Donald Trump’s militær godkender omstridt olieledning i indianernes område

Med dynamit kan man måske ikke forhindre den 2.000 km. lange rørledning bygges.

Men man kan forhindre den i nogensinde at flytte en dråbe olie..!

.

.

En næsten 2000 kilometer lang olieledning har fået grønt lys på trods af massive protester.

Det amerikanske militær har givet grønt lys for de omdiskuterede olierørledning, der skal føres igennem et naturområde i North Dakota.

Rørledningens formål er, at man hurtigere kan transportere olie til Den Mexicanske Golf, hvor mange af USA’s olieraffinaderier har hjemme.

– Det er rart at se, at den nye administration følger op på de løfter, der er blevet givet til gavn for amerikanske forbrugere og arbejdere, siger John Stoody, der er talsmand for Association of Oil Pipe Lines.

.

.

Olierørledningen bliver 1885 kilometer lang. Den kommer til at koste 3,8 milliarder dollar. Det svarer til mere end 26 milliarder kroner. Hvis alt går efter planen, kan den tages i brug allerede i juni.

Projektet har stået meget højt på Donald Trumps dagsorden, der selv har aktier i projektet. Kort efter sin tiltræden i Det Hvide Hus underskrev han to dekreter, der gjorde projektet muligt.

Men der har været store protester fra flere miljøorganisationer, ligesom de indfødte har protesteret mod projektet.

De indfødte indianere i Standing Rock, Sioux-stammen, der bliver berørt af, at olierørledningen vil gå igennem deres område, har tænkt sig at appellere beslutningen, skriver de i en udtalelse tirsdag.

Der bor mellem 8.000 og 10.000 mennesker i reservatet, der både strækker sig ind i North og South Dakota. Sioux-stammen er en føderalt anerkendt stamme, og det betyder, at reservatet i princippet er en suveræn nation.

Stammen har egen lovgivning, men bliver efter alt at dømme alligevel naboer til olieledningen.

Indianerne i Standing Rock bekender sig til det, man kan betegne som en klassisk indiansk naturreligion, som man eksempelvis kender fra filmen ’Danser med ulve’, fortæller Magnus Pharao Hansen.

Netop indianernes religion har været vigtig i opgøret om placeringen af olierørledning, da det indianske folk ved, at religiøse argumenter vejer tungere end hensyn til miljø og sundhed.

– Hvis rørledningen bliver gennemført, vil vi forsøge at få lukket den ned, skriver de.

De frygter blandt andet, at deres drikkevand vil blive forurenet, når olierørledningen kommer. Stammen mener, at det er mangelfulde miljøberegninger, der ligger til grund for godkendelsen.

Kilde: theguardian.comKilde: aljazeera.com

.

.

I mellemtiden har en dødelig løbeild raseret hel by i Chile.

Chile kæmper med ødelæggende skovbrande: “Vi har aldrig set noget i denne skala

En hel by er blevet fortæret af flammer i Chile med usædvanligt varmt og tørt vejr, der helt har undermineret indsats for at bekæmpe de værste skovbrande i landets nyere historie.

Mere end 1.000 bygninger, herunder skoler, børnehaver, butikker og et postkontor blev ødelagt i Santa Olga, der er den største i kommunen, og nu reduceres til aske i Maule regionen.

Et lig blev senere genvundet fra ruinerne. To mennesker der mangler, men de fleste af beboerne blev evakueret uskadt. Få vil have et hjem at vende tilbage til.

Drone billeder viste hele kvarterer reduceret til aske. Vejene er stadig pænt symmetrisk, men bygningerne i blok efter blok ligger i ulmende ruiner under en diset himmel.

.

.

Selv for en region, der ofte rammes af jordskælv og oversvømmelser, er omfanget af ødelæggelser var chokerende.

“Ingen kan forestille sig, hvad der skete i Santa Olga. Det, vi har oplevet her er bogstaveligt talt som Dantes Inferno, “sagde Carlos Valenzuela, borgmesteren i den omfattende kommune Constitución. “Vi var at komme efter den sidste jordskælv, men denne tragedie har rodet op alting.”

Kilde: theguardian.com

.

.

I mellemtiden truer varmen med at begrænse havisens i forvejen rekordlave udbredelse yderligere.

For fjerde gang på knap et år nærmer temperaturen i Arktis sig frysepunktet i vinterperioden.

Selvom det nok klinger varmt i de færreste ører, så er det præcis hvad, det er, set meget arktiske øjne. Alt, alt for varmt.

Havisens udbredelse i Arktis er nemlig på vej mod endnu en rekord i 2017. Og det betyder, at der formentlig vil være mindre havis end nogensinde før, når foråret i løbet af marts sætter ind, og isen har nået sin årlige, maksimale udbredelse.

Det vil i så fald være tredje år i træk, at havisen sætter rekord for minimal udbredelse.

Alene siden november har temperaturen i Arktis nærmet sig frysepunktet tre gange, og vejret har vist sig fra alt andet end sin kølige side det seneste år.

Udover rekorden i marts 2016, hvor havisen nåede sin laveste udbredelse for andet år i træk, havde isen også sin anden laveste udbredelse i efterårssæsonen nogensinde.

I november begyndte havisen sågar at svinde ind i en tid, hvor den ellers skulle brede sig, og foreløbige tal indikerer, at gennemsnitstemperaturen i nogle områder af Arktis var 1,7 grader over normalen.

Også på den norske ø-gruppe Svalbard slår temperaturen rekorder lige nu.

Her er der i dag målt temperaturer på op til 4.1 grader, mens temperaturen de fleste steder på det norske fastland ligger under frysepunktet.

Temperaturen i Svalbard plejer at være på omkring -16 grader på denne tid af året.

Ifølge et studie, der for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Nature, har der tidligere kun været 1-2 varmebølger, som dem Arktisk det seneste år har oplevet fire af, per årti.

Noget tyder altså på, at klimaforandringerne er begyndt at tage fast greb om det nordligste nord.

Kilde: dr.dk

.

.

.

Når nu ingen alligevel seriøst vil gøre noget, hvorfor så ikke bare se det i øjnene, og lade naturen udrydde menneskeheden?

Så vil de mikrober og andet liv, der måtte overleve, starte hele processen igen.

Uanset hvad, man måtte mene om professor Gay McPherson – så er det værd at overveje.

Det vil være darwinisme i sin reneste form.

.

Kronik

Vi efterlader vore børn en planet, de knap kan bo på

»En konsekvens bliver et stadigt stigende ønske om at komme væk fra disse udsatte egne, og klimaflygtninge vil fortsætte med at presse Europas ydre grænser og det i et voksende tempo.«

Men hvad skal vi gøre for at imødegå en sådan fortsat udvikling af de klimamæssige forhold? Vi er den første generation, der tydeligt mærker effekten af menneskeskabte klimaforandringer, og vi er sandsynligvis den sidste generation, som kan gøre noget ved problemet. Størstedelen af den mennesketilførte CO2 forbliver nemlig i atmosfæren i århundreder.

Vi står altså med et langtidsholdbart klimaproblem, som kun kan løses globalt. Men det begynder med os selv. I den demokratiske del af verden kan vi påvirke beslutningerne gennem vores egen ageren og udmønte vore holdninger også som en del af den demokratiske proces.

Erkendelsen og accepten af vores andel i klimaproblemet er derfor helt central. Vi skal tage ansvar for løsningen af klimaproblemet. Det skal vi, for at reducere eller helt stoppe den fortsatte udvikling skitseret ovenfor, hvor et fortsat massetab fra iskapperne for eksempel vil medføre altoverskyggende globale problemer i form af en meget højere vandstand end i dag.

Vi efterlader vores børn og børnebørn en planet, som kan vise sig overordentlig vanskelig at bebo og leve bæredygtigt på, når vi ignorerer vores ansvar og undlader at handle.

Sebastian H. Mernild er professor i klimaforandringer (dr. scient.) og administrerende direktør for Nansen Centeret, Norge. Jens Hesselbjerg Christensen er professor i klimafysik, Danmarks Meteorologiske Institut.

Læse hele kronikken – Kilde: b.dk

.

.

Norske forskere finder sammenhæng mellem havis, isbjørnes fedtlagring og forurening.

Der smelter mere havis i Arktis om sommeren, end der lægger sig igen om vinteren. Situationen er så alvorlig, at forskerne tror, at Polarhavet bliver isfrit om sommeren inden for 20-30 år.

I takt med klimaændringerne trues isbjørnen af sult, fordi den er afhængig af at kunne jage sæler fra havisen.

Nu har forskere fra blandt andet Norsk Polarinstitutt opdaget, at når isbjørnene er mest afmagrede, har de højere koncentrationer af miljøgifte i kroppen, end når havisen ligger fint og giver isbjørnene let adgang til føde. Det viser en undersøgelse af 112 isbjørnehunner på Svalbard i Nordnorge, skriver forskning.no.

Dermed er der grund til at frygte, at miljøgifte bliver en markant værre trussel mod isbjørnene i fremtiden, når de isfrie perioder bliver længere. Ligesom miljøgiftene forstyrrer isbjørnes evne til at lagre fedt.

Giftstoffer som FCB og bromerede flammehæmmere kommer fra industri og landbrug sydfra og havner i Arktis gennem luft- og havstrømme. Stofferne ophobes så gennem fødekæden, og i dag er toprovdyret isbjørnen i Barentshavet blandt de mest forurenede bjørne i Arktis.

Kilde: dr.dk

.

.

Det bliver dyrt for Europa, at klimaet bliver varmere og varmere

Økonomien vil tage skade, turismen vil få problemer, og ældre og svage vil miste livet under voldsomme hedebølger – i takt med at det bliver endnu varmere på kloden.

Efter i årevis at have forudset klimaforandringer er meldingen fra forskerne nu klar:

Klimaforandringerne er ikke længere noget, man frygter i en fjern fremtid. De er allerede et faktum.

Det er det klare budskab i den rapport, som EU’s Miljøagentur, EEA, i dag sender på gaden. Konklusionen bakkes op af en række eksperter. Én af dem er professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, der har skrevet et af kapitlerne i rapporten:

»Vi har allerede observeret en række ekstremer som hedebølger og tørke. Ekstremer, vi for 20 år siden ville have anset for helt usandsynlige,« forklarer Jørgen E. Olesen.

.

En million flygtninge synes man var et problem.

Med klimaflygtningen skal tallet ganges med 500 eller 1000…!

Konsekvenserne af den vestlige politik i Mellemøsten i almindelighed, herunder klima-politikken i særdeleshed,

vil skabe en helt anden verden indenfor en generation.

.

Professor og direktør for Nansensenteret i Bergen i Norge Sebastian Mernild mener, at de klimaforandringer, som man allerede har set, er bekymrende.

»Vi har haft tre år i træk med varmerekord og står nu et sted, hvor vi – rent temperaturmæssigt – ikke har været i tusindvis af år. Vi skal måske tilbage til Eem-tiden for ca. 130.000 år siden for at finde en lige så varm periode. Dengang stod vandet i verdenshavene fire-seks meter højere end i dag, så der er grund til at være bekymret,« mener Sebastian Mernild.

Forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er enig.

»Vi har nu en temperatur på kloden, hvor vi bevæger os ind i noget, vi ikke tidligere har prøvet. Samtidig har vi allerede oplevet mange hedebølger og tørkeperioder – og vi ved med sikkerhed, at ekstra opvarmning giver basis for mere tørke,« lyder det fra Jens Hesselbjerg Christensen, der bl.a. peger på den ekstreme tørke i Californien samt flere alvorlige tørker i Afrika og Asien.

Direktør Hans Bruyninckx fra EU’s Miljøagentur er ikke i tvivl: Klimaet er forandret – og det bliver værre:

»Klimaforandringerne sker lige nu og påvirker økonomien i hele EU. Det rammer turismen ved Middelhavet pga. ekstrem varme og mangel på vand. Det har også allerede ramt landbruget omkring Middelhavet. Og i takt med at temperaturen stiger, vil det koste menneskeliv i byerne, hvor ældre med hjerte- eller luftvejsproblemer ganske enkelt vil dø, i takt med at det bliver varmere på kloden.«

Kilde: jyllands-posten.dk

.

.