Der er dømt undtagelsestilstand i Danmark og resten af verden….

Lige siden COP15-klimamødet har jeg og Venstre sovet i timen, og spillet hasard med danskernes fremtid til fordel for mere vækst og rigdom. Vi fortjener ikke jeres stemme…!

.

Undtagelsestilstand er en retslig tilstand hvor normale love og rettigheder er sat ud af kraft på grund af omstændigheder der truer samfundets struktur eller eksistens.

Fjenden er en anden, men skal med alle tilrådighed stående midler bekæmpes, som den dødeligste af alle….

Der er ingen tvivl om, at klimaet nu er truende samfundets struktur og eksistens.

Derfor skal demokratiet sættes ud af kraft, da indsatsen ikke skal bygge på, hvad der behager vælgerne, erhvervene eller interesseorganisationer bedst.

De helt nødvendige klimatiltag, der helt forudsigeligt bliver omfattende, skal derimod dikteres.

Den nu meget omtalte klimarapport, der blev frigivet mandag, den 8. oktober 2018, slår fast, at der skal endda meget omfattende tiltag til for at begrænse den globale opvarmning.

Klodens gennemsnitlige temperatur er allerede steget med én grad celsius og det vil derfor kræve et livreddende politisk paradigmeskifte alene bare at holde klimamålet fra Paris-aftalen om at begrænse klodens opvarmning til gennemsnitligt 1,5 grad, lyder det advarende i FN’s nye klimarapport.

På den baggrund vurderer FN’s klimapanel, hvor langt vi i virkeligheden er fra at nå målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grad, og hvad konsekvenserne af opvarmningen bliver.

.

Konsekvenserne bliver særdeles voldsomme, for nu at sige det mildt.

Eller dødelige, for ingen skal være det mindste i tvivl.

.

Den dag i dag er der klimatologer, der udtaler sig påtaget optimistiske, uagtet meget tyder på “Toget er kørt“, som klimatolog Jesper Theilgaard også gjorde gældende:

Klimaekspert Jesper Theilgaard

– Jeg må indrømme, at det virkelig står skidt til. Jeg læser gang på gang en ny rapport eller et nyt forskningsresultat, der bekræfter tendensen. Der er ikke nogen tegn på, at det skulle blive bedre.

– Toget er kørt. Vi kommer ikke til at se forbedringer. Det bliver kun værre. Vi kommer ikke bare til at opleve det, vi oplever det allerede.

Jesper Theilgaard peger på tørker, fødevaremangel, vandstigninger, knaphed på vand, voldsommere vejr som eksempler på effekter af klimaforandringerne, som er i gang.

– Nu kommer vi til at se hungersnød, fattigdom, flere sygdomme, uddøde planter og dyrearter og flere flygtninge.

Og det hele hænger sådan set sammen.

Konsekvenser, som klimaforskerne har påpeget igen og igen i adskillige klimarapporter de seneste årtier, uden regeringerne rundt om i verden tog notits af det.

 

Forsker Sebastian H Mernild

Sebastian Mernild, professor og direktør, Nansencentret i Bergen, til DR Deadline 8. oktober:

– Budskabet er helt klart. Vi skal tage os sammen, og det er lige her og nu. Og det på alle facetter af samfundet. Det er slut med sporadiske enkelt elementer.

Vi skal i gang med en samfundsændring, hvor vi virkelig skal undersøge mulighederne for at reducere drivhusgasser og CO2 til atmosfæren.

På spørgsmålet: Tror du på vi kan nå ned på de 1,5 grad, hvor panelet har sagt, det er muligt under de og de forudsætninger?

Altså. Jeg mener man ikke kan. Vi ved, der er en forsinkelse mellem det vi leder ud af CO2 til atmosfæren, hvor koncentrationen vil give mindst en halv grad. Jeg mener ikke det er muligt på grund af denne forsinkelse. Jeg mener, hvis og såfremt, man ikke skal nå det 2 grader, så skal der virkelig store og massive indsatser til.

Spørgsmål: Hvorfor tror du ikke på det kommer?

Nej, for med alt det CO2 vi udleder til atmosfæren, ved vi, at det har en lang levetid. 50% bliver deroppe i 100 år og 20% i 1000 år. Og bare det kalkuleret ind med den forsinkelse, der er, så er det meget, meget svært at se, at vi kan nå de 1,5 grader og det bliver også svært at nå de 2 grader. Det kræver en meget, meget stor investering fra samfundet, og den måde vi forbruger fossile brændstoffer på.

Og det tager alt sammen tid. Det er jo ikke noget man bare gør fra den ene dag til den anden. Det er jo en proces, der skal løbe over en del år for at få alle elementerne implementeret.

Spørgsmål: Er vilkårene, at chancen for at nå det, er passé allerede?

Ja, vi skal i alt fald lægger os i selen for ikke at når de 2 grader, som jeg ser det.  Og det skal være markante ændringer.

Jeg ser de 1,5 grader, dem når vi desværre ikke. Det er selvfølgelig beklageligt, for det får vidtrækkende konsekvenser for hele natursystemet på kloden.

Den stigende befolkning og den stigende velstand er meget, meget dårligt, set i et klimaperspektiv. Eneste chance er vi kan få udviklet nogle teknologier, der kan trække tingene lidt den anden vej.

.

Klimakonsekvens: Folkelige opstande på grund af mangel på føde og vand.

.

Som udviklingen er nu vil den globale temperatur år 2100 være på 3,5 grader, og konsekvenserne bliver mange gange mere omfattende end de, vi ser i dag, hvor den globale temperatur “blot” er 1 grad over før industrialiseringen.

Spørgsmålet er nu, om politikerne bare tilnærmelsesvis er i stand til at forstå konsekvenserne, og det ikke kan klares med småjusteringer hist op pist.

 

Der er gået valgkamp og valgflæsk i klimaet

.

Løkke om klimaplan: Vi skal kunne give Jorden videre til vores børn og børnebørn

Lars Løkke Klimatopmødet COP15 december 2009 i København

Det er overskriften på regeringens klimaplan, der har fokus på den såkaldte ikke kvotebelagte sektor. Det betyder i en forsimplet udlægning, at initiativerne i udspillet koncentrer sig om de tre B’er – biler, boliger og bønder.

– Der er brug for en kraftfuld indsats og det præsenterer vi i dag med det udspil som regeringen ligger på banen.

– Vi står overfor en kæmpemæssig udfordring både nationalt, globalt og i det hele taget og det er baggrunden for, at regeringen nu er kommet med sit klimaudspil, siger Lars Christian Lilleholt.

Som led i udspillet foreslår regeringen samtidig at afsætte 80 millioner kroner til hurtigladestande for elbiler.

På transportområdet bliver der også sat ind overfor den kollektive trafik. I 2030 må ingen busser i byerne udlede luftforurening eller CO2. I 2020 skal de være CO2-neutrale.

Nye boligejere vil fremover blive tvunget til at skrotte gamle brændeovne.

Folk pendler til deres arbejde. Fremover må de flytte til deres arbejde.

Grønne biler skal være billigere. Regeringen vil udskyde den planlagte stigning i registreringsafgiften for el- og plugin-hybridbiler med et år og samtidig indføre et forhøjet fradrag på 40.000 kroner i 2019 for grønne bilejere.

Men ønsket om en førsteplads kommer ikke til at gå i opfyldelse, medmindre regeringen skruer op for ambitionerne på landbrugsområdet.

Sådan lyder det fra en række oppositionspartier, der mener, at regeringen holder hånden over landbruget og dermed svigter klimaet.

– Hvis vi skal i mål med det, vi gerne vil som samfund på klimaområdet, så bliver man nødt til at tage fat på andre områder, end regeringen gør her. Og her tænker jeg især på landbruget, som regeringen jo går udenom, siger Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen.

Til gengæld berører regeringen kun overfladisk ét af de mest centrale områder i forhold til at få nedbragt udledningen af CO2, lyder kritikken.

– Jeg er helt grundlæggende uenig i ambitionsniveauet, siger Mette Frederiksen og tilføjer:

– Det, der er nødvendigt, når vi taler landbrug, er at sikre en mindre udledning, og derfor bliver vi nødt til at se på produktionsjorden. Noget af den produktionsjord, vi har i landbruget i dag, udleder lidt, mens noget udleder meget, og der skal vi gerne ind og ændre, så vi får trukket produktionen væk fra de områder, hvor klimabelastningen er størst, siger Mette Frederiksen.

.

Klimatrussel med kalv

Eksperter: Regeringen lader landbruget slippe for let

.

Regeringens kommende klimaplan vil fokusere på transportsektoren, mens dansk landbrug slipper for nye ubehagelige miljøkrav, bekræfter regeringskilder over for Politiken tirsdag.

Regeringstoppens analyse er, at der er brug for ny viden, hvis landbruget skal gøres mere klimavenligt, uden det går ud over eksport og arbejdspladser. Derudover er vurderingen, at tidspunktet ikke er det rette, fordi erhvervet er presset.

Men den prioritering undrer både eksperter og oppositionspolitikere.

“Jeg er sikker på, at man godt kunne trykke landbruget mere på maven og sige, at nu skal sektoren sørge for at reducere udledningen mere. For der er ingen tvivl om, at landbruget også er en stor bidragyder af CO2”, siger Sebastian Mernild, der er administrerende direktør for klimaforskningsinstituttet The Nansen Center i Bergen.

“FN anbefaler, at hvis vi skal sikre os, at vi kommer under 1,5-2,0 grader, skal vi gå all in på alle områder i samfundet. Derfor undrer det mig, hvis nogen brancher får lov at gå fri”, siger han.

I den grønne tænketank Concito anbefaler direktør Christian Ibsen, at politikerne sætter mål for CO2-udledningen inden for alle sektorer – også landbruget. Målene skal tilsammen føre til, at Danmark bliver CO2-neutralt i 2050.

“Vi mangler simpelthen noget så godt gammeldags som nogle mål og noget regulering, der støtter op om det. Og landbruget skal altså også omstille sig. Hele den måde, vi producerer fødevarer på, skal ændre sig”, siger han.

.

Det har været særdeles tankevækkende for mange at se konsekvenserne af 2018 tørke på skovene.

.

Befolkningen skal tage ansvar for deres børns overlevelse.

Den hollandske regering har ifølge nyhedsbureauet Reuters tabt en appelsag efter en historisk dom fra 2015, der betyder, at udslip af drivhusgasser skal skæres ned hurtigere end planlagt.

Den hollandske appeldomstol gav derfor tirsdag ordre til, at landets regering skal skære ned hurtigere på CO2-udslippet for at sikre, at dette i slutningen af 2020 er mindst 25 procent lavere end niveauet i 1990.

Sidste år var udslippet af drivhusgasser kun 13 procent under 1990-niveauet i Holland, hvilket er et af de mest forurenede lande i EU.

Appeldomstolen fastholdt en afgørelse ved en distriktsdomstol i 2015, der dengang sikrede en sejr til miljøgruppen Urgenda Foundation, som havde rejst sagen på vegne af næsten 900 hollandske borgere.

.

Forsker Sebastian H Mernild: Den stigende befolkning og den stigende velstand er meget, meget dårligt, set i et klimaperspektiv.

.

Der mangler især klimatiltag på landbrugsområdet, hvis Danmark skal være med til at nå at begrænse den globale opvarmning.

Sådan lyder det fra politikere i rød blok, efter at FN’s Klimapanel, IPCC, tidligt mandag har offentliggjort en ny rapport om klimaet.

Morten Østergaard (R)

Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, mener, at politikerne ikke kan gå uden om landbruget, når udslippet skal reduceres.

– Landbruget er en væsentlig del af Danmarks alt for høje bidrag til klimaforandringerne gennem en høj CO2-udledning. Vi har også forpligtet os til at nedbringe vores CO2-udledning i forbindelse med fødevareproduktion, siger partilederen.

– Vores bud er, at vi udtager en tredjedel af det nuværende landbrugsareal fra intensiv drift og enten omlægger det til natur, skovdrift eller afgræsningsareal for dyr.

Regeringens klimaudspil skal vise, hvordan Danmark reducerer CO2-udslippet inden for landbrug, transport og bygninger, som ikke er omfattet af EU’s kvotesystem.

Jens Joel (S)

Socialdemokratiets klimaordfører, Jens Joel , mener også, at regeringen bør tage fat på landbruget.

– Man skal bytte jorde, så man sikrer, at vi lagrer mere CO2 i jorden, siger S-ordføreren.

– Men der er også en opgave på transportområdet, hvor regeringen kun har præsenteret et mål, men ikke nogen konkrete virkemidler. Tværtimod har de sagt nej, når vi har sagt, hvordan vi skal sætte gang i salget af grønne biler.

Alternativets klimaordfører, Rasmus Nordqvist, peger også på både landbrugs- og transportområdet som vigtige områder.

Rasmus Nordqvist Alternativet

– Der skal ske en omstilling i landbruget. Noget jord skal tages ud af produktion, men det er også at omstille fra animalsk til vegetabilsk produktion, siger han.

Nogenlunde samme meldinger lyder fra Enhedslisten og SF. Klimaordfører Søren Egge Rasmussen (EL) peger på, at den grønne omstilling skal ske i alle sektorer.

– Det gælder også Lars Løkke Rasmussens gode venner i Landbrug & Fødevarer. Enhedslisten vil reducere landbrugsarealet og den animalske produktion, hvilket er nødvendigt for at sikre en klode der er til at leve på for de fremtidige generationer, siger ordføreren i en pressemeddelelse.

Og SF-formand Pia Olsen Dyhr har ligeledes en opfordring til regeringen.

– Jeg håber virkelig, at det endelig er gået op for dem, at det er vigtigere at skrue helt ned for CO2-udledningen, end det er at sikre billigere luksusbiler og frede landbruget, siger hun i en pressemeddelelse.

Kilde: dr.dk – Kilde: dagbladet-holstebro.dk – Kilde: fyens.dk – Kilde: landbrugsavisen.dk

.

Moder Jord: »De næste ganske få år bliver de vigtigste i menneskehedens historie.«

.

You may also like...