Eksperter: Tørke vil lægge store områder øde

bedemand 2

Bedemændene bliver ikke arbejdsløse i tiden der kommer

.

Eksperter: Tørke vil lægge store områder øde

25. juni 2015

Kloden vil de kommende årtier ændre sig voldsomt som følge af tørke, der – ifølge eksperter – vil overgå alt, hvad vi hidtil har oplevet. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

Senest har flere nye forskningsprojekter fra USA og Europa kortlagt, hvor og hvor ofte tørken vil ramme. Konklusionerne bekræftes af førende eksperter, der forudser, at tørken vil omdanne landbrugsland til ørken, få regnskove til at dø og sende millioner af mennesker på flugt.

Californien skal spare 25 procent af vandforbruget efter historisk tørke

Lige nu er Californien ramt af en omfattende tørke, der har varet i fire år. Frygten er, at grundvandet kan være brugt om to år.

I Nordkorea er landet ramt af den værste tørke i 100 år, og der ventes en halvering af risproduktionen i år. 10,5 mio. nordkoreanere går hver aften sultne i seng.

Ekstrem hedebølge og tørke forårsager skovbrande i Sydafrika

Omkring Middelhavet breder ørkenlignende landskaber sig. Her forventer eksperter både længere og mere omfattende tørkeperioder i løbet af nogle årtier. Også Mellemøsten, Australien, Sydamerika og Sydøstasien kan vente langt mere tørke.

Ifølge Eigil Kaas, professor ved Københavns Universitet, kan det føre til en økologisk katastrofe flere steder:

– Der vil være områder både nord og syd for Ækvator, der vil blive endnu mere tørre.

Hos UNEP-DHI, der er tilknyttet FN’s miljøprogram, UNEP, forudser seniorrådgiver Gareth J. Lloyd alvorlige konsekvenser på grund af en kombination af tørke og overforbrug af vand:

– I Californien ser folk nu, hvor alvorlig situationen er, fordi man i årevis har haft et overforbrug af vand. Der er også et stort overforbrug af vand i Indien og Brasilien, hvor tørke har gjort tingene endnu værre.«

Bedemændene bliver ikke arbejdsløse i tiden der kommer

.

.

Det sker jeg tager cyklen af hensyn til klimaet  foto Dupont Sisse

Klodens ufatteligt rige superelite køber i stigende grad luksusboliger til over en halv milliard kr. i verdens millionbyer; ikke for at bo i dem, men som rene investeringsobjekter og statussymboler. I visse områder af New York står halvdelen af de solgte ejendomme tomme.

306 meter over Manhattans larmende gadeliv, på toppen af den nyopførte spejlglasskyskraber One 57 troner The Winter Garden med panoramaudsigt over hele Central Park. En 1.254 kvadratmeter penthouselejlighed i to hele etager med privat elevator, glastag (deraf navnet), swimmingpool og udsigt hele horisonten rundt over New York. Pris: 610 mio. kroner.

På trods af alle herlighederne står lejligheden tom. Den amerikanske kapitalfondsdirektør Bill Ackman, der har købt lejligheden, har nemlig ikke tænkt sig at bo i den. I et interview med New York Times forklarer Bill Ackman, der menes være god for 17 mia. kroner, hvorfor han overhovedet købte den.

.

»Jeg synes, det var sjovt,« siger han og beskriver penthouselejligheden som »lejlighedernes Mona Lisa«. Med tiden vil han sælge den videre og regner med at kunne tjene på handlen, forklarer han.

De superrige efterlader tomme luksuslejligheder i storbyerne

.

.

bedemand

Om vi har flere kister i børne-størrelser?

De er alle udsolgte… !

.

.

De næste 13-14 milliarder liv — hvor mange får lov at folde sig ud?

FN’s befolkningsprognoser tager ikke højde for, hvordan især en voksende middelklasse presser klodens økologi og måske gør det sværere at leve og overleve for de mest udsatte.

Det må jo være begyndt med én mand og én kvinde — de første to repræsentanter for Homo sapiens, sådan som vi kender menneskearten.

곰_잡는다Det var næppe Adam og Eva, som ifølge Det Gamle Testamente først ankom til Edens Have for 6.000 år siden. Fortællingen om den moderne menneskeslægt starter snarere for godt 50.000 år siden. Det er dér, FN definerer startpunktet, og derfor dér, US Population Reference Bureau (PRB) angiver den globale befolkning til to personer: ham og hende.

I begyndelsen gik det trægt. Den gennemsnitlige levealder dengang er anslået til 10 år — rigtig mange døde meget tidligt, og kun få levede længe nok til at få børn og se dem vokse op. Først efter godt 40.000 års avlen havde menneskeheden nået et antal svarende til Danmarks aktuelle befolkning: Omkring fem mio. individer. Det tal tog det mere end de næste 10.000 år at bringe op på 500 mio.

Og så begyndte det at gå stærkt. Fra 1650 til 1804 skete fordoblingen til én milliard mennesker. Næste fordobling til to mia. blev nået endnu hurtigere, i 1927. Og fordoblingen til fire mia. endog hastigere: Allerede i 1974. Næste fordobling — til de otte — kan være sket om 12 år fra nu.

images7DNRZWEDPå dagen i dag, hvor FN har defineret, at de syv mia. passeres, anslår PRB, at Jorden over tid har givet plads til 108 milliarder levede liv. Så mange mennesker har fristet tilværelsen fra begyndelsen og til nu, på godt og ondt.

FN’s fremskrivning af verdensbefolkningen taler om 9,3 mia. i 2050 som middelscenario med en usikkerhed på godt en milliard til begge sider. Men mange flere liv vil blive levet i perioden.

»Bruger man FN’s prognoser for fødselsrater, når man frem til, at der vil blive født seks-syv mia. mennesker i løbet af de kommende 40 år,« fortæller Helle Sørensen, lektor i statistik ved Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet.

Presset fra de rige

»Tallet, som selvfølgelig er behæftet med stor usikkerhed, dækker over alle fødsler — både dem, der dør som børn eller unge, og dem, der bliver meget gamle.«

Børn på samlebåndSå med de syv mia., der allerede er her, bliver det 13-14 mia. mennesker, der skal trampe rundt på kloden i perioden frem mod 2050. 13-14 mia. liv, der skal leves — nogle kun et øjeblik, andre i hele tidsrummet.

Hvordan bliver disse liv? For hvor mange når livet overhovedet at folde sig ud, før det slutter? Som Mark Malloch Brown, FN’s tidligere vicegeneralsekretær, konstaterer i New Statesman:

»På den samme dag, hvor vores baby nr. syv mia. fødes, dør også 21.000 børn under fem år rundt om på kloden, primært af sygdomme, som let kunne forebygges.«

Og omvendt: Hvor mange af de nye liv bliver nye middelklasseliv i Den Tredje Verden med en højere levestandard end forældrenes, men også med et større slid på en i forvejen overbelastet klode?

Betyder presset på kloden fra den voksende, rigere befolkning, at FN’s prognose i virkeligheden slet ikke opfyldes? At vi undervejs svækker livsgrundlaget i en grad, så verden i 2050 ikke når op på de godt ni mia.? Og at en del af de 13-14 mia. liv, der skal leves, bliver ulykkeligt korte eller urimeligt hårde?

En forbløffende overset kendsgerning er det i hvert fald, at FN-prognosen, som alle støtter sig til, alene er bestemt af fremskrivning af fødsels- og dødsraterne.

vlcsnap-2014-06-12-19h05m45s180»Den regner ikke med nogen demografiske konsekvenser af de kommende miljømæssige forandringer, der kan efterlade os på, hvad NASA’s klimaforsker James Hansen har kaldt ‘en anden planet’,« påpeger Robert Engelman, præsident for tænketanken Worldwatch Institute.

»Demografer kan lige så lidt fortælle os, hvad der vil ske, som økonomer kan forudsige, hvornår en robust økonomisk vækst vil tage fart igen. Begge ekspertgrupper udstilles af de mange overraskelser, fremtiden gemmer på,« skriver han i magasinet Solutions.

Engelman er en af mange miljøfolk, der f.eks. gør opmærksom på, at halvdelen af verdens befolkning i dag lever i lande, der lider under knaphed på vand, og at det vil vokse til to tredjedele i 2025. At verdenshavenes ressourcer af fisk hastigt bevæger sig mod udtømning. Og at de globale landbrugsarealer udvides langsommere end befolkningens vækst, så der i dag kun er halvt så stort et areal til rådighed pr. indbygger som for 40 år siden.

Climate_Change_Conf_786205yOveni kommer de konsekvenser, klimaforandringerne kan få for levegrundlaget. Havenes stigen og stormenes tiltagen med oversvømmelser af stadig større områder. Intensiveret tørke, der gør stadig større områder ubeboelige og undergraver jordbruget. Gletscheres smelten — primært dem i Himalaya — som rammer ferskvandsforsyningen. Smitsomme sygdomme der med opvarmningen spredes til nye områder. Hedebølger, der slår flere ihjel. Og de samlede forandringer kan forstyrre den globale og regionale økonomi på måder, som kan bringe udsatte menneskers overlevelsesvilkår i fare samt øge risikoen for sociale og politiske konflikter.

Fodspor og bæreevne

»Den vidt udbredte antagelse, at verdens befolkning uundgåeligt vil nå ni mia. midt i dette århundrede, er forkert. Befolkningsstørrelsen kan toppe tidligere end det og på et lavere niveau,« mener Robert Engelman.

Han kan lige så lidt som FN’s demografer vide, hvad der faktisk vil ske. Hvad, forskerne kan sige, er, at den globale befolkning som helhed allerede nu lever markant over planetens bæreevne — biokapaciteten blandt fagfolk. De kan sige, hvem på kloden, som gør det. Og de kan til dels vise, hvem det går ud over i form af forringede levevilkår eller forkortet levetid.

Belastningen af planeten måles ved det globale økologiske fodaftryk, opgjort af det amerikanske Global Footprint Network (GFN) og rapporteret hvert andet år i rapporten Living Planet Report i samarbejde med WWF. Fodaftrykket er en beregning, som for det enkelte land opgør det areal — målt i ‘global-hektar’ — der skal til for at sikre landets faktiske forbrug af biologiske materialer — fødevarer m.m. — samt absorbere dets affald. Fodaftrykket sammenlignes med biokapaciteten, det vil sige det tilsvarende forbrug og affald, som den pågældende nations land- og havområde kan kapere.

Tilbage i 1961 var verdensbefolkningens fodaftryk halvdelen af planetens biokapacitet. »Menneskeheden levede af planetens årlige økologiske rente, uden at forgribe sig på hovedstolen,« som GFN udtrykker det.

Balancen tippede i 1970’erne, hvor menneskehedens belastning for første gang overskred den globale bæreevne. I 2007, hvor de seneste data er fra, er gennemsnitspersonens økologiske fodaftryk 2,7 globalhektar — den modsvarende biokapacitet kun 1,8 hektar.

»Denne overskridelse på ca. 50 pct. betød i 2007, at menneskeheden brugte, hvad der svarer til halvanden jordklode på at understøtte sit forbrug,« fastslår GFN.

Det kan siges på en anden måde: Den 27. september i år overskred globalt forbrug og affaldsproduktion den biokapacitet, der er til rådighed for hele året. Og de seneste 10 år er denne dato rykket bagud med tre dage hvert år. Eller udtrykt på en tredje måde: Med det nuværende fodaftryk pr. verdensborger som udtryk for den nuværende materielle levestandard bør vi ikke være flere end ca. fem mia. mennesker på planeten.

Den globale middelklasse

527302_106915279466548_720805920_n

.

Gennemsnitsbetragtningen skjuler de enorme forskelle på, hvor meget forskellige lande presser biokapaciteten. En inders fodaftryk er mindre end én hektar og er ikke vokset i mange årtier — til gengæld er biokapaciteten faldet, fordi økologien og ressourcerne presses af det voksende folketal. I Danmark er den enkeltes fodaftryk vokset fra seks hektar for 50 år siden til over otte i dag, mens biokapaciteten er faldet til under seks. Vi lever 33 pct. over bæreevnen. Amerikanerens økologiske fodspor er det dobbelte af biokapaciteten.

Hvad, beregningerne fortæller, er, at verdensbefolkningens skæbne og økologiske vilkår ikke afhænger så meget af, hvor mange vi bliver, som af hvor voldsomt vi hver især belaster klima, luft, vand, jord og ressourcer. Levede vi alle som amerikanerne, var der kun plads til en-to mia. mennesker.

Som direktør i konsulentfirmaet McKinsey og Co., Jeremy Oppenheim, sagde i Information for nylig:

»En milliard flere mennesker gør ikke den store forskel, men en milliard ekstra middelklasseforbrugere gør.«

7217424-7561003352284f6924223e4669507010De næste 10 år vokser den globale middelklasse fra to til tre mia. mennesker med stærkest vækst i lande som Kina, Indien, Brasilien og Rusland. Midt i århundredet vil der ifølge African Development Bank være én mia. middelklasseforbrugere alene i Afrika — en tredobling i forhold til nu.

Parallelt med velstandsudviklingen er der imidlertid ifølge Earth Policy Institute sket en global vækst i antallet af underernærede mennesker: fra 825 mio. midt i 1990’erne til nu over én mia. Og African Development Bank venter, at der trods den afrikanske velstandsudvikling vil være flere afrikanere under fattigdomsgrænsen om 50 år end i dag.

Med øget velfærd falder typisk fødselsraten og dermed befolkningsvæksten, og det er det, FN’s prognoser afspejler. Men med øget materielt forbrug for nogle følger også en forringelse af klodens bæreevne og dermed leve- og overlevelsesvilkårene for andre. Så hvis Jordens folketal skulle flade ud, før vi når de ni mia., kan det på én gang være udtryk for den menneskelige civilisations succes og tragedie.

De næste 13-14 milliarder liv — hvor mange får lov at folde sig ud?