Endnu en dødelig trussel mod klimaet: Køleskabene

klima-the-rapid-growth-of-air-conditioning-is-driving-the-use-of-hfc-gases-that-exacerbate-global-warming

Mange steder ville være ubeboelige uden aircondition

.

I 1974 opdagede forskere, at chlorfluorcarboner (CFC), kemikalier, der anvendes i køle- og som drivmiddel i produkter som eksempelvis hårspray, frigiver klor i stratosfæren, i takt med det nedbrydes. Klor nedbryder ozonen, der beskytter Jorden mod ultraviolet stråling. CFC er også en kraftige drivhusgas, der som et drivhus absorberer solvarmen, så den ikke reflekteres tilbage til rummet fra planetens overflade, hvorved temperaturen stiger i atmosfæren.

I første omgang var det konsekvenserne for ozonlaget, der skabte mest bekymring. I 1985 blev et gabende hul i ozonlaget fundet over Antarktis. To år senere handlede ledere fra hele verden beslutsomt. De underskrev en aftale, Montreal-protokollen, der udfasede brugen af CFC. Ratificeringen omfattede 197 lande, og det forhindrede, hvad der svarer til mere end 135 milliarder tons kulstof-udledning, og man fik afværget et fuldstændigt kollaps af ozonlaget i midten af dette århundrede.

Det lykkedes os at lukke hullet i ozonlaget. Men nu skaber vores køle- og klimaanlæg et lige så omfattende problem for hele kloden.

.

.

I særligt varme storbyer, som eksempelvis New Delhi, kan luftnedkølingsanlæg (aircondition) lægge beslag på op mod halvdelen af den samlede elproduktion.

klima-hfc-gasserne-fra-klimaanlaeg-er-kraftigere-end-co2I hele Indien har man ifølge tidsskriftet The Economist oplevet noget nær en fordobling af fastfood-restauranter på bare fire år, hvilket indebærer, at mængden af store køle- og fryseskabe til is og ferske madvarer er steget dramatisk.

Samtidig stiger salget af aircondition anlæg i Indien og talrige andre udviklingslande, med deres enorme befolkninger, herunder flere lande i Mellemøsten, Indonesien og Brasilien, med 10-15 procent årligt.

Det vidner om økonomisk vækst, men er også voldsomt problematisk af to årsager.

Den ene er den indlysende, at strømmen i de fleste udviklingslande overvejende produceres af kulkraftværker med stigende udledninger af drivhusgassen CO2 som konsekvens.

Den anden årsag er mere kompleks, men om muligt endnu mere bekymrings vækkende, og den er en direkte konsekvens af den mest succesrige globale miljøaftale, der nogensinde er indgået.

Netop den selvsamme Montreal-aftale, der blev vedtaget i FN-regi i 1987, og som gradvist og på globalt plan udfasede anvendelsen af de ødelæggende CFC-gasser, der dengang blev brugt til nedkøling i bl.a. køleskabe og airconditionanlæg.

Få år forinden havde forskere opdaget en skæbnesvanger konsekvens af CFC-gasser. Der som nævnt før nedbryder stratosfærens ozonlag, der beskytter livet på Jorden mod Solens skadelige ultraviolette stråler.

Montreal-aftalen virkede over al forventning. I dag er der klare tegn på, at ozonlaget er i bedring, og at ozonhullet over Antarktis er ved at lukke.

Montreal-aftalen havde imidlertid også en utilsigtet bivirkning, for industriens ikke-ozonnedbrydende alternativ til CFC-gasserne blev de såkaldte HFC-gasser. Siden er udledningen af HFC-gasser steget voldsomt, ikke mindst jævnfør de indledende bemærkninger her i indlægget.

.

.

Problemet er, at HFC, der har en nedbrydningstid på 15 år, er en uhyggelig kraftig drivhusgas – der pr. enhed er omkring tusind gange kraftigere end CO2, der til gengæld har en meget længere nedbrydningstid på 500 år.

På den baggrund har forskere beregnet, at hvis udledningen af HFC-gasser stiger uhindret i de kommende år, kan alene HFC-gasserne blive ansvarlig for en global temperaturstigning på en halv grad, når vi skriver år 2100.

Spanien: Slår den tidligere varmerekord med hele 2 grader i et hug

Af samme årsag er det altafgørende at få sat en stopper for brugen af den ekstremt potente drivhusgas til nedkøling.

En halv grad er alt andet end en bagatel i en situation, hvor den globale temperaturstigning siden industrialderens start allerede har passeret én grad, og hvor klodens lande har lovet at holde sig under to grader. Disse to grader ses af mange forskere som for meget, hvorfor man gør klogt i at tale om 1,5 grad eller mindre. For udover HFC-gasserne lurer det endnu større bidrag til temperaturstigningerne fra drivhusgasserne: CO2 og metan, som man i forvejen har nok at gøre med at reducere udledningerne af.

.

.

Amerika vil have handling på HFC-udfasningen hurtige nok til, at udledningen vil toppe i 2021 og derefter begynde at falde; efter de seneste forhandlinger i Hangzhou mellem Obama og hr Xi, kan Kina være klar til at forpligte sig til at nå dette punkt fra 2023. Brasilien, Indonesien og Malaysia læner sig mod en aftale i 2025, og Indien har en endnu senere dato, tættere på 2030.

Men mange afrikanske lande og lavtliggende østater, der allerede nu er berørt af det ændrede klima, presser på for en strammere tidsplan. Uanset fristen, så kræver planen at de rige lande handle væsentligt hurtigere, dersom de fattigere lande skal have mere tid til at tilpasse sig.

.

.

I dag gøres der et ihærdigt, men ikke et tilstrækkeligt ambitiøst, forsøg på at udfase HFC-gasserne til fordel for ikke-klimaopvarmende alternativer. Man ønsker jo, når alt kommer til alt, ikke at skader virksomhedernes økonomi med konsekvente forbud, med det tab af omsætning, BNP, arbejdspladser og skatteindtægter det vil føre med sig.

Imens stiger den globale middeltemperatur langsomt, men sikkert – hvilket vil blot gøre behovet for luftnedkøling endnu større i årtierne fremover.

Klima: economist.comKlima: b.dkKilde: bbc.com

.

kapitalisme

Kina er hoppet med på klima-vognen – Problemet er bare… Den holder næsten stille!

.

You may also like...