Det er ikke menneskeheden man vil redde… men forbruget!

Sammenfaldende med man har travlt med at finde liv i rummet, udrydder man det på jorden…!

.

Det falder ikke de såkaldte eksperter ind, at skal menneskeheden overleve, så skal forbruget af fossile brændstoffer bremses omgående. Hvilket naturligvis får store økonomiske konsekvenser i en verden, der bygger på et kapitalistisk system, hvor et evigt stigende forbrug er forudsætningen for kapitalismen fungerer.

Derfor er det ikke overraskende, at man tænker i alle mulige mekaniske løsningsmodeller, som skal redde det kapitalistiske system.

.

.

Men det kan det helt forudsigeligt ikke.

Et af de vilde forslag er at snekanoner på Antarktis skal bremse oversvømmelser af verdens storbyer, der kunne bliver større og større.

Fortsætter klimaændringerne vil en række storbyer som Tokyo, Shanghai og New York, der er placeret nær kyster, blive helt ubeboelige, når de om få hundrede år ligger under flere meter vand, fordi havet vil stige på grund af klimaforandringerne.

Det er blot én af de mange dystre prognoser for fremtiden.

Derfor arbejder forskere i hele verden for at finde metoder, der kan stoppe eller sænke klimaforandringernes konsekvenser.

Kendetegnende er, man slet ikke overveje det mest effektive: En drastisk opbremsning af forbruget af fossile brændstoffer

Derimod kommer de mange vilde forslag på banen.

En gruppe forskere har netop lavet en ny undersøgelse, hvor de foreslår, at der skal bruges store snekanoner til opretholde eller gendanne isen på Antarktis, så vandstandene ikke stiger.

.

Med alt videnskaben mener at vide, ved man langt fra nok om naturen, og derfor intet om følgevirkningerne af det, man nu agter at gøre.

.

Det vil kræve 12.000 kraftfulde vindmøller

Det er konstateret, at gletsjerne Pine Island og Thwaites i det vestlige Antarktis afsmelter fra undersiden i accelererende tempo.

De to gletsjere står for den største del af den afsmeltning, som er årsag til globale havvandsstigninger. Hvorfor det netop i dette område, at forskerne vil gribe ind.

.

.

Idéen synes overfladisk betragtet at være simpel: Snekanoner skal suge havvand op, fryse det til is og sprøjte det ud på den eksisterende is. På den måde håber forskerne på at kunne stabilisere afsmeltningen ved at gøre isen tykkere – og dermed bremse oversvømmelser i kystbyerne.

Hvor simpel idéen end måtte forekomme, så kræver det enorme mængder energi at udføre i praksis.

Der skal bruges 12.000 kraftfulde vindmøller til at forsyne snekanonerne med energi. Og for at stabilisere afsmeltningen på Vestantarktis skal snekanonerne flytte og fryse cirka 7.400 milliard tons havvand på 10 år.

Selvom det kan lyde som en skør plan, så er nogle af tankerne bag gode nok. Det mener Rasmus Tonboe, der er klimaforsker hos Danmarks Meterologiske Institut.

– Det er fint at komme med nogle forslag til, hvordan vi løser klimaproblemerne. De har blandt andet tænkt på, at man skal huske at tage saltet ud af havvandet, før man sprøjter det op på isen, siger han.

.

.

Snekanoner kan dog langt fra løse problemerne alene.

Problemet er globalt, og derfor er Rasmus Tonboe skeptisk overfor idéen om snekanoner, der sprøjter med havvand.

– Skalaen af problemet er så stort, at jeg ikke tror på, at idéen holder i praksis. Hvis de kan redde én eller to af gletsjerne, er det fint, men der er så mange andre steder, hvor isen også smelter, siger han.

Derfor tror han, at løsningen ligger et helt andet sted.

– Jeg tror, at vi skal gå til roden af problemet i stedet. Vi udleder for meget CO2, hvorfor det er først og fremmest er dét problem, vi skal have løst, siger Rasmus Tonboe.

.

Det enfoldige menneske tror det kan opfinde sig ud af de samme problemer, som er årsagen til de problemer, som nu truer hele menneskeheden.

.

Alt tyder på, at snekanonerne på Antarktis forbliver en idé på tegnebrættet. Det gælder også for en lang række lignende projekter, der er blevet foreslået af ingeniører gennem tiden.

Det er nemlig ikke første gang, at forskere har tænkt i kreative løsninger, hvor teknologi spiller en væsentlig rolle for ændre på Jordens klimasystemer.

Det kaldes “geoengineering”, og forslagene omfatter alt fra spejle i rummet til at reflektere Solens stråler, kunstige træer og til gødning af alger, der opsuger CO2.

Men ingen af forslagene løser det egentlige problem: Udledningen af CO2 er for høj.

Og selvom forskerne har mange gode idéer, så er det først og fremmest politikerne, der skal sætte kursen for at nedsætte CO2 udslippet global.

Men du kan også gøre en indsats for at passe på klimaet, siger Rasmus Tonboe.

– Du kan for eksempel flyve mindre, isolere dit hus bedre og køre i elbil. Det er nogle store investeringer, som vi skal lave lige nu og her. Men så får vi måske en lavere varmeregning og færre udgifter til bilen, siger en tydeligvis opgivende Rasmus Tonboe.

Kilde: dr.dk

.

Klimaet er en bekymrende øjenåbner, som får folk til at lukke øjnene….!

.

You may also like...