Folketingsvalget bliver om en global undtagelsestilstand

.

Forskere har nu udsendt den hidtil alvorligste advarsel om klodens fremtid.

Den kræver et hurtigt opgør med den kendte markeds-og vækstøkonomi og kan blive en historisk stor udfordring for de politiske ledere.

Mindst fire udfordringer skal adresseres, skriver Erik Rasmussen

Der er grundlægger og bestyrelsesformand for Sustainia.

Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen.

.

.

De fire udfordringer

Forenklet udtrykt vil klimaøkonomien bl.a. skulle adressere fire udfordringer.

.

Varmen alene dræber flere og flere mennesker.

En ny virkelighed: Verdenssamfundet må forholde sig til videnskabens advarsler og indstille sig på et klima, der kan være op til 5 grader varmere end i dag. I mange år har vi opereret med en stigning på 1,5 til 2 grader og troet på, at de mål både var realistiske og konsekvenserne trods alt overskuelige og håndterlige.

Den nye forskerrapport gør det reelt uansvarligt ikke at operere med helt andre scenarier, f.eks. at vi lige så godt kan ende med 3-4 graders stigning, måske op til 5 grader. Her taler vi om drastisk ændrede livsbetingelser for dyr og mennesker.

Hvornår det vil ske, er der mange antagelser om, men alt tyder på, at det kan gå langt hurtigere end forventet og derfor kan få afgørende betydning for en række af de beslutninger, der skal træffes i dag, f.eks. omkring byudvikling, infrastruktur, flygtninge m.v.

Bl.a. skal der indenfor de næste 15 år investeres for 90 billioner dollar i ny infrastruktur forskellige steder i verden.

Her bliver det helt afgørende, hvor klimaforudsigelige de investeringer bliver. Det samme gælder den eksponentielle udvikling i den globale urbanisering.

Sådan ser dit liv ud i en fem grader varmere verden… I bedste fald!

.

Beklædning står for 7 procent af CO2-udledningerne.

Ny vækst: Kriterierne for vækst må revurderes. De må tage højde for true cost economy.

Det vil som nævnt ovenfor indebære, at miljø- og klimabelastningen skal medregnes.

Væksten må ikke belaste miljøet. Hvor stor den udfordring kan blive, blev for nogle år siden analyseret af konsulent- og revisionsfirmaet KPMG, der bl.a. dokumenterede, at den betingelse ville koste fødevare- og drikkevareindustrien 224 pct. af deres samlede indtjening.

Dette er næppe realistisk at betale på kort sigt, men det viser hvor store ubetalte regninger, vækst kan efterlade til det omgivende samfund, og hvor store omstillinger der bliver nødvendige, hvis vi skal hindre uoverskuelige klimakonsekvenser.

Vi er hermed hastigt på vej ind i en helt ny markedsvirkelighed.

Butiksvinduerne beviser et global problem – men ikke konsekvenserne!

.

Forbruget af fossiler skal begrænses omgående.

Ny teknologi: Ifølge den nye forskerrapport har vi nået et punkt, hvor en række af de mere kendte løsninger om energieffektivt, vedvarende energier og ændrede forbrugsvaner ikke kan stå alene.

Der bliver behov for store teknologiske gennembrud, f.eks. oplagring af CO2 etc.

Det handler bl.a. om en hurtig iværksættelse af forsknings- og udviklingsprogrammer, om kobling af eksisterende videnskabelige miljøer for at nå hurtigere og stærkere effekt etc.

Her giver begreber som industrielle og teknologiske revolutioner mening.

Den teknologiske udvikling har ingen grænser – med det har psykologien til gengæld..!

.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V): En nedskæring af CO2-udslippet alene kan ikke redde os

Nyt lederskab: Her peger pilen på de politiske ledere.

Selv om mange byer og store virksomheder er gået i front, og investorerne begynder at tænke og handle mere bæredygtigt, bliver politikerne afgørende for at udvikle de fælles spilleregler i klimaøkonomien.

Det kan blive en af de store barrierer.

Hidtil har snævre nationale særinteresser og erhvervslivets lobbyorganisationer bremset omstillingen, og det bliver ikke nemmere med udbredelsen af de populistiske regimer i store dele af verden.

De er ikke karakteriseret ved en dyb klimaforståelse.

Skal den udfordring overkommes, kræver det enten, at ledere i udvalgte lande erkender deres ansvar og viser, at der er stemmer i klimakampen, eller i forlængelse af dette at der kommer et pres nedefra, der gør kampen for bæredygtig livskvalitet til en politisk vindersag.

Dette er blot fragmenter af de udfordringer, der skal adresseres ved overgangen til en klimaøkonomi.

Men ét er sikkert: Uanset om verdenssamfundet vælger en proaktiv strategi eller fortsat træder vande, vil de kommende år blive de mest turbulente i nyere tid – måske nogensinde. Kampen for et bedre klima skal jo tages i et politisk klima, der i forvejen er betændt og uforudsigeligt.

Men forskernes klimachok tilføjer en ny og meget akut dimension, der betyder, at de beslutninger, der skal tages de kommende måneder og år, ikke blot handler om, hvem der vinder næste valg, eller sikrer sig nye ordrer, men om fremtidige generationers eksistensbetingelser.

Klimaminister: Lokummet brænder – nu haster det med klimaet

.

Offentliggjort den 4. aug. 2018

Temperatures in Europe are soaring close to their highest ever.

.

En global undtagelsestilstand

Belært af fortidens erfaringer bl.a. med 23 COP-processer i FN-regi, der ikke har formået at skabe de nødvendige løsninger, er tiden inde til at gå nye veje.

Det vil sige nytænke de institutionelle rammer for at løse så akut, komplekst og så omfattende en problemstilling som klimaforandringerne.

De burde håndteres som en global undtagelsestilstand.

Den danske klimaminister har bebudet, at Danmark til efteråret er vært for en international klimakonference. Det kunne være stedet og anledningen til at fremlægge skitsen til en ny klimaøkonomi, og hvordan den institutionelt skal gennemføres.

Kilde: mm.dk

.

Mens brandfolkene kæmper med brandene, hælder befolkningen med deres forbrug benzin på bålet.

Forældre i Suffolk: Klimaændringerne skal standses nu. Ikke om 5, 10 eller 20 års tid…. Men nu!

 

.

You may also like...