesamfund i balance med omgivelserne. Et valg, vi alle har stor del i. Også vi, der i dag bor og levet i Skivholme og Skovby sogne!

Bjørn Holmskjold.

Medl. af bestyrelsen. Dansk Ornitologisk Forening. Lokalafd. for Århus amt.

Bidragsyder til…

Skivholme og Skovby sognes historie fra oldtid til nutid

Jens Kongsted Lampe

Forlaget Chronos Århus

1987

http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1690129/det-sidste-kapitel/

.

natur

.

De før omtalte grøftekanter, som for 30 år siden blev fremhævet som værende vigtige for dyr og planter, har siden vist sig at være forvarslende den katastrofe, jeg godt fornemmede var undervejs allerede i en ung alder.

I dag er overskrifterne ikke længere omhandlende grøftekanterne:

.

Avis natur

.

Markant opråb: Red verdens store pattedyr nu

Der skal øjeblikkelig politisk handling og penge til, hvis vores klode i fremtiden skal være hjemsted for de store ikoniske pattedyr som gorillaer, næsehorn, elefanter, løver, tigre, ulve og bjørne.

.

For dyrene er truet af ulovlig jagt, skovrydning, tab af levesteder på grund af befolkningstilvækst og udvidelse af husdyrhold og planteavl i naturområder… samt naturligvis af de frit accelererende klimaændringer.

Professor: Tabet vil være en tragedie

Ifølge forskerne er 59 procent af de største kødædere og 60 procent af de største planteædere blevet klassificeret som truet af udryddelse.

Det forklarer 43 forskere fra hele verden i en artikel i tidsskriftet BioScience, hvor de siger, at mennesket har en ‘moralsk forpligtelse’ til at beskytte Jordens store pattedyr.

Kilde: dr.dk/nyheder/viden

For ikke mange dagen siden var overskriften:

Klimarapport: Vi er helt konkret ved at begå mord på menneskeheden……!

.

For 30 år siden konkluderede jeg det samme, som denne video slutter med at konkludere 30 år senere..

.

.

Naturens tilstand i dag er bestemt af de dispositioner, som blev draget for år tilbage, hvorimod naturens tilstand i morgen er betinget af de dispositioner, som vi drager i dag. Vi står faktisk i dag, groft sagt, med valget mellem at kunne skrive det sidste kapitel om menneskehedens historie eller at kunne skrive en helt ny bog om et menneskesamfund i balance med omgivelserne. Et valg, vi alle har stor del i. Også vi, der i dag bor og levet i Skivholme og Skovby sogne!

.

Men hverken de, der levede i Skivholme og Skovby sogne for 30 år siden, eller de, som videoen hidkalder til at tage ansvar i dag, 30 år senere, har eller agter nu at tage ansvar for noget som helst.

Og det velvidende, at vi er ved at udrydde alt omkring os.

.

natur peru regnskov jaguar

.

Det er selvsagt klart, at skal det sidste kapitel omformes

til det første kapitel i en helt ny bog om et menneskesamfund i balance med omgivelserne -,

så skal den vestlige samfundsindretning helt konkret udryddes fra jordens overflade.

Det er der slet ingen tvivl om.

Dette forhold er naturligvis også beskrevet på alle leder og kanter på denne blog.

Hvad der heller ikke er nogen som helst tvivl om er, at dersom et eventuelt første kapitel i en helt ny bog om et menneskesamfund i balance med omgivelserne skal skrives, så bliver det på arabisk, skrevet af fundamentalistiske imamer, der efterfølgende det vestlige vanvids endelige, bliver muslimernes vejledere i det genskabte kalifat.

Det er forudset i koranen, at det ikke bliver de mange muslimer, men kun de få muslimer, der i givet fald kommer til at læse det første kapitel i den nye bog. Der med sine 1400 år i virkeligheden slet ikke er ny, men den selvsamme, som profeten Muhammad [saws], Guds sidste budbringer, bragte menneskeheden fra Gud.

Som de mange enten ikke har læst, og i givet fald ikke har forstået.

Og derfor er uvidende om, at det første Gud påbød mennesket, var at beskytte naturligheden til den sidste dag.

For der kommer mennesker efter de første!

.

Mens klimaændringerne tager fart, kæmper Islamisk stat målrettet for at stoppe årsagen

.

Sandsynligheden for de vil dø af alderdom er meget lille…

Det begyndte i en ung alder

.

You may also like...