“En ubekvem sandhed”: Optøningen af permafrosten bliver menneskehedens endelige

Global warming turns tundra to forest

.

Man skal efterhånden være født jubeloptimist for ikke at vide, at det her ender galt.

Der er ganske enkelt alt for mange “pile”, der peger direkte mod “afgrunden”, end der er “pile” peger den anden vej.

Økosystemerne ikke blot vil vælte, de vælter allerede som dominobrikker.

.

Planternes indvirkning på tværs af en klimaopvarmning af tundraen

Udgivet: 26 september 2018

.

Undersøgelsen, der her omtales, og som alle videnskabelige undersøgelser er kendetegnet af, er man aldrig er sikker, og derfor ender ud i en hypotese, eller en teori, som man vil.

Klimatolog Ingolf Løffler

Da klimatolog, Ingolf Løffler, for henved 45-50 år siden beskrev klimaændringerne, forudså han også konsekvenserne, som vi ser nu. Hans hypotese er dermed bekræftet.

Problemet med de videnskabelige undersøgelser er, de aldrig bliver konkluderende, kun mere eller mindre overvejende sandsynlige.

Derved lader man befolkningen og deres folkevalgte tilbage evigt afventende den næste undersøgelse.

Til klimaændringerne nu er så iøjnefaldende voldsomme, at det ikke kræver en uddannelse, men blot ens livslængde, for at konstatere, at noget er i hastig forandring.

Al Gore fik ret ved at kalde klimaændringerne for “En ubekvem sandhed”. For dét, der skal til for at imødegå klimaændringerne, er en omlægning af samfundene til reel bæredygtighed.

Bæredygtighed er højest blevet et flittigt brugt modeord.

Så nedenstående undersøgelse er naturligvis også konkluderende: “Der er stadig rigtig mange usikkerheder, men højere planter på tundraen kan føre til øget opvarmning i de arktiske egne og på hele jorden…..” – uagtet de godt ved, at det vil blive konsekvensen.

Det vil frigive enorme mængder CO2 og metan (23 gange kraftigere end CO2), hvis den frosne jord begynder at tø op. Og det vil sætte yderligere acceleration på den globale opvarmning, som Signe Normand ganske rigtigt fastslår.

Men igen er det ikke “hvis”, men når det kommer til at ske.

.

Varmen alene dræber flere og flere mennesker.

For 30 år siden startede jeg på: Det sidste kapitel i menneskehedens historie

.

Tundraen opvarmes hurtigere end noget andet sted på jorden, og de potentielle forgreninger er vidtrækkende på grund af de globale feedback effekter mellem vegetation og klima.

En bedre forståelse af, hvordan disse miljøfaktorer former planetens struktur og funktion er afgørende for at forudsige konsekvenserne af miljøændringernes indvirkning på økosystemets virkemåde.

Her udforsker vi de forhold, der er mellem temperatur, fugt og syv nøgle funktionelle træk, både på tværs af rummet, og over tre årtiers opvarmning på 117 tundra-lokaliteter.

Specielt temperaturens indvirkninger er stærk, men jordfugtighed har en markant indflydelse på styrken og retningen af disse indvirkninger, og fremhæver den potentielt vigtige indflydelse af ændringer i vandtilgængeligheden og de fremtidige forskydninger på tundraens plantesamfund.

Vores resultater fremhæver udfordringen det er at forudsige de funktionelle konsekvenser af den fremtidige opvarmning og tyder på, at funktioner, der er bundet tæt til plantens højde vil opleve de mest hurtige forandringer.

De afslører også den styrke, hvormed miljømæssige faktorer former de biotiske samfund med de koldeste ekstremer på planeten og vil bidrage til at forbedre fremskrivningen af ændringerne af tundraens økosystemer med klimaopvarmningen.

.

.

Når videnskaben holder så skarpt øje med tundraen, er det fordi op mod halvdelen af alt det kulstof, som er bundet i jorden verden over, ligger dybfrosset under tundraen.

Hvis det tør op, vil tundraen frigive enorme mængder CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren, og sætte ekstra fart i den globale opvarmning.

Ten to fifteen percent of the Earth’s surface is tundra

I forvejen er Arktis et af de steder på kloden, hvor temperaturen stiger hurtigst.

I løbet af de 30 år er temperaturerne i Arktis steget med ca. 1 grad Celsius om sommeren og 1,5 grader om vinteren.

Et grønnere Arktis kan således betyde enorme mængder CO2 og metan frigives fra den frosne undergrund.

En iskold ødemark er den betegnelse, der bedst beskriver den arktiske tundra, som ligger nord for nåletræsbæltet i Asien, Nordamerika og Europa.

Tundraen spænder over fra at være helt gold, til områder med spredte pil, skrøbelige blomster, græsser og dværgbuske.

Men med klimaændringerne kan den plantefattige arktisk tundra snart blive overgroet med stadig højere planter og større mangfoldighed.

Det viser ny forskning baseret på 30 års data om plantelivet på 117 forskellige steder i bl.a. Alaska, Sibirien og det nordligste Skandinavien.

Men planternes vokseværk bør måske få advarselslamperne til at blinke.

– Der er stadig rigtig mange usikkerheder, men højere planter på tundraen kan føre til øget opvarmning i de arktiske egne og på hele jorden, siger post doc Anne D. Bjorkman, der er den ledende forsker bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

.

Konsekvenserne bliver udslettende hele menneskeheden.

.

To effekter af planternes vokseværk

Signe Normand er lektor på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, og hun er en af de fem danske forskere tilknyttet projektet. Hun forklarer, at planterne på den arktiske tundra vokser sig højere og højere, fordi temperaturen på tundraen stiger og stiger.

– Når planterne bliver højere, kan sneen lægge sig som et tykkere lag isolering oven på jorden. Det forhindrer at jorden fryser lige så dybt i løbet af vinteren, og dermed at permafrosten bliver vedligeholdt i et stadig varmere klima, siger hun

– Og når planterne bliver højere og rager op over sneen, absorberer de også mere sollys, det gør at sneen smelter hurtigere efter vinteren. Det øger også temperaturen i undergrunden.

Men temperaturen skal ikke stige for meget under tundraen.

– Det vil frigive enorme mængder CO2 og metan (23 gange kraftigere end CO2), hvis den frosne jord begynder at tø op. Og det vil sætte yderligere acceleration på den globale opvarmning, siger Signe Normand.

.

.

CO2-slugere rejser nordpå

Klima-effekten af planternes højdeflugt er dog langt fra så entydig igen.

– Det er ikke usandsynligt, at nåleskovsgrænsen rykker længere nordpå. Tidligere studier, har vist at der klimatisk set er potentiale for at træer og høje buske kan sprede sig til store områder i Arktis, siger Signe Normand.

– På grund er træernes naturlige spredningsevne vil dette sandsynligvis tage lang tid. Men hvis vegetationshøjden på tundraen ændres drastisk, vil de potentielt set kunne hive noget CO2 ud af atmosfæren.

Og det er vigtigt at holde usikkerhederne i undersøgelsen for øje, mener Signe Normand.

Jo højere planterne bliver, jo mere skygge danner de og dermed kan de skærme tundra-jorden for øget opvarmning. Det kan bevirke at permafrosten ikke tør så meget, siger hun.

.

.

Kun et udsnit af tundraen er undersøgt

Signe Normand og resten af det 130 mand store forskningsholds resultater viser, at den øgede højde på tundraens planter kan have en opvarmende effekt.

Men som hun pointerer, ved de ikke endnu, i hvilken grad det vil påvirke optøning af permafrost og frigivelse af drivhusgasser forskellige steder på tundraen.

Forskerne vil derfor fortsætte deres undersøgelser for at danne sig et endnu mere nøjagtigt billede af den arktiske ødemark.

Arktis’ størrelse på 30 millioner kvadratmeter og de mere end 1700 forskellige små plantearter, der vokser der, taget i betragtning, er der også rig mulighed for at fortsætte forskningen lidt endnu.

Kilde: dr.dk – Kilde: scitech.au.dk – Kilde: nature.com

.

Mens brandfolkene kæmper med brandene, hælder befolkningen med deres forbrug benzin på bålet.

Klimaforskerne: De økologiske “dominobrikker” vælter allerede

.

You may also like...