EU-parlamentskandidat: Går for langsomt med ulveplan

.

Formanden for vildtforvaltningsnævnet, Jan Eriksen, oplyser i dagens udgave af Effektivt Landbrug, at nævnet først forventer at kunne komme med et udkast til en ny vildtforvaltningsplan om nogen tid, der kan gøre det nemmere at regulere problemulve.

Men det er alt for langsomt mener EU-parlamentskandidat Erik Poulsen (V).

– Fåreavlere og kvægavlere, der har ulve til at gå ved siden af de folde, hvor de netop har lukket dyrene på græs, kan ikke vente på, at politikerne i Folketinget først griber ind i løbet af sommeren.

– Der har siden juli 2017 været et flertal i Folketinget for en regulering af ulve, der angriber husdyr, og de seneste måneders mange ulveangreb på husdyr viser desværre, at myndigheder og politikere har handlet alt for langsomt overfor ulven

Ifølge Poulsen, der er redaktør af facebooksiden »Her er ulven i Danmark«, burde man have reguleret ulven for længst under den nuværende vildtforvaltningslov.

– Den nuværende forvaltningsplan angiver, at problemulve kan bortreguleres ved gentagne angreb på husdyr uden at komme i clinch med EU’s fredning af ulven.

Planen burde forlængst være taget i brug i stedet for at udskyde beslutningen ved en særdeles langtrukken revision, siger han.

.

Jonna Odgaard, miljøjournalist og forfatter, Ringkøbing

.

Formen i Erik Poulsens artikel har forarget flere læsere af Vestkysten, fordi de mener, han benytter sig af en snedig/lumsk blanding af fakta og udokumenterede påstande, som får læsere til at tro, at alt i artiklen er dokumenterede fakta.

Det er selvfølgelig også formålet. Kender man Erik Poulsens ulve-fjendske facebookside “Her er ulven i Danmark”, genkender man stilen.

Journalist Erik Poulsen (V)

Nogle af de forargede læsere har opfordret mig til at reagere på artiklen i et læserbrev, da de ikke selv ønsker at stå frem i den offentlige debat om ulve. Den opfordring vil jeg hermed følge, for jeg er også selv blev forarget over Erik Poulsens stil, som jeg mener, er stærkt kritisabel rent journalistik. Det er den, fordi den fremstår som journalistik, men i virkeligheden er et partsindlæg, der fremfører mange udokumenterede påstande og misinformation om ulve.

Det er karakteristisk for Erik Poulsens artikel, at han ikke direkte citerer én eneste navngiven kilde, hverken privatpersoner, forskere eller kilder fra offentlige myndigheder, altså kilder, han selv har kontaktet. Det ville enhver ordentlig journalist gøre. Det er det, der karakteriserer journalistik: Man har kilder til alle sine oplysninger. Han citerer kun et par skriftlige kilder: Norsk Institut for Naturforskning, nogle få oplysninger fra Miljøstyrelsens hjemmeside og en pjece herfra. En navngiven forsker citeres alene for det, han har udtalt til DR.

Virksomheden Storålam og organisationen Landbrug & Fødevarer nævnes som parter i forhold til ulve, men ingen fra de to parter udtaler sig til citat. Resten af oplysningerne er enten uden kilder eller har anonyme, private kilder som “jægere” eller “landmænd”.

At bruge den slags anonyme kilder, hvis synspunkter ikke er dokumenteret af et navn, er uvederhæftig journalistik.

Kilde: dagbladetringskjern.dk

Kilde: effektivtlandbrug.dk

.

Landmænd går amok i ulvehysteri – hvor længe skal vi finde os i det?

.