Det er umuligt at skabe naturlige børn i et unaturligt samfund.

Det er umuligt at skabe naturlige børn i et unaturligt samfund.

.

Trods omfattende investeringer i uddannelse og velfærd bliver det stadig tydeligere, at den sociale arv forhindre folk i at bevæge sig op ad den sociale rangstige.

Fakta er, at underklassens børn i stigende grad ender i nøjagtig samme position som deres forældre. Og selv om den udvikling er gået ekstra stærkt i de seneste ti år, hvor naturligheden i samfundet kun er blevet mere unaturlig, så er den sociale mobilitet for alle indkomstgrupper i samfundet kun blevet mindre gennem de seneste 30 år.

Det er således ikke et overraskende budskabet i to nye undersøgelser.

Der er tale om kendte tendenser i både Danmark og også i et internationalt perspektiv, men de to undersøgelser viser, at udviklingen nu både går hurtigere, slår hårdere igennem og rammer flere grupper, end forskerne hidtil har været klar over.

Hvilket skyldes forskerne, end ikke psykologerne, forstår den sociale arv.

.

Uvidenheden om den sociale arv er her iøjnefaldende hjælpeløs.

.

”Hvis man er vokset op i underklassen med forældre på kontanthjælp eller på førtidspension, er det blevet sværere at bryde ud. Det er rigtig ærgerligt, fordi de fleste af os mener, at børn skal have lige muligheder. Desværre er det så gået i den forkerte retning,” fortæller Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

Hans analyse fokuserer på, hvordan det er gået med voksne børn af kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister. Og her er tendensen endda meget tydelig.

For ti år siden endte hver fjerde af underklassens børn selv i underklassen som voksen. I dag er det hver tredje.

Danskerne er ikke i tvivl: Psykisk sygdom er største sundhedsproblem

Om ti år vil forskerne kunne fortælle, at det mindst er hver anden!

To forskere, danske Martin D. Munk og californiske David J. Harding, påpeger med en lidt anden tilgang også, at social arv betyder stadig mere for stadig flere grupper i samfundet.

Ud fra en ny metode viser de således ret opsigtsvækkende, at det ikke kun gælder for underklassen. Munk er professor i sociologi ved Aalborg Universitet, og Harding er lektor i sociologi ved University of California, Berkeley.

”Vi kan se, at der er en overraskende tung social arv i grupperne i bunden og også i toppen af indkomstskalaen. Vores analyse viser også, og det er helt nyt for os, at det bliver sværere at bevæge sig både ind og ud af grupper med en mellemindkomst,” siger Martin D. Munk, der ligefrem taler om, at den sociale mobilitet i hele samfundet er ved at ”fryse til”.

.

.

Denne udvikling er ikke bare dansk, men finder også sted i de fleste andre vestlige kapitalistiske lande.

Noget af dette skyldes pres fra både teknologi og globalisering. Men også fra politisk hold har skiftende regeringer i Danmark med reformer af bl.a. skat og overførselsindkomster bidraget til den øgede ulighed, fortæller forskerne.

Samtidig er flere danskere blevet fattige, fordi de over tre år har haft en indkomst, som svarer til halvdelen af den gennemsnitlige indkomst i samfundet. I dag gælder det godt 1 pct. af den voksne befolkning.

Før årtusindskiftet kunne halvt så mange karakteriseres som fattige. 

Denne samtidige udvikling af mindsket social mobilitet, stigende ulighed og stigende fattigdom er bekymrende. Det siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

”Vi har set, at den sociale arv betyder mere og mere, og vi har i mange år set, at uligheden stiger. Men nu slår udviklingen hårdere igennem. Det er bekymrende, fordi vi så kan få et samfund, hvor nogle grupper høster de store gevinster, mens andre bærer omkostningerne,” siger han.

De to undersøgelser afdækker nogle helt tydelige sociale mønstre i forbindelsen mellem børn og forældre. Samfundets sociale klasser er ikke forsvundet, de har bare ligget i kunstig dvale og er nu ved at dukke frem igen.

.

.

Samtidig med, at børn får stadig sværere ved at bryde ud af forældrenes sociale klasse, er uligheden steget. Selv om udviklingen er slået hårdere igennem i andre lande, er der også i Danmark tale om en markant stigning.

Et spørgsmål kunne selvfølgelig være, hvordan den stigende ulighed og den nedsatte sociale mobilitet hænger sammen. Det er imidlertid lettere at stille spørgsmålet end at give svaret, mener økonomiprofessoren.

Det værd at huske på, at Danmark i årevis har investeret milliarder i uddannelse for at give alle de bedst mulige forudsætninger for blandt andet at bryde den sociale arv og med gode uddannelser i hænderne og kompetencer mellem ørerne at få bedre job end deres forældre.

Når både uligheden stiger, og den sociale mobilitet mindskes, kan vi se, at de mange mia. kroner til uddannelse ikke har løst den opgave. 

Til gengæld betyder forældrenes og senere også børnenes grad af tilknytning til arbejdsmarkedet overraskende meget, lyder påstanden.

”Hvis ikke forældrene har den store tilknytning til arbejdsmarkedet, så tyder vores analyse på, at det trækker ned i forhold til den sociale mobilitet. Forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet har så stor og kraftig en betydning, at uddannelse ikke kan kompensere for det,” siger Martin D. Munk.

Og så er der en ting til. Det betyder også noget for børnenes livsmuligheder, om deres forældre lever sammen, eller om de bliver skilt.

Der er en skilsmisseprocent på over 42, og der er 1,5 mio. singler, ifølge Danmarks Statistik.

”Vores analyse tyder også på, at børn med en familie, hvor mor og far holder sammen, har større mulighed for at løfte sig eller undgå nedadgående mobilitet end skilsmissebørn,” siger han.

.

.

Det er oven i købet sådan, at skilsmisser vender den tunge ende nedad. Jo mindre tilknytning til arbejdsmarkedet, des flere skilsmisser. De to old school forhold kan altså forstærke hinanden og skaber en forældre- og familiekultur, der får betydning for børnene.

”Vi har undervurderet betydningen af familien og troet på, at velfærdsstaten kunne træde til, når familierne måtte give op. Vores analyser tyder på, at det ikke er lykkedes ret godt,” siger Martin D. Munk.

Tilbage står så Danmarks milliardstore investering i uddannelse.

”Uddannelse kan give den enkelte et bedre liv og mulighed for at få et velbetalt job. Så uddannelse giver rigtig god mening, men selv de gode muligheder for at tage en uddannelse kan ikke kompensere for børnenes familiemæssige baggrund, når vi taler om social mobilitet” siger han.

”Udviklingen lige nu skaber muligheder for nogle befolkningsgrupper og presser andre. Det gælder særligt for borgere, der ikke har fået en uddannelse,” siger Torben M. Andersen.

Det giver derfor god mening, når et af regeringens 10 mål for at øge den sociale mobilitet netop handler om, at ”flere 18-21-årige, der har modtaget en social foranstaltning inden for de seneste fem år, skal være i gang med eller have gennemført en ungdomsuddannelse”.

Det er tilsvarende ærgerligt, at det så også er netop disse to mål, hvor regeringen i Den Socialpolitiske Redegørelse fra forsommeren noterer, at udviklingen er gået tilbage.

.

Fogh-doktrinen i uddannelsen var forudset

 

.

Politikerne, der vil bryde den sociale arv, kan fint begynde med deres egen.

.

Merete Riisager (LA) har så langt så godt forstået, at den sociale arv, der oprindeligt var opformerende moderes naturlighed i det danske samfund, er en fastlåst tilstand.

Hvorfor den negative sociale arv, der er opformerende moderens unaturlighed, der skyldes de nuværende unaturlige opvækstforhold i det danske samfund, derfor også er uforanderlig.

.

.

Den sociale arv er en ubevidst psykologiske mekanisme nedarvet fra primaterne, der giver moderens psykiske naturlighed, eller for de fleste kvinder i dag, mangel på samme, videre til deres unger, hvilket sker meget tidligt i deres opvækst, og kan ikke ændres senere i livet.

Det er med andre ord hele menneskets grundlæggende psykiske naturlighed, eller mangel på samme, der her cementeres livsvarigt.

Hvorfor kvinderne med den unaturlige samfundsindretning, der i dag er kendetegnende det danske samfund, nu alene giver det psykisk syge videre til deres unge med den samfundskonsekvens, at det nu alene er det psykisk syge, der opformeres via den sociale arv.

Eksperterne er typisk selv præget af den negative sociale arv, hvorfor de måler tilstanden på personernes evne til at bidrage til den kapitalistiske samfundsøkonomien, og ikke på de ekstremt unaturlige opvækstbetingelser for børnene, som selvsamme kapitalisme afstedkommer.

Analysechef, Jonas Schytz Juul, der fokuserer på, hvordan det er gået med voksne børn af kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister. Og her fundet tendensen er endda meget tydelig. Hvor det for ti år siden var hver fjerde af underklassens børn, der var psykisk skadet, er det i dag hver tredje.

Om ti år vil forskerne kunne fortælle, at det psykisk syge vil omfattet 3/4 af den danske befolkning, med en kraftig stigning af mennesker med psykopatiske træk.

En psykolog med psykopatiske træk er derfor ikke spor påfaldende i dagens Danmark.

..

Kilde: mm.dk

.

Narcissismens børn er et stærkt undervurderet samfundsproblem

.

You may also like...