Der kan snart bydes på at bygge et gennemhullet vildsvinehegn

Kilde: NaturGuide.dk

.

Naturstyrelsen har offentliggjort udbuddet på det 68 kilometer lange vildsvinehegn ved grænsen.

Der er ansøgningsfrist 17. august.

.

I løbet af de næste dage, kan Europæiske hegnsproducenter begynde at lægge bud ind på at bygge det 68 kilometer lange vildsvinehegn, som skal etableres ved den dansk-tyske grænse.

Naturstyrelsen har netop offentliggjort udbuddet og oplyser i en pressemeddelelse, at det er opdelt i to delkontrakter. Udbuddet indeholder optioner om blandt andet vedligehold. Det vil sige, at den hegnsproducent, der vinder kontrakten, får førsteret til at stå for vedligehold af hegnet, skriver JydskeVestkysten.

Det er et meget omstridt hegn

Hegnet har mødt solid modstand fra flere sider, da flere frygter, at det vil gå ud over dyrelivet, det dansk-tyske samarbejde, og da omkring 100 grundejere får eksproprieret en del af deres grund for at gøre plads til hegnet.

Hegnet forventes at koste 70 millioner kroner.

Når vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse etableres, forventer kommunen vanskeligere adgangsforhold og dermed øgede udgifter til vedligeholdelse af å-diger og vandløb.

Tønder Kommune skal ikke bidrage økonomisk til opsætningen af det kommende vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse. Men hegnet bliver efter afsluttet opsætning ikke kun en gene for vildsvin, men også for kommunen. Og det kan blive en bekostelig affære.

– Alt efter hvor hegnet helt præcis opstilles, forventer vi med baggrund i vanskeligere adgangsforhold øgede udgifter til vedligeholdelse af å-diger og vandløb. Det kan årligt løbe op i mellem 100.000 og 150.000 kroner. Vi har en forventning om at blive kompenseret for disse udgifter, siger formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg, Bo Jessen (V).

Tusindvis har skrevet under i protest mod vildsvinehegnet

Rådyr (capreolus capreolus)

Lovstridig

Teknik- og miljøudvalget har netop godkendt Tønder Kommunens officielle høringssvar til Miljøstyrelsen i forhold til det planlagte hegn. Høringsfristen udløber på mandag.

Kommunen påpeger ikke kun problemer omkring vedligeholdelse. Af svaret fremgår blandt andet, at vildsvinehegnet på ingen måde harmonerer med bestemmelserne i Tøndermarskloven.

Den foreskriver restriktive bestemmelser omkring hegning og et generelt forbud mod opførelse af faste konstruktioner.

Vildsvinehegnet er imidlertid et usædvanligt hegn, der betragtes som et fast anlæg i modsætning til sædvanlige kreaturhegn.

Derfor lægger Tønder Kommune vægt på, at miljø- og fødevareministeren i sin anlægstilladelse begrunder nødvendigheden af at tilsidesætte Tøndermasklovens generelle forbud mod opførelse af faste konstruktioner og anlæg (lovens § 10), så der ikke danne præcedens i andre sager, skriver kommunen i høringssvaret.

Af Naturstyrelsens oplæg til hegnet fremgår blandt andet, at det så vidt muligt skal følge landegrænsen.

Rudbøl Sø

En af de få undtagelser er området omkring Rudbøl Sø.

– Ved Rudbøl Sø og Magisterkogen anlægges hegnet ved digefoden (på å-siden) nord for Rudbøl Sø og Magisterkogen. Herved frahegnes ca. 230 ha dansk område nord for landegrænsen, der forløber midt i Rudbøl Sø og videre langs sydsiden af Magisterkogen og Vidå.

Hegnet kan ikke placeres ude i Rudbøl Sø, og på dele af landegrænsen syd for Magisterkogen er der for fugtigt til at kunne fundere et hegn stabilt, skriver Miljøstyrelsen.

Hvor længe vildsvinehegnet skal stå langs grænsen, er der ikke truffet nogen beslutning om. Tønder Kommune har en forventning om, at hegnet er en midlertidig foranstaltning. Men det kan alligevel går en del år, inden det pilles ned igen.

– Det er ikke besluttet, hvor længe hegnet skal blive stående, men det er antaget, at det skal stå mindst 15-20 år. Levetiden på denne type hegn forventes mere end 20 år, skriver Naturstyrelsen i det udsendte høringsmateriale.

.

.

Det hegn er et politisk projekt

Facebook-siden “Vildsvinehegn – nej tak“, som Hans Kristensen fra Lydersholm står bag, har i mellemtiden haft vokseværk.

– Det hegn er et politisk projekt. Det er ikke et fagligt projekt.

Det siger Hans Kristensen, Lydersholm. Han er skov- og landskabsingeniør, jæger og jagtskribent, og så er han også manden bag Facebook-gruppen »Vildsvinehegn – nej tak«.

Gruppen blev dannet, da debatten om vildsvinehegnet tog fart, og selv efter folketingsbeslutningen den 4. juni om at hegnet skal opføres, kommer der stadig nye medlemmer til. Tallet er i skrivende stund vokset til 1115.

– Det er en forbavsende udvikling. Jeg troede, gruppen ville gå i stå. Men det modsatte er tilfælde. Det siger mig, at modstanden mod vildsvinehegnet vokser, siger Hans Kristensen.

Miljøstyrelsen har offentliggjort et udkast til tilladelse til anlæg af hegnet, og det udkast er nu sat til offentlig høring.

Indtil den 18. juli kan man komme med indsigelser.

Hans Kristensen opfordrer sine brugere til at gøre brug af den mulighed.

Gør modstand

Selv om han tvivler på, at regeringen og DF vil droppe planerne, håber Hans Kristensen, at mange følger opfordringen til at gøre indsigelse.

– Det er svært at gøre noget mod en politisk beslutning, men samtidig er det vigtigt, at vi viser modstanden mod hegnet, forklarer Hans Kristensen.

– Min modstand går ikke ud på, at man ikke skal gøre noget i mod svinepest. For det skal man. Men jeg er imod, at man vil bygge et hegn, velvidende at der ingen dokumentation er for, at det virker. Det er fuldstændig galimatias at smide 80 millioner kroner i et hul, hvor man netop kunne bruge penge på at gøre noget effektiv. Beskidte lastbiler, der kører over grænsen, er et oplagt sted at starte, siger Hans Kristensen, der kalder regeringens og DF’s planer for groteske.

Selektiv dokumentation

– Vi bevæger os på et niveau, hvor en minister i Folketinget argumenterer, at hegnet virker, fordi hunden derhjemme i haven stoppes af et hegn.

Styrelsen og regeringen har ikke inddraget nogen eksperter i vilddyr. Den fremlagte dokumentation er meget selektiv. Den er mangelfuld eller direkte forkert, siger Hans Kristensen, og tilføjer, at gruppen endda har talt med tyske svineavlere, der kaldte planerne for et vildsvinehegn langs grænsen for ren populisme uden effekt.

.

.

19 huller i hegnet

JydskeVestkysten har tidligere offentliggjort dele af Naturstyrelsens høringsmateriale.

Heraf fremgår, at det planlagte 70 kilometer lange hegn vil blive forsynet med i alt 19 åbninger/huller, der tilsammen strækker sig over 1,9 kilometer. Ni af hullerne er placeret i Tønder Kommune. Den største åbning bliver på 800 meter langs Rudbølvej i Rudbøl, den mindste er på seks meter er udgøres af jernbanen ved Bremsbøl syd for Tønder.

Ulvens veje

Hans Kristensen hæfter sig ved, at der også er huller i lovteksten. Det gælder blandt andet i forhold til ulvens vandringsveje.

– De er fredet i EU, og derfor skal Danmark tage højde for dem. Derfor står der, at når ulven støder ind i hegnet, kan den dreje til siden for at finde et hul i hegnet. Dem er der mange af på grund af veje, vandløb, bebyggelser.

Men de huller kan vildsvinene også gøre brug af. Desuden går hegnet kun til Flensborg Fjord, og der er tilstrækkelig faglig dokumentation for, at vildsvinene i Danmark kommer fra bestanden i Angel. Det vil sige, at de formentlig tager den vej, og derfor stopper hegnet ikke vildsvinene, forklarer Hans Kristensen.

Han er ved at forberede Facebook-gruppens officielle høringssvar.

– Der kommer en indsigelse på vegne af gruppen.

Men hvordan den præcis kommer til at tage sig ud, ved jeg ikke endnu, siger han.

Kilde: jv.dk

.

Venstre har kun Landbrugs- og Erhvervsministre

Vildsvinehegn vedtaget – Venstres fødevareminister lover, men tilliden til ham er lille

.

You may also like...