Donald Trump har gjort korstogene nutidige og helt nærværende.

.

Der findes mange historiske romaner, fagbøger og film om de kristnes korstog.

.

Disse fortællinger er som udgangspunkt skrevet og fortalt med de øjne der ser, og den virkelighed, som betragteren selv har baggrund i.

Alt efter synsvinkel blev korsfarerne opfattet som brutale og griske ransmænd, mens muslimerne ofte blev set som ofre og endda helte.

.

.

Den muslimske hersker Saladin blev således beskrevet som en humanist, der skånede kristne efter Jerusalems fald, som det var tilfældet i filmen »The Kingdom of Heaven« (2005), hvor Saladin er helten og de fleste kristne skurke.

I filmen »Arn: Tempelridderen« (2007) og efterfølgeren, »Arn: Riget ved vejens ende« (2008), der er bygget over romaner af Jan Guillou, blev de kristne krigere portrætteret som racistiske og voldelige, og Saladin var også her helten, der endda reddede Arns liv.

.

.

De negative skildringer af korstogene hvilede på en tradition fra 1700-tallets oplysning, hvor man så negativt på kirken og det kristne korstog, som Voltaire kaldte for ondt og dumt.

Denne anskuelse fik yderligere fodfæste med historiske romaner af bl.a. Walter Scott, der i romanen »Ivanhoe« tegnede et dystert billede af korstog og korsfarerne.

Endelig var der en politisk bevægelse efter 1968, der så korstogene som en imperialistisk krig og muslimerne som ofre for denne aggression.

.

.

Vestens egne voldelige handlinger bliver forsvaret

.

Korstogene i Europas middelalder er af flere historikere blevet set som udgangspunktet for århundreders aggression, hvor Vestens riddere og kolonimagter har erobret stort set hele kloden.

Senest var det i 2003 da USA ’befriede’ Iraq.

I dag ser vi resultaterne af denne aggression, i en reaktion der blandt andet fremmer muslimsk fundamentalisme og terror.

.

Del 1 PBS Frontline The Secret History Of ISIS

Del 2 – Del 3 – Del 4 – Del 5 – Del 6

Videoerne åbner i eget vindue

.

I Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv (forlaget Frydelund) ser de korstogene som et nødvendigt middel for Vesten at forsvare sig mod islams aggression.

De mener, at korstogene fejlagtigt har været tolket i Vesten som udtryk for en pludselig bevægelse der startede med pave Urbans berømte tale i 1095.

Denne udvikling beskæftiger Jesper Rosenløv og Michael Pihl sig ikke med, i hvert fald ikke i det grundige interview de gav til Kristeligt Dagblad (23. marts).

Deres ærinde er tilsyneladende at sikre en revurdering af den populære opfattelse af korstogene som udtryk for Vestens uprovokerede aggression mod islam.

De efterlyser ”en nuanceret forståelse af korstogene” og vil ”beskrive korstogene i deres rette historiske sammenhæng”.

Men deres analyse undlader at se korstogene som udgangspunkt for den aggression som kom til at præge Vestens forhold til den øvrige verden.

Ved at fremhæve Vesten som offer bliver Vestens egne voldelige handlinger forsvaret.

Korstogene blev udgangspunktet for århundreders erobringstogter, ikke alene i Mellemøsten, men også i Asien og i Syd- og Nordamerika.

Selv om vi kan forstå hvorfor paven Urban ønskede Jerusalem i kristne hænder, skabte det kortvarige kristne rige i Jerusalem ikke fred.

.

.

Det kristne ridderskab skulle redde Jerusalem

 

Her gøres grundigt op med en lang række myter om opgøret mellem muslimer og kristne, så for eksempel Saladin skildres som en ganske almindelig brutal hersker, der fór frem med kynisk menneskeforagt, når det passede ham.

Bogens grundfortælling er, at Muhammeds efterkommere iværksatte et stormløb mod Vesten, der nær var lykkedes, og ifølge forfatterne skal man se de kristne korstog i lyset af muslimsk aggression, mens de kristne soldaters motiver skildres som hovedsagelig idealistiske, idet de var båret frem af et kristent ønske om at befri Jerusalem.

Det er klart, at man skal læse bogen om korstogene i et nutidigt politisk lys, hvor civilisationssammenstødet mellem den kristne og muslimske verden præger den politiske dagsorden.

Men Michael Pihls og Jesper Rosenløvs værk er først og fremmest en grundig og seriøs historiebog, der med baggrund i den nyeste forskning forsøger at fortælle en helt anden historie end den, vi er vant til, og det, vi har set på film.

Jerusalems befrielse

Efter de muslimske erobringer iværksatte den kristne kirke samt konger og adelsfolk efter midten af 1000-tallet en modoffensiv.

Årsagerne til, at det lykkedes at stable det første korstog på benene, er komplicerede, og Michael Pihl og Jesper Rosenløv kan nemt kritiseres for hastige generaliseringer og for at lægge for stor vægt på kristne idealer og for lidt på sociale og andre årsager. Men de argumenterer godt for deres valg med en åben fremlæggelse af den litteratur, de har brugt.

Fra pavens side var der tale om en militær undsættelses- og befrielsesaktion, der skulle redde kristne og befri Jerusalem.

I 1096 drog de første skarer af soldater af sted, og desværre var deres første ofre jødiske menigheder i Rhinlandet. Men forfatterne understreger flere steder, at disse antijødiske handlinger var ret tilfældige og ikke fandt støtte hos hverken kirken eller de fleste adelige.

Korstogenes succes afhang i høj grad af samarbejdet med herskerne i det kristne byzantinske rige, hvor skiftende konger nok så med velvilje på de kristne soldater, men i praksis var upålidelige partnere i krigen og vedblev at være det i flere hundrede år.

Det første korstog var dog en klar succes, og de kristne stridsmænd erobrede muslimske byer på vejen til Jerusalem og svækkede dermed den muslimske krigsmagt.

I 1099 indtog korsfarerne Jerusalem og massakrerede både muslimer og jøder, men ifølge bogen var det ganske normal praksis, der ikke adskilte sig fra muslimske massakrer på kristne.

I det hele taget springer forfatterne let hen over de antijødiske eskapader under korstogene.

.

Donald Trump udfordrer samtlige muslimske ledere og samtlige 1,6 mia. muslimer.

Til hellig krig…!

.

Opgør og skæbner

»Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv« er fuld af dramatiske opgør og tragiske skæbner, som historien om Svend Korsfarer, søn af Svend Estridsen, der deltog i det første korstog sammen med sin kæreste, Florina.

De havde godt 1.500 danske riddere med, men faldt i 1097 i et tyrkisk baghold. Svend og hans soldater kæmpede længe mod overmagten, men blev overvundet, og Florina blev bragt til tyrkernes lejr og halshugget.

Det viste sig meget svært at fastholde erobringerne fra det første korstog.

De fleste krigere drog hjem og efterlod kun en lille flok tilbage i en række byer. Man oprettede Tempelridder-ordenen og Johanniter-ordenen for at rekruttere folk til at beskytte kristne pilgrimme og befriede byer, men i længden hjalp det ikke, og muslimerne generobrede i løbet af 1100-tallet flere af de vigtige kristne byer.

Det førte til et nyt korstog fra 1147, der stort set endte som en fiasko.

Samtidig havde Saladin formået at samle store områder under sig og fremstod i stadig højere grad som en trussel mod Jerusalem. Det endte i 1187 med, at Saladin erobrede Jerusalem, og det er korrekt, som det også skildres i filmen »The Kingdom of Heaven«, at han holdt et løfte, han havde afgivet, om ikke at dræbe byens kristne befolkning, hvis de overgav sig.

Men Pihl og Rosenløv afviser, at Saladin var mere barmhjertig eller ædel end andre af tidens krigsherrer. Saladin solgte de kristne som slaver, og i andre tilfælde myrdede han dem med stor grusomhed.

.

.

Jerusalems fald

Jerusalems fald var et stort chok for Europa, og man samlede penge ind til et tredje korstog, hvor engelske Richard Løvehjerte udmærkede sig ved stor tapperhed.

Opgøret mellem Saladin og Richard Løvehjerte er et af de store dramaer i vor historie. Richard havde ikke held til at indtage Jerusalem, men han genvandt store dele af de områder og byer, som tidligere var gået tabt.

Korstogenes historie fortsatte godt 100 år endnu, og i løbet af 1200-tallet gik det byzantinske rige under, mens muslimerne trængte dybt ind i Europa.

I slutningen af 1200-tallet erobrede de de fleste korsfarerbyer, og korsfarerne flygtede til Cypern og Rhodos. Det betød dog ikke, at opgøret mellem den muslimske og kristne verden aftog i styrke.

Forfatteren viser, at kampene fortsatte med uformindsket styrke, og at muslimernes erobring af Konstantinopel i 1453 banede vej for deres fremtrængen gennem Balkan og deres forsøg på at erobre store dele af Europa via belejringerne af Wien i 1529 og 1683.

.

.

Vi skriver nu 2017 og muslimerne udfordres nu direkte af den amerikanske præsident for et USA, som muslimerne i deres naivitet troede var deres venner, der lovpriste dem for at repræsentere “fredens religion”.

Må deres højtflyvende naivitet nu have fået amputeret dets vinger, og må deres indsigt i virkelighedens verden fået ben at gå på.

I dag 1400 år efter profeten sagde til dem… Søg mere viden!

Kilde: b.dk – Kilde: dr.dk

.

Donald Trump forventes at bekræfte den hvide mands overherredømme overfor muslimerne

.

You may also like...