Deadline: “Lone Wolf” er et uhyggeligt stærkt våben mod Vesten

Islamisk stat jihadists03

.

Det forekommer meget sjældent, at de såkaldte “terrorforsker” sætter fingeren på det ømme punkt. Der uforfalsket røber årsagen til de stadig flere islamistiske kampgrupper, hvor Islamisk stat ubetinget er den farligste af alle.

I Deadline drøftes Islamisk stat som værende en terrorgruppe, og ikke som en logisk konsekvens af den vestlige verdens storhedsvanvid.

Det er interessant at høre Deadlines gæster: David Vestenskov, Forsvarsakademiet og Jacob Schrf, der er tidligere PET-chef, drøfte Islamisk stat, deres “ulve” med videre samt, hvad man som samfund kan gøre ved det hele.

Forsvarsakademiet David Vestenskovpet

Men så længe man tillader udprægede islamofobiske partier, som Dansk Folkeparti, Konservative og måske snart Ny Borgerlige og Dansk Samling og tilsvarende, samt støtter Israel og Bashar al-Assad… er der ingen grænse for radikalisering af muslimer.

Men det taler man ikke om…. Det burde man!

.

Med hensyn til kalifatet, skal man huske, at det er skabt i nutid, og det i forhold til en muslimsk befolkning, hvor ungdommen er overvældende repræsenterende flertallet af muslimerne.

Der derfor kan forholde sig anderledes til et nærværende kalifat i nutid, end et tidligere kalifat i fortid.

Kalifatet forsvinder ikke, som David Vestenskov, Forsvarsakademiet, er inde på, ved det besættes af kuffar. Da kalifatet er helt centralt for Islam, påkræves det derimod generobret fra de besættende kuffar.

Hvorfor besættelsen af kalifatet ikke minimere søgningen til kalifatet. Men vil øge den!

I øvrigt viser undersøgelser lavet i 2014-15, at ISIL har 42 mio. støtter alene i den arabisk talende del af verden… der kun udgør små 20 % af den samlede ummah.

Så vi taler om meget store tal. Det set i forhold til…. hvad en enkelt mand kunne udrette i for eksempel Tunesien…!

Israel er ansvarlig for, at der blandt palæstinenserne er op mod 1 mio. ISIL-støtter.

Man vil gerne se bort fra den vestlige verden er væsentlig medvirken til ISIL i dag findes, og forsat er årsagen til, at muslimer gerne går i døden i kampen for kalifatet….!

Men så længe man kun drøfter overfladen, ser man ikke det, som er under udvikling i dybet.

Kilde: facebook.com/DR2Deadline

 

Danmark Niels Krause-Kjær

Niels Krause-Kjær

Vært: Man har jo hørt nogle af de personer, der har begået de her terrorhandlinger her i sommerens løb, som har sagt, som forklaring… I bomber os, altså I bomber Islamisk stat, så gør vi det her. Hvis I holder op med at bombe, så holder vi op med det her.

Passer det ikke eller hvad?

.

.

Deadline

Vært: Niels Krause-Kjær

Se udsendelsen her – Der er tidsbegræset tilgængelig

Gæster:

David Vestenskov, projektforsker og analytiker, Forsvarsakademiet – Jacob Schrf, tidligere PET-chef

 

Vært: Jacob Schrf. Du siger, vi kommer til at se mere af det her. Hvordan kan du være så sikker på det?

 

Jacob Schrf: Jeg tror det her er en tendens, som vi vil kommer til at se fortsætte, også i de kommende år. Terror er ikke noget nyt fænomen, men det vi har set gennem den seneste tid er, hvor bredspektrede trusselbilledet det er, hvor kompleks trusselbilledet, vi står overfor. Og også, at vi står overfor en tendens, hvor personer måske ikke har et dybt forankret terrorforsæt, men lader sig inspirerer, og meget hurtigere er klar til at gennemføre handlinger, som har terrorens karakteristika.  

 

Vært: Og netop. Vi skal prøve, sådan at indkredse det lidt. Hvad det er for nogen personer, der er involveret, har været det, eller måske kommer til at blive det. Davis Vestenskov. Du sidder i Forsvarsakademiet. Har Islamisk stat… altså. Når I sidder og ser fra jeres udkigspost. Har Islamisk stat så terrorceller i Europa?

 

David Vestenskov: Umiddelbart, og baseret på de angreb, som vi har set udført gennem de seneste 2 år, så har de jo ikke aktive, operative celler, som planlægger og udfører angreb i Europa. Karakteristikaene ved de angreb, som er blevet udført, det er de er sket på egen hånd, og tilnærmelsesvis har der været en eller anden sløret kobling ned til Raqqa, ned til Mosul, Som ikke rigtig er fuldstændigt bestemt, men det er på egen hånd, de her celler eller enkeltpersoner har udført angrebet. Men de vil gerne hænge det op på Islamisk stat, de vil gerne hænge det op på den her ide, om kalifatet.

 

Vært: Og det her med, at nogen sådan på egen hånd beslutter sig for at gøre noget, det må da være enhver efterretningstjenestes mareridt, Jacob Schrf?  

 

Jacob Schrf: Nu er der meget, der er efterretningstjenestens mareridt. Men det er klart, at det er en stor udfordring for efterretningstjenesten. Hvordan man sikre, at man kan få indsamlet oplysninger der gør, at man i tide kan indkredse truslen, og sætte ind over for den. Der tror jeg, at man må se i øjnene, at som terrortruslen udvikler sig, da er det meget svært for efterretningstjenesterne i tide at identificere og gribe ind overfor truslerne. Og vi er nødt til at samarbejde meget bredere, end bare at lade det være en opgave for efterretnings- og sikkerhedstjenesterne, at håndtere terrortruslerne.

 

Vært: Ja, for nogen dem, vi har set her i den seneste tid. Det er jo unge mennesker, som for nogen af dem er blevet, det som nogen kalder for lyn-radikaliseret. Altså i løbet af ganske kort tid, få uger eller måneder. Og igen havde, eller meget få, havde observeret noget før. Hvordan i himlens navn skal man få dem ind i radaren fra en efterretningstjenestes side. Det er jo umuligt?

 

Jacob Schrf: Jeg er meget enig. For vi ser jo nogle meget hurtige radikaliseringsforløb. Vi ser turbo-radikalisering, hvor folk meget hurtigt skrider frem i processen, og begynder at planlægge, og begå terrorhandlinger. Og det er en udfordring. Både i forhold til, at hvis det ikke er personer, der har tætte relationer til de her terrorgrupper og netværk. Hvordan får man dem så identificeret? Og det er selvfølgelig også en udfordring, hvordan når man at gribe ind i tide, og forbygge og imødegå en terrorhandling.

 

Vært: Har man nogen som helst ide om, hvad det er der motiverer, hvad der driver dem. En ting er, at nogen siger, det har med religion og ekstremisme at gøre. Men hvad er den direkte motor. Ved man det?

 

David Vestenskov: Det kan selvfølgelig varierer fra individ til individ, særlig hvis man kommer ind til de her angreb, hvor det er individuelle, der udføre dem. Og så tror jeg også, man skal til at kigge på den baggrund, det enkelte individ har. Og se på den sociale status, det individ har. Men når det er sagt, så er det klart, at religion er en eller anden form for katalysator. Og jo stærkere, denne her religion har stået, som i Islamisk stats tilfælde har været et territorielt kalifat, jo stærkere, set fra mit synspunkt, har der ligesom været en motiverende faktor for individet, at hænge det her op på.

 

Vært: Kan man sige, at den fysiske tilstedeværelse af en islamisk stat, hvor de har haft et landområde, eller udråbt, som deres kalifat. Det har simpelthen været en del af bagtæppet, der har gjort at nogen er blevet motiveret.

 

David Vestenskov: Det er i alt fald nemmere at hænge sine handlinger op på det her fysiske kalifat. Vi så jo også tidligere med al-Qaeda og andre islamistiske bevægelser, at også de var ude og opfordre. Al-Qaeda gjorde det i år 2010, og opfordrede folk til at tage sagen i egen hånd. Men vi så slet ikke den her type angreb dengang. Det er angreb, der er kommet efter kalifatet, efter det territoriale kalifat, og selvfølgelig også efter denne meget effektive kommunikation, som især islamisk stat har været i stand til at udøve gennem de seneste tre år.

 

Vært: Så er islamisk stat, kan man sige, ved flere lejligheder, opfordret til, kære venner. Jer derude, der tror på vores sag. I kan selv gøre noget, I kan gøre det i vores navn. Hvorfor… Det virker helt vanvittigt. Hvorfor skal der kun en opfordring til?

 

David Vestenskov: Ja, men det er fordi det er i Islamisk stats interesse, at skabe så meget kaos, som muligt, hos deres fjender. Og deres fjender lige nu er Vesten, og jo mere kaos, der er i Vesten, desto bedre er det for Islamisk stat. Særligt også, set i det lys, at de er så presset, som de er i øjeblikket både i Irak og i Syrien. Så tager man ganske enkelt fokus væk, ved at skabe kaos andre steder.

 

Vært: Og den der opfordring. Kære venner, Jer der tror på vore sag, I skal bare gøre noget, og sige I gør det i vores navn. Altså, den her lyn-radikalisering. Hvad er det. Kan vi identificere den yderligere, Jacob Schrf?

 

Jacob Schrf: Ja, der virker jo ved der er en modtagelighed. I forhold til det grundlæggende voldelige budskab. Og derfor er også vigtigt, at vi indser, at det jo ikke er nok bare, at forsøge at bekæmper afsenderen af budskabet, vi er nødsaget til også at arbejde med at reducere den modtagelighed, den grobund, der er for det voldelige budskab. Og det er vi nødsaget til at få mere fokus på. Jeg tror, at det er en grundlæggende fejl at tro, at hvis vi får fjernet Islamisk stat, så har vi løst problemet. Det er et langt mere komplekst problem, vi står overfor. Vi har set det før med al-Qaeda, vi ser det også med Islamisk stat nu, at der er andre, der er klar til at tage over efter dem. Og stå på det militante budskab. Så det handler i høj grad om, at vi arbejder på at reducere vores sårbarhed, som sagt. I forhold til terrorisme. Det handler i langt højere grad om, at vi forsøger at reducere den sårbarhed, der ligger hos enkeltpersoner i forhold til de radikale miljøer.

 

Vært: Og uden at det her nødvendigvis skal handle om, skal vi sige, debat om uenighed, så fornemmer jeg, at du som tidligere PET-chef og du som medarbejder, måske er en lille smule uenige. Når du siger, at når Islamisk stats måske forsvinder, så kommer der noget andet op. Og du, David, hænger det lidt mere op på, at det rent faktisk betyder noget, at der er det kalifat i øjeblikket. At det er fysisk tilsteder.

 

David Vestenskov: Det er helt sikkert. Og det fordi jeg kan se en klar forskel i forhold til de terrorangreb, der er blevet udført i kølvandet på al-Qaeda. Og hvis man også trækker det tilbage til invasionen af Irak, invasionen af Afghanistan, hvor der også opstod en række islamistiske bevægelser. Så den her type angreb rettet mod Vesten af enkelt individer, har vi ikke set, den her type angreb før.

 

Vært: Det kan jo være et tilfælde, at det så eskalere lige i øjeblikket. Det behøver jo ikke at have noget med Islamisk stat…

 

David Vestenskov: Det behøver ikke være… Selvfølgelig kan det også være en kobling af mange faktorer, der… er jo også borgerkrigen i Syrien. Og hele situationen i Irak, som spiller ind på det her. Men som jeg ser det, så er der i hvert fald en helt klar fordel fra terrorbevægelsen side, ved de har noget konkret, et fysisk sted, som modtagerne kan forholde sig til. For hvis man vil give sit liv for noget, så er det immervæk mere appetitligt at give sit liv til noget fysisk, noget konkret, man kan forholde sig til, end til en eller anden undergrundsbevægelse, der har en ide.

 

Vært: Nu har vi i alt fald, at det foregår i Europa i øjeblikket. Og forventningen om, at det vil det som nok gøre i de kommende år. Så ser vi jo også i Danmark politibetjente, bevæbnede politibetjente foran den franske ambassade, foran den jødiske skole og andre centrale områder. Når der er sket noget umiddelbart derefter. Altså, vi forsøger at bevogte os ud af det. Det virker jo næsten omsonst så.  

 

Jacob Schrf: Ja, det er en meget statisk måde, at forsøge at håndtere en meget dynamisk trussel på. Det der er karakteristisk ved det, vi for alvor har set gennem de sidste par måneder, er vi står overfor en meget forskelligartet gerningsmandsprofil. Mange forskelligartede mål, som man forsøger at rette sine angreb mod. Og derfor er det meget svært at forudsige, hvad er det for mål, vi skal beskytte.

 

Vært: Hvad skal vi så gøre?

 

Jacob Schrf: Jeg tror, vi skal arbejde med at udvikle den måde, som vi skaber sikkerhed på i samfundet. Det at bevogte enkelte mål, ja, det efterlader jo en lang række ubeskyttede mål. Det er en meget dyr måde at skabe sikkerhed på. Og det er ikke nogen særlig effektiv måde. Vi har set masser af angreb rettet mod beskyttede mål. Altså bevogtede mål. Hvis man vil ramme det pågældende mål, så kan man ramme på trods af bevogtning. Så det er ikke en særlig effektiv måde at bruge ressourcerne på. Jeg tror, vi er nødsaget til i langt højere grad at styrke vores beredskab i samfundet generelt. Vores opmærksomhed i forhold til at kunne identificere et terrorangreb i tide. Den brede træning og uddannelse i, hvordan håndterer man et terrorangreb. Hvordan opføre man sig i forbindelse med et terrorangreb. Hvordan skal man hjælpe andre i forbindelse med et terrorangreb. Så vi er nødsaget til at mobilisere en langt større del af samfundet, som en del af vores beredskab i forhold til terror. Så vi er nødsaget til at se det i øjnene, at her er der tale om en trussel. Vi har haft terrortrusler tidligere. Vi vil fortsat have terrortrusler. Det er en risiko, som vi ikke fuldstændig kan eliminere. Vi kan gøre noget for at reducere den, og det skal vi løbende gøre. Men vi skal gøre det rigtige for at være sikre på, det har en effekt.

 

Vært: Set fra Forsvarsakademiets side. Hvad skal der til for at reducere terrortruslen?

 

David Vestenskov: Indledningsvis skal man i al fald reducere den historie, den fortælling, den narrativ, som Islamisk stat har været ud og fortælle.

 

Vært: Så bombe Islamisk stat….

 

David Vestenskov: Bekæmpe den i hvert fald. Om det så skal være…

 

Vært. Skal vi ikke bare sige det, som det er..?

 

David Vestenskov: Selvfølgelig skal der også landtropper til på jorden. Men at fjerne Islamisk stat territorielt, tror jeg vil være en markant svækkelse af i hvert fald incitamentet for individer til at hænge sig op på.

 

Vært: Man har jo hørt nogle af de personer, der har begået de her terrorhandlinger her i sommerens løb, som har sagt, som forklaring… I bomber os, altså I bomber Islamisk stat, så gør vi det her. Hvis I holder op med at bombe, så holder vi op med det her. Passer det ikke eller hvad?

 

David Vestenskov: Det er jo klart. Det element spiller jo også ind. Som jeg sagde tidligere, så er det kombination af flere forskellige faktorer. Jeg kan bare se sammenligningen med Islamisk stat og al-Qaeda, og på det tidspunkt, hvor al-Qaeda virkelig kom frem. Vi havde en Irak invasion, en Afghanistan invasion. En vi havde ikke denne type angreb, som vi har nu. Den forskel der er i den ligning, den er et territorielt kalifat, som jeg ser det.

 

Vært: Jacob Schrf. Når du siger, det er noget vi skal lære at leve med på en eller anden måde. Det virker jo lidt deprimerende på en måde, at skulle accepterer det. Hvor lang en tidshorisont er der på det her?

 

Jacob Schrf: Jeg tror, at når vi taler om terror. Så taler vi jo også om en grundlæggende sårbarhed i vores samfund. Som vi aldrig kommer til at fjerne. Terrortruslen vil altid være der. Det er desværre et vilkår i et åbent, demokratisk samfund. At vi vil være sårbare overfor terrorisme. Men vi skal gøre, hvad vi kan for at efterretningstjenesten er de rigtige steder. For at hente sine efterretninger. Vi skal gøre det rigtige, også når det handler om, om vi beskytter os bedst mulig mod terror.

 

Vært: Men risikerer vi ikke at få sådan et paranoid samfund?

 

Jacob Schrf: Jo! Og jeg synes jo heller ikke vi skal blive paranoide. Vi skal heller ikke blive overforskrækket i forhold til terrortruslen. Vi skal tænke fornuftigt og rationelt i forhold overfor hvad, det er for en trussel, vi står overfor. Og hvordan vi kan reducere sårbarheden i vores samfund.

 

Vært: Tak fordi I kom begge to.

.

OK_Martin_Henriksen

Deadline med Martin Henriksen: Vi er ikke et anti-muslimsk parti. Vi kan bare ikke lide muslimer

.