Den danske udgave af Donald Trump hedder: Pernille Vermund

»Jeg tvivler virkelig på hans evner – hans formåen – til at være i det embede«

.

Toppolitikere på stribe undsiger Trump: – Det er for sygt

.

Det påfaldende her er ikke, at manden er alvorlig psykisk syg, men at han er folkevalgt amerikansk præsident. Hvilket stiller spørgsmålstegn ved befolkningen, og deres manglende realitetssans.

En række fremtrædende demokrater og republikanere tager afstand fra præsident Donald Trumps kommentarer, efter han tirsdag aften skød skylden på både hvide nationalister og venstreorienterede demonstranter efter urolighederne i Charlottesville.

Det kostede den 32-årige Heather Heyer livet, da 20-årige James Alex Fields Jr. i en bil, en Dodge Challenger, kørte ind i en gruppe antifascistiske demonstranter i Charlottesville i Virginia.

En tidligere lærer fortæller, at den 20-årige fra Maumee, Ohio, der deltog i et højreradikalt møde, som Heather Heyer var med til at demonstrere imod, havde sympati for Adolf Hitler.

– Når du har talte med James i et stykke tid, ville du begynde at høre hans sympati for nazismen, den idolisering af Adolf Hitler, den tro på hvidt overherredømme, fortalte gymnasielærer Derek Weimer til Associated Press (AP).

– Det var helt klart, han havde nogen virkelig ekstreme synspunkter. Han følte sig, hvordan skal jeg sige det, undertrykt og forfulgt. Han troede virkelig på den her hvide overlegenheds-ting (“white supremacist thing) Han var virkelig bidt af nazismen, og han var virkelig glad for Adolf Hitler, fortæller Derek Weimer.

.

.

Flere politiker kritiserer præsidenten på de sociale medier for ikke klart at tage afstand fra tilhængere af et hvidt overherredømme.

– Vi må gøre det helt klart. Forestillingen om hvidt overherredømme er frastødende. Disse fordomme er imod alt, hvad dette land står for. Der kan ikke være nogen moralsk tvetydighed, skriver Republikanernes formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, på Twitter.

.

.

Florida-senator og tidligere præsidentkandidat Marco Rubio, går direkte imod præsidenten. I en længere tråd på Twitter skriver han blandt andet, at når en hel bevægelse er bygget på had og vrede mod andre mennesker, så retfærdiggør og fører det til vold mod dem.

– Disse grupper bruger i dag de samme symboler og de samme argumenter som nazister og Ku Klux Klan, grupper, der er ansvarlige for nogle af de værste forbrydelser mod menneskeheden nogensinde.

.

Den danske udgave at Donald Trump hedder: Pernille Vermund

.

.

Pernille Vermund er formand for Nye Borgerlige, som snart er opstillingsberettiget. Hun vil stoppe al asylbehandling og hjemsende flere udlændinge.

.

Smittebærer, rabiat, rebel, dødsensfarlig, fremmedfjendsk.

Det skorter ikke på tillægsord, der er blevet brugt af offentlige debattører til at beskrive et af de nyeste skud på den landspolitiske stamme: Pernille Vermund, partiformand for Nye Borgerlige.

.

Hun peger på sig selv som statsminister efter valget.

Og sender gerne mennesker tilbage til lande med tortur

.

Hvorfor skulle det være fremmedfjendsk at ønske en anden udlændingepolitik, spørger den 40-årige Pernille Vermund retorisk.

– Men jeg klynker ikke. Så skulle jeg ikke være gået ind i politik. Men jeg savner nuancerne, siger partiformanden, som selv kalder sin politik for ’skarp’.

Partiet blev stiftet sidste efterår, og storhedsvanviddet fejler ikke noget. Hun peger ikke overraskende på sig selv som statsministerkandidat og tror på, at partiet efter et valg bliver tungen på vægtskålen, som tvinger en fremtidig blå regering til at indføre et asylstop, og føler sig ‘fuldstændig overbevist om’ at der kommer et asylstop, hvis Nye Borgerlige kommer i Folketinget.

.

Det er ikke blot det, der siges, ikke kun adfærden, men især dét, der er underforstået det sagte, der skal observeres.

.

Hele partiets eksistensgrundlag er hadet til muslimerne, og hovedformålet er først og fremmest at få stoppet alle asylansøgere i overhovedet at søge asyl i Danmark. Herefter at få de herboende udlændinge til inden to år ’enten at finde et job eller planlægge rejsen hjem’.

Den desperation, som Pernille Vermund forsøger at give indtryk af hersker hos befolkningen, – “skal ikke nå så vidt, at der skabes splid i vores samfund. Nogen må tage politisk ansvar”. Pernille Vermund synes manipulerende, at “det er uhyggeligt, at vi risikerer vores retsstat og demokrati, når folk tager sagen i egen hånd på grund af desperationen. Der må vi ikke nå til”, siger Pernille Vermund med henvisning til nogle af de sager, hvor borgere har begået hærværk mod eksempelvis asylcentre og senest en indvandrers kiosk.

– Hvis jeg ikke havde engageret mig politisk, så ville jeg have været bekymret. Ikke for en borgerkrig i første omgang – der går noget tid – men for de konflikter, der er indledningen til borgerkrigslignende tilstande, siger Pernille Vermund.

.

Samme underforståede vendinger satte “gaderne i brand” i USA

.

– Vores frisind er noget af det vigtigste at bevare. Det er noget, som ligger i vores kultur, men som ikke ligger i alles kultur. Vi har et ansvar for at sikre, at dem der kommer hertil respekterer vores samfund og bidrager positivt. Kriminelle er der ingen grund til at beholde – eller overhovedet byde velkommen, siger Pernille Vermund.

Partiet ønsker, at alle, der ikke er som vi, slet ikke skal have mulighed for at søge asyl i landet. Derimod skal vi, for ikke er fremstå fuldtonet fascistisk, tage imod nogle få hundrede personer, som vi selv udvælger – de såkaldte kvoteflygtninge. Samtidig skal det være sværere at få ophold i landet, og endnu sværere at få statsborgerskab.

– Med den forkerte befolkning kan demokratiet blive afskaffet. Så jeg vil sikre, at vi kun får demokratisk sindede borgere. Du må gerne være udemokratisk og opholde dig lovligt i landet – men stemmeretten og statsborgerskabet skal gives til langt færre.

.

.

– Vi skal ikke være tolerante over for det intolerante. Vi skal ikke være så barmhjertige, at vi også kan leve med, at folk slår os ihjel eller kommer hertil for at afskaffe demokratiet. Det er den største udfordring med islam og med dem der kommer hertil og ikke passer ind, lyder det fra partiformanden.

Det skal også være sværere at komme hertil for at arbejde. Kravene skal sættes i vejret og du må kun komme over landets grænser, såfremt du kan forsørge dig selv. Det forklarer hun med, at de øgede krav til opholdstilladelsen, vil ‘dæmme op for dem der i dag bliver familiesammenført’.

Samtidig ønsker hun at folk fra Irak, Afghanistan, Libanon og Somalia skal mødes med yderlige skærpede krav – her skal de have et job på hånden, som giver bedre løn, end hvis de kom fra et andet land.

.

Søren Pind (V): Højrefløjen i dansk politik støtter Islamisk Stat

.

– Det er de fire lande, der er allerværst. Erfaringerne viser, at især andengenerationen af den her gruppe mennesker, har svært ved at indordne sig.

Det lyder voldsomt generaliserende for den afghaner, som kunne komme hertil, kunne forsørge sig selv og gerne vil integrere sig?

– Ja, og det vil det også være i en periode. Men om måske 10 år, vil man have sorteret de dårlige fra, og så vil statistikken have ændret sig. Så kan de være velkomne.

– Vi kan ikke være tjent med, at folk ligger i gummibåde henover Middelhavet, hvor de drukner. Menneskesmuglere lever af det her. Folk skal ikke udsættes for den fare ved at blive lokket med et liv i sus og dus i Vesten, mener Pernille Vermund.

.

Direkte Link til udsendelsen

.

Meget af partiets udlændingepolitik er i konflikt med gældende internationale konventioner. Det ved Pernille Vermund godt, og hun mener, at løsningen ligger ligefor:

– Et opgør med flygtningekonvention er fuldstændig afgørende for at få Danmark på rette kurs igen.

Hun kalder konventionen lige så udemokratisk som sharia-lovgivning. Sharia-lovgivning blev nedfældet for 1300 år siden, og på samme måde er konventionerne også et ekko fra en anden tid, forklarer hun. Den stammer fra 1951, og er ikke gearet til de flygtningestrømme, Europa i øjeblikket oplever fra mellemøstlige og nordafrikanske lande.

– Vores udlændingepolitik er baseret på, at vi har en totalt fri nationalstat. Vi skal ud af EU og have et opgør med konventionerne. Vi er med i konventionerne for at holde andre lande op på det. Jeg har stor tiltro til, at Danmark ikke vil blive et sted, hvor vi indfører dødsstraf eller tortur – vi skal ud af konventionerne for at sikre fred og fordragelighed.

Alle borgerlige partier har meldt sig klar til at se på, om Danmark skal være medlem af konventionerne i den form de har i dag. Selvom de fleste peger på, at en ændring skal ske i fælles europæisk gensidighed, så er Pernille Vermund fortrøstningsfuld i forhold til at få lavet om på konventionerne, som oprindeligt blev aftalt for at sikre til dels almene menneskerettigheder og beskyttelse mod krig, tortur og forfølgelse.

– Løsningen findes ikke i EU. De har haft ansvaret, men svigter det. Når man har afgivet ansvaret til nogle, som svigter det, så må hvert land tage ansvaret tilbage og selv finde løsninger, mener Pernille Vermund.

.

.

Et totalt sammenbrud af internationale aftaler, der bliver afløst af nationale staters egne love og regler, frygter hun ikke. Hun mener, at man landene imellem vil finde inspiration – og en situation, hvor hundredetusindvis af mennesker, står ved porten til Europa, skal heller ikke frygtes.

– Det er fordi, man tænker, at de skal hertil. De har ikke noget at gøre her. Der er masser af andre steder at tage hen, og vi ved, at mange ikke er rigtige flygtninge. Vi skal ikke tage imod nogle – heller ikke krigsflygtninge.

Hun frygter derfor ikke for folks desperation ved de ydre grænser, for de ’er i forvejen desperate’. Uanset om Vesten deltager i krige eller ej, så mener partiformanden, at de millioner af mennesker som lever i krig og ufred, bliver ved med at bekrige hinanden.

– Den krig og ufred kan vi ikke tage ansvar for. Vi kan kun tage ansvar for den danske befolkning. Vi er ikke forpligtet til at tage ansvar for, hvad der foregår i andre lande, siger hun.

.

Partiet kom til verden i en brandert.

.

– Vi kan se, at flere af dem, som flygter fra krig og ødelæggelse, tager deres interne stridigheder med sig til vores del af verden. Det skal vi forhindre. De må retur og selv finde løsninger i deres lande. Vi kan ikke adoptere krig og ufred. Det skal vi ikke. Det må vi ikke. Det kan vi ikke tillade.

Hun afviser samtidig, at Nye Borgerliges politik vil medføre splid i vores eget samfund.

– Nogle bliver marginaliseret i dag, fordi man ikke tager fat i ballademagerne. Så de 60 til 70 procent, som kan leve i god ro og orden bliver marginaliseret fordi de sidste får lov til at fylde så meget. Hvis vi var konsekvente, og sendte kriminelle ud af landet, ville de sidste kunne leve her i fred og fordragelighed. Der er mange, der bidrager til vores fællesskab og er gode danskere. Dem svigter vi, hvis vi ikke sorterer de brodne kar fra, siger Pernille Vermund.

Kilde: nyheder.tv2.dk – Kilde: nyheder.tv2.dk

.

Søren Pind (V): Højrefløjen i dansk politik støtter Islamisk Stat

.

You may also like...