Flere og flere børn og unge får diagnosen angst eller depression

.

Angst-ramte kimer Børnetelefonen ned:

38 ringer ind hver dag

.

Overlæge mener ikke, der er flere børn, der får angst, men børnene er blevet bedre til at søge hjælp.

Det kan være en del af forklaringen, og den mindst kontroversielle.

Så er overlægen dejlig fri for at fortælle, at det i bund og grund skyldes hele samfundsindretningen.

Men en kendsgerning er det, at flere og flere børn ringer til Børnetelefonen for at søge hjælp.

.

2012 – 25.000 individuelle samtaler

.

Det er særligt børn, der er ramt af angst eller symptomer på psykisk mistrivsel, der i stigende grad henvender sig. De udgør nu en tredjedel af de omkring 50.000 årlige opkald, man kan nå at tale med, og et nogenlunde tilsvarende antal samtaler, man ikke når.

Hvilket svarer til godt 38 opkald om dagen.

Vicedirektør hos Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen, fortæller, at de godt 15.000 opkald dækker børn, der har ondt i livet. Det dækker over psykiatriske ting som blandt andet spiseforstyrrelser, angst, tristhed, ensomhed og depressive tanker.

– Det er rigtig bekymrende, for det afspejler jo, hvordan børn og unge har det. Og at det er en rigtig stor gruppe, der har ondt i livet og som ikke trives, siger Helle Tilburg Johnsen.

.

.

Børnene kan ikke tale med de nære voksne

Henvendelserne dækker bredt, og der er nogen, som både har brug for professionel hjælp, og nogen, som mest af alt har brug for en voksen at tale med.

– Der er dem, der ikke har nogen at tale med og som ikke føler, de præsterer i forhold til de høje krav, der bliver stillet. De har ingen at dele bekymringerne med og bliver i tvivl om deres eget værd. De er angste og bekymrede.

– Så er der dem, hvor det handler om alvorlige diagnoser, hvor de måske har en alvorlig spiseforstyrrelse og føler sig meget ensomme med problemet. De har skyldfølelse og har svært ved at være i det almindelige liv, hvor der er fokus på det, de har et svært med, siger Helle Tilburg Johnsen.

.

2010 – Man er blevet dårligere til at tale ind til børnene.

Børnene oplever man ikke lytter til dem, man taler ikke med dem.

.

Det vigtigste er at lytte…..

Børnene, der ringer til Børnetelefonen, får lov til at være anonyme. I den anden ende sidder en frivillig mer eller mindre uddannet psykolog klar til at lytte. Hvis det er nødvendigt, bliver der formidlet kontakt til en socialrådgiver, der kan hjælpe barnet videre i systemet.

– Det vigtigste, vores frivillige skal, er at lytte. Vi håber, at barnet får tillid til at gå tilbage og tale med en voksen om problemerne. Vi får heldigvis mange tilbagemeldinger fra børn, vi har hjulpet. Men nogen gange er det også rigtig alvorligt, som hvis et barn fortæller, at det har taget en håndfuld piller – så ringer vi selvfølgelig efter en ambulance, fortæller Helle Tilburg Johnsen.

Hun fortæller, at børn fra udsatte familier med for eksempelovergreber mere udsatte end andre. Men generelt kommer der henvendelser fra børn i alle samfundslag.

Det vigtigste er, at de voksne tager sig tid til at lytte, siger Helle Tilburg Johnsen.

– De nære voksne skal være opmærksomme på ændret adfærd eller børn, der hænger med næbbet. De skal tage den tid, det kræver, så barnet har mulighed for at fortælle stort og småt. Man må ikke bagatellisere problemerne, for så vokser de – de skal spottes tidligt. Man skal kigge på barnets trivsel generelt og være forebyggende, siger Helle Tilburg Johnsen.

.

2011 – Børnene fortæller kun dét, de tør og føler er rigtigst at fortælle….

.

Ikke flere tilfælde generelt

Selv om der kommer flere og flere henvendelser om angstrelaterede sygdomme, så vurderer seniorforsker og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri, Pia Jeppesen, fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup ikke, at det er et udtryk for, at der er en stigning i antallet af børn, der døjer med disse lidelser.

– Jeg vil ikke afvise det, men vi ved fra befolkningsundersøgelser i hele verden, at forekomsten af psykiske sygdomme er stort set uændret. 8-10 procent af unge vil på et tidspunkt have haft angst eller en depressiv tilstand. Så tallene tyder ikke på en stigning, siger Pia Jeppesen.

.

2011 – Det er en god ting at få på CVét i det videre karriereforløb.

.

De mange henvendelser til Børnetelefonen er måske mere et udtryk for, at det er nemmere at søge hjælp, og at det er blevet mindre tabuiseret, så de unge selv tør bede om hjælp, forklarer Pia Jeppesen.

– Måden vi taler om det på, har ændret sig. Da jeg var ung, var der mange af os, der havde det svært, men vi kunne ikke drømme om at kalde det angst eller depression. Det var ikke begreber, der var der. Nu hører de unge om det og genkender sig selv og har lettere ved at tage ordene i sin mund, siger Pia Jeppesen.

.

Fravær i længere perioder på grund af psykiske lidelser kan gå ud over elevernes skolegang.

.

.

Flere og flere børn og unge bliver diagnosticeret med angst eller depression. Faktisk er antallet  tredoblet de seneste ti år, viser en ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallene omfatter tilmed ikke børn og unge, der behandles af eksempelvis privatpraktiserende psykiatere.

At tallet er gået fra 2.354 til 7.189 de seneste ti år, betyder ikke nødvendigvis, at flere børn og unge rammes på deres psyke.

Ifølge overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup Pia Jeppesen er det derimod tegn på, at vi er blevet bedre til at opdage og diagnosticere dem, der går rundt med ondt i psyken.

»Stigningen er et udtryk for de senere års udvikling af dansk børne- og ungdomspsykiatri. Vi er blevet flere psykiatere, så vi rent faktisk nu ser de dårligste børn og unge med angst og depression«.

Ifølge hende vil mindst 20 procent af børn og unge i Danmark, inden de bliver voksne, have opfyldt kriterierne for en diagnosticerbar tilstand af angst og/eller depression.

Derfor er det godt, at vi er blevet bedre til at opdage og diagnosticere dem, så de kan få den nødvendige behandling.

Men der er stadig lang vej endnu, mener hun. »Det kan godt være, at flere og flere børn kommer ind i børnepsykiatrien og får en formel diagnose, men det er stadig ikke nået der op, hvor vi diagnosticerer alle børn, der rent faktisk har angst eller depression«, siger hun.

»I mine øjne underbehandler og underdiagnosticerer vi stadig de børn, der findes med angst og depression«, siger Pia Jeppesen og tilføjer, at der stadig er ti gange så mange børn ude i samfundet, som i perioder af deres liv er ramt af angst og depression end dem, vi diagnosticerer.

.

.

Præstationssamfundet er over os

Formanden for organisationen SIND Ungdom, Helge Toksvig Bjerre, er delvist enig med Pia Jeppesen. Men ifølge formanden betyder stigningen også, at der reelt er flere børn og unge, der har fået ondt i livet de seneste ti år:

»Man er givetvis blevet bedre til at diagnosticere, men man skal have meget optimistiske briller på, hvis man skal sige, at det her alene er et spørgsmål om, at fagpersonalet i sundhedssystemet er blevet bedre til at diagnosticere,« siger han og tilføjer:

»Det hænger ikke sammen med nogle af de andre tal, vi ser på området, nemlig at nogle af de nøgletal for, hvordan børn og unge trives, også er under pres, og det ville de jo ikke være, hvis det bare handlede om at diagnosticere bedre«.

Helge Toksvig Bjerre mener, at flere aspekter i samfundet har indflydelse på, at flere børn og unge rammes af angst eller depression.

»Det handler blandt andet om, at der er for meget pres på børn og unge i dag. Vi lever i et præstationssamfund, hvor der er virkelig meget run på. Det foregår både på sociale medier og i uddannelsessystemer, hvor der hele tiden stilles flere krav«.

.

Helge Toksvig Bjerre: Det er vigtigt, at vi i langt højere grad anerkender, at så mange unge rent faktisk kæmper med psykiske lidelser.

.

Hvis antallet af børn og unge med angst og depression skal blive mindre, er det ifølge Helge Toksvig Bjerre vigtigt, at vi i langt højere grad anerkender, at så mange unge rent faktisk kæmper med psykiske lidelser.

Han peger også på behovet for, at vi ikke taler om psykiske sygdomme i et sprog, hvor det enten er sort eller hvidt.

»Vi skal finde et sprog, vi kan tale om det i. Så man ikke enten har en diagnose, og så er man noget helt særligt, eller også er man rask, og så taler vi ikke om det. Vi skal have et sprog, hvor vi kan tale om det på samme måde, som vi taler om vores fysiske sundhed. Altså det, at man har det godt, fordi man får motion – så det ikke handler om, at man enten ikke fejler noget eller har en diskusprolaps«.

.

Alle psykologisk forståelse starter med at forstå naturligheden hos….

Arten: Homo sapiens

.

Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, gør skolerne flere ting for at hjælpe de børn og unge, som på grund af angst eller depression har det svært i skolen.

»Vi forsøger at være så meget i dialog med forældrene, som vi kan. Vi prøver at lytte til, hvad det er, børnene kan, og respekterer dem for det. Men vi anstrenger os også for at sige, at det er vigtigt, at de kommer i skole«, siger Claus Hjortdal og tilføjer:

»Hvis man først har været væk i 14 dage eller en måned, er det svært at komme tilbage. Hvis du er væk i to måneder, er det næsten håbløst, og efter tre måneder er det umuligt«.

De opfordrer desuden forældrene til at være åbne over for andre forældre, så de i klassen kan tale om, hvorfor en elev har det svært og måske ikke er så meget i skole.

Ifølge Kommunernes Landsforening har kommunerne stort fokus på børn og unge med angst, men KL ligger ikke inde med et samlet overblik over indsatserne, der varierer meget.

Derfor har KL ikke ønsket at medvirke i artiklen.

.

.

Kilde: dr.dk – Kilde: politiken.dk

You may also like...