DR1 – Vejrvært, Søren Jacobsen: ”Og det skal gå stærkt, tror jeg også..!”

Klimaet Vejrvært Søren Jacobsen

Vejrvært Søren Jacobsen har inviteret Jarl Krausing, chef for den Grønne Tænketank – Concito, i studiet. 

Søren Jacobsen bekymring stiger i takt med han opdager, at chefen for den såkaldte: Grønne Tænketank intet har forstået af det hele.

.

.

DR1 – Vejrvært, Søren Jacobsen, starter vejrudsigten, den 17. maj 2016, lidt beklemt med at sige, at han godt tør kalde det en lidt kedelig varmerekord.

For så at rette opmærksomheden mod et meget farverigt klimakort af Jorden…. med ordene:

Klimaet 2016

 ”Hvis Moder Jord nu er en moder, så har hun noget nær en hedetur.”

Søren Jacobsen fortsætter:

.

NASA og andre lignende institutioner har opgjort april måneds globale temperatur. Den udviser nogle træk, der efterhånden er ret så kendte. Lad os lige krænge jorden ud på et ”stykke papir”, om jeg så må sige.

De kendte ting, som vi har kendt den seneste tid, det er at der er en meget større opvarmning her oppe i arktisk, det nordvestlige USA, Grønland og også et stort område inde omkring Sibirien. Et par kolde områder omkring Hudson-bugten og det kolde ”blop” ude i den nordlige del af Atlanten.

Men april måned blev faktisk ganske grundigt meget varmere, end gennemsnittet. Og det er et gennemsnit fra 1951 – 1980.

1,11 grader varmere, blev den varmere. Men den står jo absolut ikke alene, må jeg nok sige.

April 2016: + 1,1 grader

Marts 2016: + 1,29 C

Februar 2016: + 1,33 C

Januar 2016: + 1,11 C

December 2015: + 1,10 C

November 2015: + 1,01 C

Oktober 2015: + 1,o7 C

På en række måneder, her fra starten af oktober 2015, og nu til april 2016, så udviser de alle samme kedelige træk. De er alle mere en 1 grad varmere, end gennemsnittet. Og godt nok har der været en omgang med El-nino, der ofte forhøjer de her tal. Men vi går og venter på, er lidt utålmodige, hvor det vil stabilisere sig igen.

Det er der ikke de store tegn til endnu. Det er 369 måneder siden nu vi har haft en måned, der var køligere, end gennemsnittet.

Det er det menneskelige aftryk på klimaet, der er skyld i en stor del af det her.

Og vi bliver absolut ikke færre mennesker, må jeg nok sige.

.

klimaet Jarl Krausing concito

Modsat Vejrvært, Søren Jacobsen, der ved udviklingen i klimaændringerne er accelererende, der lever Jarl Krausing fra den såkaldte “Grønne Tænketank” med den forestilling, at der er masser af tid.

.

Så derfor godaften til dig, Jarl Krausing, der er international chef i den Grønne Tænketank – Concito.

Søren Jacobsen: “Altså, da jeg gik i korte bukser og indtil nu, da er vi blevet 3 mia. flere. Frem mod 2060 måske nok 3 mia. oven i det. Kunne du ikke fortælle mig, og alle seerne her, hvad er egentlig betydningen af den her enorme befolkningstilvækst i forhold til klimaændringerne?”

Jarl Krausing: – Det er ikke bare det, der sker en befolkningstilvækst. Det skal også ses i sammenhæng med, at vi bliver meget rigere, man forventer i samme periode at op mod 3 mia. mennesker, der ryger ind i middelklassen. Altså ud af fattigdommen. Og vi ved folk, der bliver rigere, de bruger flere ressourcer, de vil have det samme og leve, som vi gør.

Søren Jacobsen: ”Det er succeshistorien, at flere bliver rigere?”

Jarl Krausing: –  Det er jo en kolossal succeshistorie. Og en anden succeshistorie er vi er blevet meget sundere og vi lever længere. Så hvis man bare kigger tilbage siden 1950, så er den gennemsnitlige levealder for et hvert menneske på jorden i snit steget med 20 år frem til i dag. Der er modeller, der nu forskriver at vi frem til 2030 – 2050 igen vil se en vækst i vores levealder med 7-8 år. Så når du lægger det sammen, at vi lever meget længere, vi bliver meget rigere og sundere på den måde, og vi bliver mange flere, selvfølgelig, så er det et billede på et helt enormt pres på jordens ressourcer. Og med det billede er det jo klart, at vi ikke kan leve i en verden, hvor vi udleder endnu flere drivhusgasser, CO2, så vi skal find en anden måde at indret vores samfund på – I de lande, hvor man bliver rigere – og også i den måde, vi lever hjemme hos os, hvor vi har mange af de goder.

Søren Jacobsen: ”Ja, for en stor del af den her befolkningstilvækst foregår jo ikke i den industrielle del af verden. Men kan du pege på en løsning her? Det er jo svært at undgå, vi bliver flere…”

Jarl Krausing: –  Altså, øøøøh! Det man kan sige er klimaforandringerne, den måde den påvirker os på er meget, meget kompleks. Så vi skal gøre noget på tværs af alle de økonomiske sektorer vi er i. Men for eksempel bare at kigge på landbrugs- og skovbrugsområdet, det står for omkring 30 procent af verdens udledninger. Så kan vi få rullet nogle fødevareproduktionssystemer ud, som er meget mere klimavenlige, og i øvrigt også få ændret vores diæter, så vi ikke lægger det samme tryk… så det ét er et område, som vi kan går og gøre noget helt konkret…. Det kunne også have været på i forhold til transport, den måde, vi bevæger os rundt på i verden. Det kunne været på alle mulige områder. Der skal ageres i alle sektorer for at skal komme i mål på den rigtige måde.

Søren Jacobsen: ”Og det skal gå stærkt, tror jeg også..!”.

Kilde: dr.dk/tv/se/vores-vejr/vores-vejr

.

.

Den britiske klimaforsker Ed Hawkins har lavet og delt, en letforståelig visuel repræsentation af hvordan den globale temperatur er steget de sidste 150 år.

Den animerede grafik er en spiral, der viser hvordan temperaturen stiger globalt år for år.

Tryk på play nedenunder for at se den animerede grafik.

.

.

 

Verdens banken tænker kun på de økonomiske værdier

Verdensbanken konkluderer i en ny rapport, at 1,3 milliarder mennesker i 2050 vil leve med truslen fra naturkatastrofer på grund af et varmere klima.

Samtidig er aktiver for svimlende 158 billioner dollar i fare samme år, hvis ikke verden snart handler, konkluderer rapporten fra Global Facility for Disaster Reduction and Recovery (GFDRR) under Verdensbanken.

Ifølge rapporten gør byer verden over ikke nok for at imødegå udfordringer såsom ekstreme vejrfænomener og andre potentielle katastrofer udløst af klimaforandringer.

– Medmindre vi ændrer vores tilgang til planlægning i byer og kystnære områder, hvor potentielle katastrofer bliver inddraget i overvejelserne, risikerer vi at træffe beslutninger, der medfører en drastisk stigning i tab fremover, siger John Roome, der leder Verdensbankens afdeling for klimaforandring, ifølge The Guardian.

Over for nyhedsbureauet Reuters understreger John Roome, at verden stadig kan nå at handle, før det er for sent, så de fremtidige trusler udgør en mindre fare for både mennesker, bygninger og økonomi.

Kilde: dr.dk/nyheder

.

islamisk

Og så påstår man, at Islamisk Stat er en trussel mod menneskeheden!

.

De såkaldte »super-bakterier« dræber kun 10 mio. mennesker om året, men befolkning stiger med op mod 121 mio. mennesker om året

Ny rapport om fremtidens folkesundhed og resistente bakterier, konkludere fejlagtigt, at de såkaldte “Superbug” i fremtiden kan få større betydning for menneskeheden end terrorisme og klimaforandringer.

Allerede nu dør omkring 50.000 mennesker hvert år af infektioner, der ikke behandles, fordi de skyldes multi-resistente bakterier, men i 2050 kan antallet være astronomisk og en trussel mod menneskeheden. Vi risikerer et dødsfald hvert tredje sekund globalt set – 10 mio. mennesker om året – på grund af de såkaldte »super-bakterier«, lyder advarslen fra Dame Sally Davies, chef for Storbritanniens sundhedsmyndigheder, i BBC og The Guardian.

Det er naturligvis helt forkert. Dels vil sygdomme ikke udrydde menneskeheden, da sygdomme biologisk har til formål at reducere en bestand, og dels vil befolkningstilvæksten fortsat være omkring 110 mio flere, end der dør. 

Klimaændringerne er ubetinget den afgjort største trussel mod menneskehedens overlevelse, og terrorismen efter alt at dømme den eneste redning, dersom den bliver mere målrettet verdensøkonomien, end tilfældet er i dag.

Kilde: aljazeera.com/news

.

Danmark Nick Hækkerup S

Dyr og planter uddør, forskerne råber op, men vi fatter intet!

.

You may also like...