Den Korte Avis er kommet i modvind for at være dybt useriøs og manipulerende

aviser

.

Det er slut med at se reklamer for Nordea på netmediet Den Korte Avis. Nordens største bank har nemlig valgt ikke længere at få vist annoncer på den omstridte hjemmeside.

Det er første gang, at Nordea har truffet en sådan beslutning, og årsagen er blandt andet Den Korte Avis’ store, negative fokus på indvandring og islam, oplyser banken.

»Vi vurderer altid, hvor vi annoncerer, og i dette tilfælde har vi vurderet, at Den Korte Avis’ journalistiske profil ikke passer til Nordea. Derfor har vi valgt at stoppe annoncerne,« siger Nordeas marketingschef Kim Grue til Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten har rette fokus på Den Korte Avis, som længe har været en torn i øjet på den seriøse presse, for ikke at overholde de presseetiske regler omkring seriøsitet.

Det kan ikke overraske de, der har fulgt lidt med i fremstillingen af islam og muslimerne, der dybest set danner hele fundamentet for Den Korte Avis.

.

.

Siden netavisen blev skabt i 2012 har den opbygget en betydelig læserskare ikke mindst takket være de sociale medier. Ud over indtægter fra annoncer og private bidrag modtager Den Korte Avis knap 149.000 kroner i mediestøtte i år.

Dansk Journalistforbund kritiserede i 2015, at netavisen fik mediestøtte, selvom den ikke var tilmeldt Pressenævnet og dermed ikke var forpligtet til at overholde de presseetiske regler.

Både Jyllands-Posten, fagbladet Journalisten og Politiken har underkastet materialet nærmere undersøgelser på det seneste og har dokumenteret sagernes tilstand.

Og fordi Pittelkow-/Jespersen-udgivelsen rent ud sagt gør vold på journalistikkens sjæl, bliver alle de øvrige i indledningen oplistede elementer til et problem. Hver for sig og samlet.

For når Den Korte Avis ikke hører den trufne eller angrebne part i historierne – altså udviser fairness – men blot kører på med meget hårde angreb og tilsyneladende politisk motiverede stemplinger af eksempelvis indvandrersportsklubber, bliver det et problem, at udgivelsen ikke er tilmeldt Pressenævnet. Det udelukker den angrebne part fra at føre sagen ved Pressenævnet.

.

.

Telefonerne har kimet og kimet hos MediaCom.

Dagen igennem har Danmarks største mediebureau nærmest været lagt ned af kunder, der vil have deres annoncer fjernet fra det omstridte netmedie Den Korte Avis.

Det fortæller bureauets adm. direktør Morten Kristensen.

»Det er eksploderet inden for de seneste 24 timer,« siger han og forklarer, at MediaCom’s folk, der tager sig af kundehenvendelserne, stort set ikke har lavet andet i dag.

»Vi har fået et betydeligt antal henvendelser, og det er først og fremmest nogle betydelige annoncører, der kontakter os,« siger han.

Han forudser sågar, at annoncør-flugten potentielt kan være “livstruende,” for Ralf Pittelkow og Karen Jespersens medie. Alvoren afhænger dog af, hvor stor en del af forretningen, der er baseret på annonceindtægter, understreger han.

»Men hvis det her breder sig mere, så tror jeg, at det kan være livstruende for dem. Det baserer jeg på, at en masse kunder lige pludselig skal til aktivt at tilvælge Den Korte Avis. Med alt den ballade, der har været, kan jeg godt tvivle på, at særligt mange kunder aktivt vil gøre det. Også fordi Den Korte Avis ikke er livsnødvendig for nogen annoncør. Så det er kritisk for dem,« siger Morten Kristensen.

.

Værd at huske på, Karen Jespersen….!

.

Morten Kristensen mener, at der nu er sat en dominoeffekt i gang, hvor den ene virksomhed efter den anden skynder sig at trække stikket så de undgår negativ omtale på de sociale medier, hvor en form for græsrodskampagne mod Den Korte Avis i øjeblikket spredes som ringe i vandet.

Det er dog næppe tilfældet, at de forskellige virksomheder selv har valgt at annoncere på lige netop Den Korte Avis.

Det skyldes, at annoncer som regel sælges via mediebureauer, som sørger for at sprede annoncerne over en lang række medier og hjemmesider. Det sker ofte i større annoncepakker, som kunderne ikke nødvendigvis er med til at sammensætte.

Kort sagt: Virksomhederne har sjældent selv valgt, hvor deres annoncer vises, men nu fravælger mange virksomheder specifikt Den Korte Avis.

.

Avis natur

.

Dagen igennem har chefredaktøren for Den Korte Avis, Ralf Pittelkow, kunne følge strømmen af annoncører, der har vendt hans netmedie ryggen.

Én efter én har flere end 12 virksomheder – herunder Nordea, Spies og Ikea – besluttet, at de ikke længere vil have deres annoncer vist på Pittelkows omstridte hjemmeside, som han driver sammen med sin hustru Karen Jespersen.

En udvikling, som Ralf Pittelkow er dybt rystet over:

»Det er et fuldstændig uhørt angreb på ytringsfriheden, vi oplever her. Fuldstændig uhørt! Det er historisk enestående,« siger han til Jyllands-Posten.

»Vi er en avis, der i vores holdninger og vores artikler repræsenterer en meget stor del af den danske befolkning. Og så beslutter nogle mennesker på Facebook at lave en organiseret kampagne imod os, og så skider virksomhederne – undskyld udtrykket – grønne grise, når de bliver kontaktet af diverse pressionsgrupper,« siger Ralf Pittelkow.

»Det har historisk rækkevidde det her,« fortsætter han og forudser »fuldstændig uoverskuelige forhold« for den frie presse, hvis virksomheder begynder at gå medier igennem med forstørrelsesglas, inden de indrykker annoncerer.

Men hvorfor ville det være problematisk?

»Det ville være uhyggeligt for ytringsfriheden. Det er et angreb på ytringsfriheden. Hvis virksomheder begynder at bruge så meget pincet, så bliver det meget svært at drive en fri presse i Danmark.«

Pittelkow ved ikke, hvem der har startet kampagnen mod Den Korte Avis, og det interesserer ham heller ikke. Han formoder, at personerne er »helt uden for pædagogisk rækkevidde.«

Hvad bygger du det på?

»Ikke på noget. Ikke andet end hvad jeg kender til sådan noget Facebook-debat.«

.

.

Men det har ikke en pind med ytringsfriheden at gøre

For der er intet odiøst i virksomhedernes beslutning, vurderer medieforsker og lektor Michael Bruun Andersen fra Roskilde Universitet.

»Det er helt naturligt, at annoncørerne ikke vil være i et miljø, som underløber deres kommercielle budskab. Prøv at bladre det gamle kommunistblad Land og Folk igennem og se, hvor mange store virksomheder, der ville annoncere der. Det er ganske få,« siger han.

Samme melding kommer fra Frands Mortensen, professor og medieforsker ved Aarhus Universitet.

»Det har ikke en pind med ytringsfrihed at gøre. Det har noget med markedsmekanismer at gøre og er sket i over 100 år.«

Han kalder det »naivt,« hvis man tror, at sådan noget ikke foregår og nævner Ekstra Bladet i 1970’erne, som trods meget høje læsertal havde svært ved at tiltrække annoncører, fordi flere virksomheder ikke ville ses i avisen.

»Det er for så vidt det samme, der sker nu. Nu har firmaer meldt fra, fordi de ikke vil være i det miljø, som Den Korte Avis har skabt.«

.

avis

.

Ralf Pittelkow er af den overbevisning, at det er en græsrodskampagne, som har spredt sig vildt på sociale medier de seneste dage. Kampagnen går ud på, at brugere på særligt Facebook og Twitter kontakter virksomheder og opfordrer dem til at droppe reklamer på Den Korte Avis, fordi mediets indhold ifølge dem er fremmedfjendsk eller ligefrem racistisk. Kampagnen benytter blandt andet hashtagget #StopFundingHateDK og er en dansk pendant til et lignende britisk initiativ.

Kilde: politiken.dkKilde: jyllands-posten.dkKilde: denkorteavis.dk Kilde: jyllands-posten.dkKilde: jyllands-posten.dkKilde: dr.dk

.