Den globale temperatur stiger – det gør antallet af klima-terrorister også…!

.

Rekorder på stribe: Sådan ser 205.000 fly på én dag ud

Det er blevet billigt at smække rumpen i flysædet, og det gør ondt på klimaet.

Den 30. juni var mere end 200.000 fly for første gang i luften på én dag på verdensplan.

13 dage senere blev rekorden slået.

Dagen efter blev den slået igen.

Nu lyder den på 205.468 fly.

Aldrig før har så mange mennesker fløjet så langt som denne sommer.

Og vi har kun set spidsen af jetjageren.

.

.

For det er billigere end nogensinde før at lade sig transportere til destinationer i både nær og fjern.

Siden år 2000 er den gennemsnitlige pris for en flybillet faldet med næsten 50 procent, en tur/retur London med Ryanair koster 180 kroner.

Alligevel opfordrer professor i bæredygtig turisme på Lunds Universitet Stefan Gössling til, at vi tænker os om en ekstra gang, inden vi boarder.

De billige flybilletter er nemlig dyre for klimaet:

– Hvis vi fortsætter som nu, bliver omkostningerne for miljøet fordoblet hvert 15. år, siger han.

En tur fra København til New York og retur på økonomiklasse koster i gennemsnit 681,2 kilo CO2 pr. passager.

Hvis vi sammenligner det med FNs mål om, at hver verdensborger skal ned på en udledning på 2-3 ton CO2 årligt, er der ikke råd til den slags rejser i CO2-budgettet, hvor der også skal være plads til tøj, mad, transport og andre fornødenheder.

Flyrejser er med andre ord – Terror mod menneskeheden.

Global optælling viser at antallet af de traditionelle terrorangreb mod hovedstederne rundt om i verden er faldet.

Til gengæld er antallet af klima-terrorister stærkt stigende.

Især indenfor luftfarten.

Ekspert: Terrorrejser kan aflures med flydata.

Oplysning om flyrejsende kan hjælpe PET i efterforskning af terrorsager, vurder terrorforsker Magnus Ranstorp.

Mere overvågning af flypassagerer, der rejser til og fra Danmark kan samle en del af puslespillet for Politiets Efterretningstjeneste (PET), når den efterforsker de traditionelle terrorsager.

Det vurderede den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp sidste år, efter at det er kommet frem, at regeringen lægger op til at lade PET få oplysninger om samtlige flypassagerers kreditkort, rejsepartnere, tidligere rejsemål m.v. uden retskendelse.

Systemet kan naturligvis også bruges mod de mange flyrejsende klima-terrorister.

Sverige har lagt en afgift på flyrejserne, men med det resultat, at de rejsende så flyver fra eksempelvis København, hvor der ikke er afgifter.

Løsningen er naturligvis at udnytte totalovervågningen af samtlige flyrejsende, hvor klima-terroristerne kan pålægges individuelle afgifter over skatten, i forhold til pågældendes individuelle økonomi, antal kilometer flyrejse, flytypens CO2-udledning og lignende parameter.

Derved bliver systemet retfærdigt på den måde, at de velhavende kommer til at betale mange gange mere for samme rejse, end eksempelvis pensionisten.

Fly er forbeholdt eliten

Det er muligt, at Ryanairs slagtilbud giver dig mulighed for både at komme til London og Lissabon i efteråret.

Men hvis du tror, at fly er noget, alle har råd til, må du nok tro om. Kun tre procent af verdens befolkning rejser årligt uden for deres eget lands grænser, og selvom folkerige lande, som Indien, Kina og Brasilien er begyndt at indtage skyerne, er fly en elitevirksomhed, understreger Stefan Gössling.

Problemet er især, at det er blevet normalt for mange at flyve meget. Specielt den unge generation i den vestlige verden er vokset op med at flyve, er noget, man gør, hvis man vil være “noget”.

– Unge bruger flyrejser til at skabe social kapital på sociale medier som Instagram og Snapchat. De handler om at kommunikere sig selv mere interessant som person. De lever i nuet og tænker ikke så meget på fremtiden. Og dermed ikke klimaet, siger Stefan Gössling.

Københavnere flyver mest

Regionalt i Danmark er der stor forskel på, hvor mange penge vi bruger på at flyve. Mens en gennemsnitshusstand i hovedstaden bruger mere end 2.700 kroner om året på flyveture til udlandet, bruger en nordjysk kun 770 kroner.

Men samlet set slår også den danske flytrafik rekorder. I juli havde Københavns Lufthavn sin travleste dag nogensinde med 110.000 rejsende på én dag.

Sidste år voksede flytrafikken med næsten syv procent målt i passagerkilometer. Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at udviklingen vender.

.

Københavnerne flyver mest

Pernille Skipper: Svært at finde balancen i ikke at være en (miljø-klima) hykler…

.

Ifølge Stefan Gössling skal der politisk handling til. Det skal være dyrere at flyve.

– Jeg synes, det er rimeligt, hvis fly bliver 50 procent dyrere end i dag. Jeg tror ikke, at der er nogen, der vil klage over, at det er for dyrt. Vi tilpasser os til det, vi har råd til, siger han.

Kilde: dr.dk – Kilde: tv2.dk

.

Klimaet er nu forsidestof: Europa som helhed står foran at slå varmerekord

.

You may also like...