Det er farligt…. ikke at have plads til ulven i den danske natur

Ulv (Canis lupus)

.

Universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris:

Det er farligt ikke at have plads til ulven i den danske natur
.
Er ulve farlige?

Uden tvivl.

Men vi må også spørge os selv: Er det farligt ikke at have plads til ulven i den danske natur?

Der er tale om et rovdyr af en betragtelig størrelse. Spørgsmålet er mere, hvor farlige de er, når de færdes frit i den danske natur.

Ulv (Canis lupus)

Og her er der ikke noget, der tyder på, at ulven udgør nogen nævneværdig risiko for mennesker.

Det betyder ikke, at det ikke kan gå galt. Det kan alting. Så jeg skal ikke kunne udelukke, at en ulv en dag angriber et barn. Sandsynligheden er forsvindende lille, når man spørger sagkundskaben, men den er der.

Ulven er også farlig for husdyr, der holdes udendørs i indhegninger.

I Danmark er særligt angreb på får blevet diskuteret. I 2017 registrerede Naturstyrelsen således cirka 20 ulveangreb på får. Og der er næppe tvivl om, at det er smertefuldt for et får at blive nedlagt af en ulv.

Sådan er det for alle byttedyr. Men for nogle gør det en forskel, at fårene ikke kan undslippe, da de er spærret inde.

Endelig er der ingen tvivl om, at det er en ubehagelig oplevelse for en fåreavler at finde sine dyr dræbt og spist af ulve. Godt nok får man økonomisk kompensation fra staten for de dræbte dyr, men en økonomisk kompensation fjerner næppe den ubehagelige oplevelse helt.

Endelig tager ulvene også vilde dyr som for eksempel rålam, og for dem er det heller ingen fest at blive ulvens bytte.

Pia Adelsteen (DF) Ulvene angriber skovbørnehaverne og spiser børnene.

Ovenstående er nogle af de grunde, som ofte bliver nævnt, når for eksempel organisationen Bæredygtigt Landbrug eller politikere som Erling Bonnesen (V) og Pia Adelsteen (DF) argumenterer for, at ulven skal udryddes fra den danske natur – igen.

Den er farlig for mennesker, spreder død og lidelse blandt husdyr og koster penge.

Set herfra bør spørgsmålet dog vendes om, og vi må spørge os selv: Er det farligt ikke at have plads til ulven i den danske natur?

I diskussionen om ulven er det oftest naturen forstået som det vilde, det ukontrollerede, det uafhængige, der er på spil.

Og det er vi ikke vant til i Danmark, hvor naturen, bortset fra forsvindende få lommer, er underlagt menneskets præferencer.

Og uanset hvor uvæsentlige disse præferencer måtte være, så må det vilde, det ukontrollerede, naturen, vige pladsen for os.

Med et udtryk lånt fra miljøetikken kan man sige, at vores natursyn er stærkt antropocentrisk (menneskeorienteret). Kun i det omfang, at det gavner os selv, er der grund til at give resten af verdens levende skabninger plads til at være her.

Og det er farligt. Virkelig farligt.

For det er det antropocentriske natursyn, der udgør den ideologiske baggrund for en række af de trusler, som vi står over for i dag.

Mens brandfolkene kæmper med brandene, hælder befolkningen med deres forbrug benzin på bålet.

Trusler, der er langt alvorligere og langt mere sandsynlige end ulven.

Klimaforandringer, tab af biodiversitet, forurening af luft, vand og jord med mere er ikke kun uhensigtmæssige bivirkninger ved en ellers uproblematisk udvikling, men tegn på, at vi i vores iver efter at få magt over naturen har sejret ad helvede til og nu truer ikke bare vores eget livsgrundlag, men livsgrundlaget for talrige andre arter.

Ulven er farlig, men sammenligner vi med de farer, vi i fremskridtets navn udsætter vores børn for i form af partikelforurening, kemikalier i legetøj og fødevarer og trafikken, så er den til at overskue.

Ulven dræber husdyr på smertefulde måder, men sammenligner vi med for eksempel de millioner af kyllinger, der ender deres dage på slagteriet efter et kort og glædesløst liv med ætsninger i trædepuderne efter at have stået i deres egen afføring, så klinger hensynet til nogle få fårs velfærd meget hult.

Ulven er naturen, der banker på døren.

Og kan vi ikke engang finde plads til så begrænset en vildskab i vores liv og samfund, hvordan skal vi så finde en vej ud af den selvdestruktive narcissistiske kultur, vi i vores kortsigtede grådighed har skabt.

“Etisk set” skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.

Kilde: kristeligt-dagblad.dk

.

Sven T. Røine: Vi må forstå, at naturen ikke kun er for mennesker

.

You may also like...