Fængslet mand i Kundby-sagen vil løslades – Alt holdes hemmeligt…

islamisk stat

Kombinationen af grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre og en varetægtsfængsling i isolation vidner om, at anklagemyndigheden og politiet tager sagen meget alvorligt.

Lørdag, den 16. januar 2016

.

.

Den unge mand, der i går blev varetægtsfængslet, og som også skal sidde isoleret, har kæret til landsretten.

.

koranen islam

Det er ikke ukendt, at unge muslimer ved et ophold i fængslet ikke blot har givet dem muligheden for deres første egentlige studie af koranen, men også har modnet dem som muslimer.

.

Den 24-årige mand, der i går blev varetægtsfængslet i Retten i Holbæk i en mørkelagt sag, vil sættes på fri fod. Han har kæret rettens afgørelse om varetægtsfængsling til Østre Landsret.

Ifølge flere medier er der tale om en tidligere syrienskriger.

Den unge mand var i grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre, så offentligheden ikke kan få at vide, hvad han er sigtet for.

Retsmødet endte med, at han blev varetægtsfængslet frem til 9. februar, og han skal sidde i isolation til 26. januar.

.

.

Det er både selve varetægtsfængslingen og beslutningen om, at han i begyndelsen skal sidde isolationsfængslet, der er kæret, oplyser den 24-åriges forsvarer Michael Alstrup Kristensen.

Den 24-årige blev anholdt torsdag eftermiddag i Østjylland.

Ifølge flere medier meldte han sig selv til politiet.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holbæk dagen efter, at en kun 15-årig pige samme sted blev varetægtsfængslet ligeledes under totalt mørkelagte omstændigheder.

  • For to dage siden havde vi en lidt mystisk fængsling, men vi vidste ikke, om det var fordi hun eksperimenterede med noget i sin kælder. Nu ved vi, at en syrienskriger er fængslet, og at det er alvorligt, fordi der er dobbelt lukkede døre, siger Mette Mayli Albæk.

– Når anklageren samtidig siger, at der kan være andre medgerningsmænd på fri fod, kan det potentielt være et netværk, politiet forsøger at opklare, siger DR’s retsanalytiker.

Både grundlovsforhøret med den 15-årige pige og dagens grundlovsforhør af den 24-årige mand sker bag dobbeltlukkede døre, hvilket betyder, at pressen ikke må overvære grundlovsforhøret eller høre, hvad de to personer er sigtet for.

  • Kombinationen af grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre og en varetægtsfængsling i isolation vidner om, at anklagemyndigheden og politiet tager sagen meget alvorligt. Samtidig hører vi fra flere kilder, at sagen kører på højeste niveau, siger Mette Mayli Albæk.

Hun peger også på, at politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) længe har frygtet hjemvendte syrienkrigere.

  • At en syrienkriger nu er anholdt i Kundby-sagen gør den ikke mindre interessant. Den anholdte 24-årige mand har lært at håndtere våben, han har flere domme bag sig og har opholdt sig i områder med væbnet konflikt. Det er en cocktail, der kan være rigtig farlig, siger hun.

.

.

Ifølge TV2 skulle de foreløbige anklager mod pigen dreje sig om en mistanke om, at hun har opbevaret og prøvesprængt sprængstoffer samt have billliget terror. De oplysninger betegnede politiets anklager i sagen – Peter Rostgaard Ahleson – dog i den helt indledende og eneste åbne del af retsmødet som »rent gætværk«.

.

En tilsyneladende meget problemramt pige

På en række åbne profiler på sociale medier tyder det på, at den 15-årige pige igennem de seneste måneder på mange måder har lagt sit liv om. I efteråret var hun på rejse til Tyrkiet, og 17. oktober konverterede hun til islam. Og for blot et par måneder siden besvarede hun et spørgsmål fra en veninde om, hvad jihad var. Her lød svaret fra den nu fængslede pige:

  • »Hellig krig skat« – efterfulgt af et hjerte.

Da veninden spurgte, om hun støttede jihad, lød det usmiskendelige svar i al sin enkelhed: »Ja«.

Naboen en kvinde, der er mor til fire, har fortalt BT, at den anholdte piges mor og morens samlever flyttede ind i nabohuset, hvor de bor til leje, for et halvt år siden. De har været stille og rolige og har holdt sig meget for sig selv.

.

.

Men naboen undrer sig over, at forældrene ikke har udvist mere interesse for deres datter og hendes liv.

Hendes aktiviteter på nettet giver også et indtryk af en ung pige, der for omkring ni måneder siden ikke længere kunne bo hjemme, men blev anbragt på et opholdssted.

Noget hun ikke lagde skjul på var ideelt for hende, fordi hun hele tiden skulle forholde sig til 100.000 nye ting og mennesker. På det seneste var hun dog flyttet tilbage til sin mor og øvrige familie, men håbede at komme på efterskole.

Helst en efterskole med mange muslimske elever, men det havde både hendes mor og kommunen syntes var en rigtig dårlig idé.

For en måned siden forklarer hun, hvorfor hun valgte at blive muslim:

“Fordi jeg havde læst meget om islam, og kunne relatere til det hele, og jeg følte, det var det mest rigtige jeg kunne gøre (hjerte) Jeg fandt endelig meningen med livet”.

På et af sine billeder på nettet poserer den 15-årige pige med et mørkt slør over sit lange hår, og på andre viser hun billeder af pistoler – tilsyneladende plastikvåben. Samtidig skriver hun dog også, at hun har gået til skydning. “Der findes træningslejre, hvor du kan lære at skyde, hvis det var det du ville,” skriver hun blandt andet.

På andre billeder viser hun smilende og med øjenkontakt med kameraet sin kavalergang frem i en dybt nedringet trøje, ligesom hun på et andet foto poserer for sin egen mobiltelefon i en meget kropsnær dragt foran et spejl på et badeværelse.

Analyse: 15-årig viste tegn på radikalisering på nettet

.

muslim

LEDER Information

Lørdag, den 16. januar 2016

Hver tiende danske tilhænger af Islamisk Stat er en purung pige, som falder for den globale terrorbevægelses løfter om et ubrydeligt søsterskab, deltagelse i det store kalifatprojekt og et liv i fromhed. De er typisk mellem 14-18 år og kommer i kontakt med IS via nettet, hvor kvindelige propagandister sidder klar ved tasterne for at lokke så mange søstre som muligt til kalifatet.

Arrestationen af en 15-årig terrormistænkt pige fra den vestsjællandske by Kundby i denne uge understreger alvoren i den flirt med terror, som denne ret oversete gruppe unge kaster sig ud i.

Som Information har belyst i ugens løb er hun langtfra alene. Herhjemme anslår kilder i PET, at mindst 15 danske piger er rejst til Syrien for at slutte sig til IS, men ifølge Informations kilder er en langt større gruppe piger i fare for at blive radikaliseret. Alene i København får myndighederne henvendelser hver eneste uge. Og en hel del af dem er om piger.

Som den franske islamforsker Olivier Roy skriver i dagens Moderne Tider, er der et stærkt element af oprør i de unges valg af IS.

For anden-generations-indvandrerne kan det være oprør mod forældre, der ikke er muslimske nok. For konvertitternes vedkommende er IS blot det stærkeste oprørsbrand på markedet.

Kilde: Information

.

15-årig Jihad-pige kædes sammen med en ligeså naiv syrienskriger

.

You may also like...