EU vil bremse polsk skovhugst i Europas sidste urskoven: Białowieża

.

EU-kommissionen kræver Polen indstiller skovhugsten i Białowieża-skove, der er Europas sidste urskov.

.

EU spiller en nøglerolle i bevarelsen af denne diversitet. Białowieża nationalpark nyder godt af at være med i netværket Natura 2000, et EU-program, der skal beskytte Europas mest værdifulde arter og deres levesteder. For bedre beskyttelse af dyr modtager parken også penge fra flere europæiske fonde, inklusive Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Takket være europæisk finansiering, eksempelvis, holdes bisoner i et delvis naturligt reservat, hvor de kan iagttages online live via webcam.

Białowieża Biodiversitetsakademi er i stand til at organisere workshops takket være finansiering fra programmet for udvikling af landdistrikter 2007-2013. Målet med disse workshops er at øge folks forståelse af naturen og at udforske Białowieża nationalparkens biodiversitet. “Vi er åbne for alle naturentusiaster: familier, børn og professionelle,” siger Olimpia Pabian, akademiets koordinator. Deltagere i workshops kommer ikke kun fra Polen, men også andre europæiske lande.

Turisme i området medfinansieres også af EU, særligt takket være naboskabs-programmet Polen-Hviderusland-Ukraine.

.

Danmark skal om nødvendigt boykotte al samhandel med Polen, som minimum.

Eller sætte trumf på, og trække Nato ud af Polen….!

.

Polen besluttede i 2016 at fælde områder af de dele af skoven, der ikke er optaget som verdensarv. Fra polsk side er begrundelsen fra miljøminister Jan Szyszko bl.a. at træerne er døende p.g.a. barkbilleangreb, der risikerer at sprede sig, hvis der ikke gribes ind. Skovrydningen skal bidrage til at holde billeangrebet under kontrol. Desuden kan de tørre, døde træer udgøre en risiko for skovbrand.

Modstandere af skovhugsten mener at det blot er en undskyldning for at fælde skoven, så træet kan sælges.

.

Skovhugsten forudsætter maskineriet virker…!

.

Miljøgrupper hævder, at skovhugsten vil ødelægge et mere end 10.000 år gammelt økosystem. De polske afdelinger af miljøorganisationen Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden har tidligere opfordret EU-Kommissionen til at skride ind, “inden den polske regering tillader en uigenkaldelig ødelæggelse af Białowieża-skoven”.

Og det polske indgreb i urskoven har fået EU-kommisionens opmærksomhed, der nu har anmodet den polske regering om at iværksætte midlertidige foranstaltninger for at standse skovdriften. EU-kommissionen har givet de polske myndigheder én måned frem for de sædvanlige to til at svare på anmodning, der blev fremsat den 12. juli 2017.

.

Skal de kæmpe alene?

.

Bialowieza Skov strækker sig over 150.000 hektar i den nordøstlige del af Polen og nordvestlige del af Hviderusland – 62.500 hektar på den polske side af grænsen og 87.500 hektar på den hviderussiske.

Hvideruslands Belovezhskaya Pushcha National Park inkluderer ikke alene landets andel af det kolossale skovområde, hvor al skovdrift er ophørt, men også omkringliggende arealer af samme størrelsesorden, hvortil kommer en bufferzone på yderligere 80.000 hektar.

Sammenlagt 2.300 kvadratkilometer med naturbeskyttelse som primærformål – fire gange Bornholms areal.

Bialowieza-urskove, der strækker sig over et kæmpeområde mellem Polen og Hviderusland, er et eldorado for naturinteresserede.

Europas sidste urskov ligger ved den hviderussiske grænse, hvor den europæiske bisonokse Visenten (Bison bonasus) endnu lever vildt sammen med los, elg, ulv, vildsvin og alskens fugle – blandt andet den sorte stork, traner, dværgugler og otte forskellige slags spætter.

.

Mere af halvdelen af verdens dyrearter er udryddet – Skal det bare fortsætte?

.

Urskovens hjerte er et strengt beskyttet reservat på 48 kvadratkilometer midt i den 1300 kvadratkilometer store skov. Her findes ikke færre end 40 plantesamfund, blandt andet 13 typer vilde orkideer. 1500 svampearter, 44 slags pattedyr, 120 arter ynglende fugle, 20 slags fisk, 18 krybdyrarter og omkring 7000 forskellige insekter.

.

.

Desuden lever den europæiske urhest “tarpan” i skoven.

Den lille slanke musegrå hest levede vildt i Bialowieza-skovene indtil midten af 1700-tallet. De sidste eksemplarer blev fanget i 1780 og placeret i en zoologisk have, hvor de boede frem til havens lukning i starten af 1900-tallet. Lokale bønder fik hestene, som med tiden blev krydset med andre racer. I mellemkrigstiden indledte man arbejdet med at genopdrætte tarpan-hesten, og det er efterkommere af den, som nu er af finde i skoven.

.

.

Urskoven breder sig henover grænsen til Hviderusland og omfatter et stort område på ca. 150.000 hektar (1.500 km2), hvor hovedparten i 1979 kom på Unescos verdensarvsliste.

At skoven – trods kongemagt, krig, kommunisme – overhovedet har fået lov at eksistere, skyldes magthavernes glubende jagtinteresse. I 1500-tallet var skoven den polske konges private jagtmark. Da området kom under Rusland, blev det zarens tur til at forlyste sig. Og da Hitler gjorde krav på det ulyksalige Polen, fik Hermann Göring lov at spænde jagtriflen.

Bialowieza (udtales Bjawoviesja) var i århundreder beskyttet som zarers og kongers privilegerede jagtterræn, hvilket reddede gamle skovpartier fra at blive ryddet til landbrug og underlagt skovbrug.

Skovdriften greb dog om sig i større dele af skoven i slutningen af 1800-tallet, og under Første Verdenskrig byggede de tyske tropper savværker, tvang krigsfanger til at anlægge 200 kilometer jernbanespor tværs gennem skoven og intensiverede tømmerproduktionen til svimlende 4 mio. kubikmeter om året.

Efter krigens afslutning gennemførte den polske botaniker Wladyslaw Szafer en videnskabelig udforskning af skoven, og som et resultat heraf blev et område på 4.700 hektar udpeget som beskyttet skovreservat i 1921 – og i 1932 omdøbt til Bialowieza Nationalpark.

.

Dør grantræerne på grund af insektangreb er det også naturligt.

De erstattes af andre træsorter, hvilket også er naturligt.

.

Trods skiftende perioder er det beskyttede kerneområde sluppet for træfældning siden begyndelsen af 1900-tallet, og de seneste årtier er naturbeskyttelsen intensiveret. I 1996 blev nationalparken udvidet til 10.500 hektar, hvoraf halvdelen kun er delvist tilgængelig for offentlig adgang – og kun i følgeskab af en autoriseret guide.

Et forslag om at udvide skoven til mindst 30.000 hektar blev mødt af benhård modstand fra de lokale skovdyrkere og førte til langvarig strid.

I skjul blandt Bialowiezas store gamle træer lever rovdyr som los og ulv, en bred vifte af planteædere, bl.a. elg, krondyr, rådyr, vildsvin, bæver og europæisk bison (også kaldet visent), samt spændende sjældne fugle som f.eks. lille skrigørn, sort stork og tretået spætte. De udgør selvfølgelig kun en brøkdel af de over 20.000 dyrearter, der anslås at leve i Bialowieza.

Der er opsat hegnet langs grænsen mellem Polen og Hviderusland, hvilket forhindrer en række vildtarter i at blande sig på tværs af skoven, så som Europas største landlevende pattedyr og områdets mest unikke art: bisonen. 

.

.

Tyren, der kan nå en skulderhøjde på næsten to meter og en længde på næsten tre, kan veje op i nærheden af 1 ton. Den løber knap 60 km/t, kan springe over to meter hegn og over tre meter brede vandløb – en kæmpe, der lever frit i skoven, og som nok kan gøre én og anden utryg i en tidsalder, hvor appellen til irrationel naturfrygt stadig er gangbar i massemedierne.

Bisonen skal man ikke nærme sig i almindelighed, især ikke hvis den har kalve. Ulven er endnu mere sky, og lossen er ekstremt sky, så kun de allerheldigste får et glimt af disse prægtige rovdyr.

En påmindelse om den opgejlede frygt for og modvilje mod ulven, som man på det seneste har set det i Danmark.

.

 

Enkelte steder i Bialowieza Skov ligger faldne stammer og flyder i vandet, og man skulle tro, at skovarbejdere havde været på overarbejde. Men det er bævere, der fælder stammerne for at bygge dæmninger, og vandet i sig selv, der destabiliserer træerne.

Vådområder skaber afstand mellem træerne, men der er også andre faktorer, der kan åbne skoven og give plads til mere lys. Eksempelvis kan lynnedslag forårsage brand, og storme kan splintre stammer, hvilket rydder større eller mindre områder. Tilsvarende kan sygdomme tage livet af træer og give plads til andre, ligesom større planteædere kan skabe ravage og åbne vegetationen.

Floden Narewka er et af de vandløb, der både slanger sig gennem tæt skov og sine steder åbner landskabet langs bredderne. Men skovens største lysninger er menneskeskabte og består især af bælterne omkring de nedlagte jernbanespor i den sydlige og nordlige del af skoven.

Orkideen skovgøgeurt vokser gerne i lysåbne løvskove, men i Bialowieza findes den flere forskellige steder, både i meget små lysninger og i forholdsvis tæt underskov.

.

.

Ved siden af den naturlige vandbalance, der skaber en rig variation af levesteder og derved en mangfoldig af arter, får træerne lov til at leve, dø, falde og forrådne. Gamle træer, der ikke fældes, medfører således store mængder af dødt ved, hvilket bl.a. er et livsgrundlag for mange flere insekter end levende træer, foruden mange laver, mosser og svampe.

En skov, med væltede træer, er skabende en rigdom af liv.

Dødt ved er levested for insekter, der igen er føde for for andre arter, for eksempel fuglene. Bialowieza skoven rummer gennemsnitligt ca. 140 kubikmeter dødt ved pr. hektar. Til sammenligning er gennemsnittet i de danske skove kun 6 kubikmeter dødt ved – og i 75% af vore skove er der meget lidt eller slet ikke noget dødt ved.

.

.

I Bialowieza Skov er der utallige hule træer, både levende og døde, hvilket er godt for de mange flagermus og spætter (hele ni forskellige spættearter lever i skoven). Men de udgør også bosted for flere andre arter. F.eks. skovmår, flagermus, ugler, fluesnappere, stær, hvinand og stor skallesluger, der alle yngler i hule træer.

Hule træer betyder gerne gamle træer, og tusindvis af træer i Bialowieza er over 200, 300 og 400 år gamle – nogle er ældre end 500 og 600 år.

.

.

Egetræet er et af naturens særlige vidundere af den grund, at det selv kan være hjemsted for mere end tusind andre arter.

Et gammelt egetræ dækker flere højder i skovens rum, udvikler hulrum og en furet bark med varieret struktur, hvorved det bliver et mikrounivers for forskellige slags levesteder. Og når det endelig dør, kan det tage op til 100 år at blive nedbrudt, hvilket yderligere forlænger træets tid som livsgrundlag for insekter, laver, mosser og svampe.

.

.

Det tager naturen 200-300 år at skabe et majestætisk egetræ til uvurderlig gavn for skovens øvrige arter, og kan langt udover sin modne alder gavne skoven i generationer endnu.

Artsrigt liv er generelt langsomt, men varieret og mangfoldigt, modsat motorsave og profit – her er hastighed og ensformighed alfa og omega.  

200-300 år om at blive et stort træ … kan væltes på 2-3 minutter, og så er det slut, og skoven er amputeret.

Kilde: naturguide.dk – Kilde: danarige.dk – Kilde: europarl.europa.eu – Kilde: kristeligt-dagblad.dk

.

Afrikas vilde dyr: »Vi er bange for, at vi er for sent ude«

.

You may also like...