Den Højnordiske natur lider i den Sydlandske varme

Man bruger ikke gerne begrebet “Klimaflygtninge”, for så erkender man samtidigt, at man skal til at begrænset det ekstreme overforbrug i den vestlige verden….!

.

Med temperaturer på over 30 grader ser man konsekvenserne af de længe varslede klimaændringer.

Sverige forventes at overgå den danske hedebølge i de kommende dage, hvilket forlænger den store brandrisiko i landet, skriver det svenske medie SVT.

– Det er risikofyldt i hele landet med ekstrem betydning for brandfaren, siger Emma Nordwall fra myndigheden for samfundsbeskyttelse og beredskab.

Mens vi herhjemme kan forvente akkurat at komme over de 30 grader onsdag og torsdag, ventes det, at man i Sverige kan nå helt op på 35 grader torsdag.

Varmest ser det ud til at blive langs østkysten – fra Uppsala len til Kalmar len samt i Västmanlands len.

I disse len er der udsendt en advarsel om “ekstremt høje temperaturer”.

Ved Dokkedal sydøst for Aalborg har en alvorlig naturbrand skabt store problemer for Nordjyllands Beredskab.

Brandfolkene har dog formået at bremse flammerne over jorden, men under jorden er situationen ude af kontrol.

Det fortæller beredskabschef Lars Bjørndal i Nordjyllands Beredskab.

– Jorden herude er en højmose, så der er usandsynligt meget spagnum under muldjorden.

Det brænder rigtig langt nede, siger beredskabschefen.

.

.

Ifølge ham er risikoen med en underjordisk brand, at flammerne kan bevæge sig op igen og få fat i tørt materiale over jorden.

Branden, der startede ved 14.30-tiden onsdag eftermiddag, og har over jorden raseret et areal på cirka 50 hektar. Mere uklart er det, hvor omfattende branden under jorden er.

– Vi har gang i traktorer, der skal bryde jordskorpen, så vi kan få vandet ned og virke. Vi har også nogle traktorer med gyllevogn, som kan køre overalt i området, siger Lars Bjørndal.

Torsdag formiddag arbejder cirka 40 brandfolk i området. I løbet af natten var tallet ifølge beredskabschefen oppe på 60 eller 70.

Han oplyser, at det på intet tidspunkt har været nødvendigt at evakuere folk i området.

.

.

Tusindvis af fisk flyder døde rundt ved Hestholm Sø mellem Skjern og Lønborg i Vestjylland.

Det skyldes formentlig en kombination af iltsvind og opblomstring af alger, vurderer skovfoged Mads Bank-Mikkelsen, Naturstyrelsen Blåvandshuk.

– Det er ret usædvanligt, at en så relativ stor sø lider af iltsvind. Det er ikke noget, vi normalt ser, siger han.

– Men hvis det varme vejr fortsætter, som meteorologerne spår, vil vi formentlig se mere af den slags, siger han.

Den pågældende sø er lavvandet, og sommerens varme og mangel på nedbør har sænket vandstanden yderligere.

– Fordi den er lavvandet, bliver den hurtigere varmet op, og så sker der hurtig en opblomstring af alger, siger Mads Bank-Mikkelsen.

Han anslår, at “tusindvis” af fisk er døde.

– Man kan se de døde fisk ligge i vandkanten, når man kommer kørende fra Lønborg mod Skjern.

– Det er alt lige fra ål, skaller, suder, brasen og aborre, siger han.

De døde fisk vil formentlig blive ædt af blandt andet ræv og havørn.

.

.

Den ekstreme sydlandske varme skaber Iltmangel i søer, åer og fjorde, hvilket har fået lystfiskerne i Skjernådalens Lystfiskerforening til at indføre et midlertidigt fiskeforbud, hvorefter de dropper laksefiskeri

– Det gør vi for at udøve rettidig omhu, siger bestyrelsesmedlem Stefan Meldgaard.

– Vi har ikke set døde fisk endnu, men hvis varmen fortsætter, er der en risiko for, at det sker, siger han.

Især laksen har det svært, når vandtemperaturen kommer over 18 grader.

Torsdag morgen klokken 05 var temperaturen i åen 18,5 grader, oplyser Stefan Meldgaard.

Normalt vil temperaturen på denne årstid være 12-14 grader.

Det får nu foreningen til at reagere.

.

Offentliggjort 2. juni 2018

.

Skjernådalens Lystfiskerforening har fiskeretten på 65 kilometer af åens yderste del.

Foreningen deles om fiskeretten i Skjern Å med syv andre lystfiskerforeninger.

De andre foreninger har endnu ikke indført et lignende fiskeforbud, men Stefan Meldgaard forventer, at de gør det, når deres andel af den samlede laksekvote er opbrugt.

Den vestjyske lystfisker har ikke tidligere oplevet en lignende situation.

– Jeg har spurgt rundt blandt medlemmerne, og der er ingen, der husker noget lignende, fortæller Stefan Meldgaard.

Det er ikke kun fiskene i Skjern Å, der lider i tørken. Ved Hestholm Sø mellem Skjern og Lønborg er tusindvis af fisk døde.

Det skyldes ifølge Naturstyrelsen Blåvandshuk formentlig en kombination af iltsvind og algeopblomstring i sommervarmen.

Der meldes også om iltsvind i en række fjorde, herunder dele af Limfjorden og Mariager Fjord samt i Det Sydfynske Øhav.

.

Juletræer er et brug og smid væk-produkt, der blot skal pynte ved den årlige forbrugerfest kaldet: Juleaften.

.

Opråb: Mange (brug og smid væk) juletræer visner og dør under tørken.

Juletræer visner i tørken, og nogle producenter, som ikke kan vande, mister flere års produktion af træer og vil få store økonomiske tab. Når træerne får gule nåle er det for sent, påpeger storproducent.

Mens mange juletræer visner på grund af tørken, så har Peter Knudsen i en vis grad sit på det “tørre”. Han dyrker 150 hektar med juletræer omkring Tvis, som han kan vande, men andre steder ser han masser af skader.

– Det er hårdt ved træerne med den vedvarende tørke. Juletræsproducenter, som ikke kan vande, risikerer at miste ti års produktion, siger Peter Knudsen, som også har juletræer ved herregården Kvistrup, som han ikke kan vande.

De nye træer, som er plantet de seneste to år, er mange steder døde. Andre steder er 50 procent af træerne døde, siger Peter Knudsen, som har Knudsens Plantage og producerer over 100.000 juletræer om året.

– Når alle juletræer dør, er det ti års produktion, som er væk for en juletræsproducent, så de er meget hårdere ramt af tørken end landmænd. Vi klager bare ikke så meget, siger Peter Knudsen, som planter juletræer for flere andre producenter.

Selv på marker, som kan vandes, har tørken konsekvenser, siger juletræsproducenten, så han er helt uenig med dem, som siger, at der ikke er tørkeskader på større juletræer.

.

Offentliggjort 4. februar 2018

.

– Der er juletræer, som gror mærkeligt. Hvor toppen vokser i en spiral eller lige pludselig skyder en meter. Andre træer gror stærkt i den ene side, og bliver skæve. Nogle tager åbenbart skade af at blive vandet, når det er så varmt, siger Peter Knudsen, som producerer både rødgran og nordmannsgran og både i Vestjylland og i Hviderusland.

Emil Poulsen er skovfoged hos Skovdyrkerne, der rådgiver juletræsproducenter.

– Man kan se nye beplantninger, hvor alle træer er visnet – og andre, hvor 20 procent er ramt, så der er store forskelle, siger Emil Poulsen, der selv har plantet 20.000 juletræer i 2016 på en sandet bakkeskråning i 2016.

– Her er det måske 400 træer, som er døde på de mest tørre bakketoppe. Men hvis tørken fortsætter, kan det bliver værre, siger Emil Poulsen.

Han har hos andre set marker med to-meter rødgraner, hvor alt er visnet. Nordmannsgran er mere robust, fordi den har dybere rødder.

Samtidig kan der gå to uger, før det kan ses på nålene, efter at det træ har lidt tørkedøden, påpeger han.

– Når først nålene hænger og træerne gulner i toppen, så er det for sent. Så kan man ikke gøre noget, siger Kristian Knudsen.

Kilde: msn.com – Kilde: jv.dk – Kilde: dagbladet-holstebro.dk – Kilde: ni.dk

.

Dystre forudsigelser om tørken: Naturen kommer til at tørste videre

.

You may also like...