FN: Fire scenarier for verdens fremtid

Er der nogen som helst grund til optimisme?

Det er vel 40 år siden jeg første gang læste om klimaændringerne. Det var i Jyllands-Posten. Der dengang var en anderledes seriøs avis.

Det har også ændret sig siden den gang!

Da læste jeg en serie artikler af klimatolog, Ingolf Løffler, der beskrev konsekvenserne af klimaændringerne i fremtiden. Nu er vi i den fremtid han beskrev for små 40 år siden, og er ikke længere det mindste i tvivl om, at han fik ret.

Nu har vi så lige pludseligt fået travlt med at skulle gøre noget. 40 år forsinket af kapitalismens benægtelse af, at der overhovedet var klimaændringer. De ansatte med overvejende sandsynlighed tilmed “eksperter” til at drage videnskaben i tvivl. Hvilket befolkningerne, såvel som deres ubegavede politiker, og ikke mindste virksomhederne, var godt tilfredse med. Da ingen så skulle ændre deres ekstreme overforbrug.

Det ønsker de fortsat ikke!

Det var materialisten og narcissisten, Bjørn Lomborgs storhedstid. Han var “mand” for at snakke folk i søvn, med den ene beroligende vuggevise efter den anden. Hvis han da ikke havde travlt med jagte Al Gore, der var advarende om en “Ubekvem sandhed”. Ubekvem for en samfundsindretning, hvor vækst kom før alt andet.

Og det har heller ikke ændret sig!

Politiken, 30.05-2008 | 00:59 af Bjørn Holmskjold

Ubegrænset miljø-hykleri”Ingen seriøse forskere betvivler længere, at klodens klima opvarmes unaturligt hurtigt som en direkte følge af menneskets afbrænding af fossile brændstoffer”.

 

Af Bjørn Holmskjold

Dette kan man under den påtaget optimistiske overskrift: ”Håbet er grønt”, læse i Politikens leder 17/9. En avis, der ellers om nogen har bidraget til at drage tvivl om de forskningsresultater, som netop, og længe, har peget på at klimaet udviklede sig i en katastrofal retning.

Men måske avisen nu er blevet mere realistisk efter, at deres evigt fokussøgende, Bjørn Lomborg, i stadig bredere kredse bliver lagt på dén hylde, hvor infantile, virkelighedsforvridende personlighedsforstyrrelser har deres rette plads? Måske et par af de redaktionsansvarlige hos Politiken selv skulle overveje deres egen ansvarlighed for helheden?

Men samme Lomborgske naivitet anføres der i lederen; “Historien om menneskets foretagsomhed og idérigdom er nemlig ikke slut. Hvis den fornødne politiske vilje er til stede, er det stadig muligt at forebygge katastroferne”. Og det naturligvis skrevet uden skelen til, hvorfor man i et samfund med så mange, og tilsyneladende højtuddannede mennesker, overhovedet er nået så tæt på en katastrofe, at alverdens mennesker nu pludselig skal til at samarbejde for at redde livet!

Samme miljø-hykleri genfinder man hos de uansvarlige politikere, som med baggrund i deres kroniske enfoldighed nu skal evne at tage ansvar for at imødegå den selv samme naturnedbrydning, som de, under dække af blandt andet den materialistiske Lomborgs helhedsforvirring, i dette øjeblik bidrager væsentligt til.

Det undskylder jo ikke meget, at politikerne kan henvise til, at de kun har handlet i overensstemmelse med de behov, som den stadig mere egocentriske befolkningen har valgt dem til at opfylde, og som den ekstremt overforbrugende befolkning med overvejende sandsynlighed vil genvælge dem til at fortsætte med at opfylde. Det understreger blot, hvor alvorlig hele miljøsituationen i virkeligheden er. Og hvor uendelig små chancerne er for, at vi overhovedet evner at imødegå den selvskabte udvikling, som man nu for en stund lader som om, at man tage bare lidt alvorlig!

Det er klart, at de egocentriske forbrugere, hvis kortsigtede behov man politisk har understøttet så tankeløst uhæmmet, at folk flest i dag hverken evner at tage vare på deres børn, parforholdet eller for den sags skyld deres svulmende helbred, gerne vil støtte op omkring en forebyggelse af klimaændringerne. Men naturligvis under forudsætning af, at deres ekstremt overforbrugende livsstil forbliver uændret! Dette krav vil de kronisk enfoldige politikere naturligvis bestræbe sig på at imødekomme. For den politiske magtsyge er for dem mere væsentlig, end helhedens overlevelse!

Så vi har udover de mange miljøproblemer, som ikke kun omfatter klimaændringerne, et mindst lige så alvorligt, og tilmed meget accelererende, samfundsmæssigt psykisk problem! For det siger sig selv, at egocentriske forældre kun kan skabe ligeså egocentriske børn. Hvilket så igen forklarer årsagen til den enfoldig, og med garanti udeblivende politiske ansvarlighed, som det hele i den sidste ende vil munde ud i. Hvilket på alle måder understreger, at det demokratiske system i virkeligheden er mere selvdestruktiv, end samtlige al-Qaidas helt målsatte lavteknologiske verdensanskuelser, og derfor på sigt meget miljøbeskyttende aktiviteter, kan påstås at være! I logisk konsekvens af den manglende vestlige tænkning, så er der ikke brug for de forventede, og af hensyn til økonomien, yderst begrænsede forbrugs- og energijusteringer his og her. Men brug for en regulær og tilbundsgående samfundsændring.

Og det hverken mere eller mindre!

Ironisk nok kan der for helhedens overlevelse gøres brug af de enfoldiges Bush-doktrin i kampen mod de tilbagestående, og bevisligt meget lidt begavede miljø-terrorister. Som nok tror de kender naturens lovmæssigheder, men som aldrig har forstået disse lovmæssigheders indflydelse på den menneskelige natur.

Politiken kan så afslutningsvis have ret i, at vi står overfor en ny æra. Men i modsætning til den gamle, så skal den nye æra dikteres!

http://www.avisen.dk/loes-verdens-problemer-og-vind-date-med-lomborg_11153.aspx

.

Nu kan vi så se skriften på væggen

 

Man det betyder ikke, at man så også læser den!

.

Fire scenarier for verdens fremtid

 

FN’s klimapanel, IPCC’s, femte rapport dokumenterer, at verden bevæger sig i en særdeles risikabel retning. Allerede nu kan klimaændringer observeres i alle verdens regioner, men hvis ikke der sker omfattende CO2-reduktioner, vil temperaturen stige langt mere 4 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau.

Vi har hørt det før, men det vil simpelthen få fatale konsekvenser for kloden: Stigende verdenshave, flere oversvømmelser, mangel på drikkevand og fødevarer samt nedbrydning af skrøbelige økosystemer. Man kan blive ved længe.

IPPC opererer selv med fire realistiske scenarier for, hvordan fremtidens klima ser ud i år 2100, fra det mest optimistiske til det mest pessimistiske*. Alle fire scenarier er sandsynlige scenarier, der afhænger af, hvor meget CO2 vi udleder i atmosfæren de kommende år.

Med det nuværende tempo for CO2-udledning, er vi hastigt på vej mod det mest pessimistiske af de fire fremtidsscenarier. Så behøver vi næsten sige, at der står meget på spil, når verdens ledere forhandler CO2-reduktioner i Lima. Klodens fremtid afhænger af det.

http://www.information.dk/databloggen/517983

 

Forvent man vælger det værste!

.

Naturen

Vi udrydder alt omkring os….!

https://holmskjold.net/vi-udrydder-alt-omkring-os/

.