Fåreavler har fundet en form for fred med ulven

Det er ikke ulven, men de mangelfulde indhegninger, der er problemet.

.

De sidste forårs blodbade er udeblevet. Sommer og efterår betyder ulvene går efter deres naturlige bytte i form af kronkalve og rålam.

Men ulvene, de er stadig derude, fortæller fåreavler Jørgen Blazejewicz, Storålam, til Holstebro Dagblad, og de besværliggør fortsat hverdagen, hvis får tidligere plejer store naturarealer i Vestjylland. Ændringen skyldes fåreavlerne har strammet op på deres indhegninger, og bruge af vogterhunde og æsler.

Desuden tyder det på et kommende holdningsskifte hos naturstyrelsen, således naturplejen i fremtiden skal være med overvejende store dyr som kreatur, heste og på sigt måske vildheste, bison og lignende arter, der ikke blot er robuste overfor ulvene, men med deres græsning og ikke mindst deres afføring vil bidrage til en langt større biodiversitet, end fårene.

.

Hærværkssag handler om en fold, der slet ikke er i nærheden af at være ulvesikker.

.

Ifølge Jørgen Blazejewicz har der i år ikke været de “store massakrer”. Fra januar til april har der været seks-syv angreb vest og sydvest for Holstebro. Alle mod får i indhegninger, der langt fra var ulvesikrede.

På den konto er antallet af ulveangreb ikke er formindsket i forhold til tidligere, men konkluderer Jørgen Blazejewicz, at antallet af det samlede antal mistede får er færre end tidligere – og det er ikke uden betydning.

Storålam har ifølge Jørgen Blazejewicz i år mistet et, to og op til fire får, da der blev taget flest.

.

.

Vogterhunde er effektive til at holde rovdyr ude.

Storålam sukker fortsat efter en løsning for både mobile og ulvesikrede hegn. Godt nok kan der hentes et tilskud, men på de enorme arealer, der passes for blandt andre staten, udgør alene vedligeholdelsen en uoverskuelig udgift.

Der barsles med en mulig løsning fra en arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet ved udgangen af året.

Løsningen bør klart være, at al naturplejer på statens arealer skal ske med store græsser, hvorved problemet med indhegningerne er løst en gang for alle. Da ulvene vil være meget lidt tilbøjelig til at angribe så store dyr.

– Naturplejen vedrører en tredjedel af det, vi laver. Og noget af det har vi opgivet. Men for én som mig er der trods alt ikke lang tid til, jeg kan trække mig tilbage. Jeg har måske ti år tilbage af mit arbejdsliv. Der er noget af en forskel for én, som skal til at starte med fåreavl. Med de udfordringer, der ses ind i for vedkommende, kan jeg ikke forestille mig, at nogen vil have lyst til dette erhverv, mener Jørgen Blazejewicz..

Naturplejen i Stråsø-området, som for nuværende er det område, hvor ulvene giver flest problemer, udgør kun cirka en tredjedel af den naturpleje, vi udfører, men hvordan skal det gå, når ulvene forventeligt spreder sig til det meste af Jylland, spørger Jørgen Blazejewicz.

Det kommer ikke til gå som tilfældet var i Ulvezonen ved Ulfborg de sidste år. Som i den grad var kendetegnet ved opblæst had-ytringer mod ulven, og ikke mindst mangelfuld vedligeholdelse af indhegningerne. Hvilket der slet ikke var fokus på, og det hverken fra Naturstyrelsen Vest, Holstebro Dagblad, TV-MidtVest…. Endsige Venstres daværende Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen.

Kilde: dagbladet-holstebro.dk

You may also like...