Er du “Trump-vælgeren” der kun forstår verden i overskrifter…..?

Lad mig gøre det let for dig.

Læs overskriften, og skim de første linjer.

Hokus pokus, du har hovedpointen fra artiklen.

Mere vil og kan jeg ikke kræve af dig.

Du får nemlig aldrig læst denne her artikel færdig.

.

Af Timme Bisgaard Munk, ph.d., redaktør KForum

.

Det enfoldige menneske er i dag de fleste.

Opråb fra gymnasielærere: Elever kan ikke læse en bog

Eleverne er for rastløse til at læse selv kortere noveller.

Gymnasieelever har svært ved at koncentrere sig om at læse en helt almindelig bog. Når det gælder de gamle kanoniserede klassikere i den danske litteratur, går det helt galt.

Det gider de slet ikke.

»Mange unge i gymnasiet er i tiltagende grad ikke i stand til at læse eller skrive tekster, der afviger særlig meget fra det typiske afkodningsniveau, der fylder deres fritid, hvilket truer med at gøre dem historieløse og dårligt udrustede dannelsesmæssigt …

Man bliver vis af at læse, men det kræver evne til at koncentrere sig i mere end fem minutter ad gangen, færdighed i at læse litterært sprog med et højere lixtal end internettets korte opslag og ikke mindst et bredt ordforråd og sproglig kompetence,« skriver Lisbeth Gundlund Jensen og Ina-Maria Nielsen i kronikken.

Kilde: b.dk

.

Til gengæld deler du den på de sociale medier, ulæst.

Lad mig derfor fatte mig i korthed her i starten, før du hopper væk, og liker løs som alle andre.

Hvem, der læser hvad, hvornår, er en sand videnskab.

Ikke mindst på nettet, hvor man nu kan måle ting, som aldrig før.

En ny analyse fra det verdensomspændende webstatistik-firma Chartbeat har nogle chokerende konklusioner.

Her er overskrifterne: Få læser en artikel til dens slutning. Helt præcist falder hver tiende fra efter et hurtigt blik på overskriften og de første linjer, halvdelen efter første afsnit.

Kun en ud af ti læsere klarer den lange, kedsommelige march mod artiklens slutning.

Endnu mere chokerende viser det sig, at der absolut ingen sammenhæng er mellem læsning og likes på de sociale medier.

.

TRO DET ELLER EJ, men læserne deler artikler på de sociale medier, de ikke har læst.

.

.

Disse ulæste artikler bliver så delt videre af andre på nettet….. ulæst.

De mange beskeder om alt fra slagtede giraffer til raseri mod energiselskabers finansiering skal altså tages med et gran salt.

Ingen ved jo, hvad der står i det udsendte materiale.

Det er og forbliver ulæst på trods af millioner af likes.

Resultatet er en viral spredning af ulæst uvidenhed, forklædt som folkeligt engagement.

Folk har tydeligvis mistet tålmodigheden i forhold til den trælse læsning, som kræver så meget mere end et like.

Vores kultur befinder sig i en koncentrationskrise af dimensioner.

Den eneste vej ud af krisen er, at vi begynder at tage behovet for koncentration alvorligt.

Vi bliver nødt til at forstå, at ting tager tid, og ting kræver ubetinget opmærksomhed. Vi må begynde at læse på lektien og læse de ting, vi sender videre.

Længere og sværere er den ikke. Det burde være til at læse og forstå.

OG DET ER ikke de nye mediers skyld. Vi har kun vores egen dovenskab at takke.

.

.

Jo mere dovne vi er, jo mere sløve og uoplyste bliver vi.

Alting følger jo energiens naturlov: Summen af energi er konstant, så jo mindre energi du bruger på at læse en artikel, jo mindre er udbyttet.

Vi er nu ved at miste evnen til at fastholde vores opmærksomhed længere tid ad gangen. Det er et kæmpe tab, fordi evnen til dyb, ubetinget koncentration er nøglen til al videnskab og fremskridt.

For slet ikke at tale om fundamentet for demokratiet. Her er likokratiet en trist erstatning.

»Gab, kedelig kulturkritik, jeg springer væk,« tænker du nu. Klik like. Stop, please, læs videre, for der er noget om det.

Nu er vi så kommet til slutningen af artiklen, som ingen beviseligt alligevel gider læse. Budskabet er klart til jer få tilbageværende læsere.

Del den ulæst på nettet, så alle ulæste kan dele pointen, om hvor lidt vi læser og om den ulidelige lethed, hvormed vi skimmer tekster.

På rent overskrift-niveau, naturligvis. Det skal jo være let som et like.

Kilde: b.dk – Kilde: nikitaklaestrup.dk

.

Folketingets åbning 2017

Statsmagten er i stigende grad ved at påtage sig en formynderisk forældrerolle

.

You may also like...