Deadline 13. marts om ulve røber, at Danmark ingen miljøminister har…!

Danmarks Miljøminister Espen Lunde Larsen og Maria Reumert Gjerding – Deadline 13 marts 2018

.

Danmarks Miljøminister Espen Lunde Larsen og Maria Reumert Gjerding – Deadline 13 marts 2018

 

Interviewer: Nu skal det så handler om noget helt andet, som man siger, nemlig det mest omdiskuterede dyr i den danske natur for tiden – ulven.

Indklip med Seniorforsker, Aarhus Universitet, Peter Sunde:

 – Hvis du for eksempel har ørepropper på så du ikke ser hvad der foregår omkring dig, ja men så er der en øget risiko. Så eksempel, hvis du panikker, og ikke opføre dig hensigtsmæssigt, så er der også en øget risiko.

 – Små børn og alt andet lige, hvad skal man sige, de har mindre kropsstørrelse, og der er måske også en større risiko for at de ikke vil opføre sig rationelt i situationen fordi de er små børn.

Tilbage i studiet.

Interviewer: Hvis du bor i et område med ulve, så pille musikken ud af ørerne på løbeturen, og lade være med at sende ungerne alene i skoven. Sådan lyder altså rådene fra forsker fra Aahus Universitet, der det sidste halve årstid har deltaget i det såkaldte projekt ”Ulvedialog” sammen med en gruppe vestjyder.  

Og lad os lige se hvad det har sat gang i med ulve dialogen.   

Ulve har været fredet af EU siden 1992. Og i 2012 blev det første ulv på dansk jord i knap 200 år set og fotograferet. Senere blev den fundet død i Thy Nationalpark. Og siden er den nationale bestand af ulve blevet kortlagt. Og i perioder fra 2012 til 17, er mindst 8 ulve indvandret til Danmark fra Tyskland.

Det viser denne nypubliceret rapport fra Aarhus Universitet.

Kort før årsskiftet var 3 af dem her stadig. En menes at være udvandret, mens 4 er forsvundet. Formentlig døde eller blevet skudt af krybskytter.

To af de tilbageværende danner par i Ulfborg området i Vestjylland, og i sommer fik de 8 unger. Kort før årsskiftet var de 6, måske alle 8, i live.

Ulveungerne har vokset sig store, og det samme har frygten i dele af befolkningen med ønske om at gøre noget.

TV-klip med borger fra Idom i Vestjylland:

Poul Erik Just: Vi har tydelige spor på vores mark af ulve, og vi har kreatur der går, frilandskvæg der går, og frygter den ”dav” vi finder skambidt kalve.. Klip… De skal udryddes. Kort og godt!

.

I England dræbes der årligt 15.000 får af hunde.

Der er ingen ulve, man kan give skylden….!

Britiske hunde dræber 15.000 får om året

.

 

Interviewer: Og nu skal vi til Holstebro til dig Karsten Filsø, medlem af Byrådet i Holstebro. Valget for SF og formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Men det er slet ikke derfor du er med.

For du bor på en ejendom øst for Ulfborg – Er der ulve på dine jorder?

.

Karsten Filsø SF Holstebro

.

Karsten Filsø: Ja, det sker. Man jeg har ikke selv set dem. Men der er andre, der har set ulve på vores ejendom.

Interviewer: Og hvordan har du det selv med der er ulve, og ulve, om end ikke sådan lige uden for døren, men sådan i hvert fald… at de er der?

Karsten Filsø: Jeg er sådan set ganske afslappet med det, men ulven er et bekendtskab, som skaber spild og utryghed hos mange.

Der er alle mulige holdninger fra de er en berigelsen, som du sagde i din introduktion, til at det er et bæst, der skal skydes og begraves ned i et dybt hul. Og alle de nuancer, der er der i mellem.

Så det er ikke bare et problemfrit bekendtskab vi får her.

Interviewer: Nej, og det er som om holdningerne til ulven er blevet sådan lidt skærpet på det seneste. I har haft Borgermøde i området, og der har været meget diskussion omkring det.

Hvorfor tror du at holdningerne er blevet lidt skærpet?

Karsten Filsø: Ja, men det er fordi primært, at vi ser nogle billeder i aviserne og i TVmidtvest, især omkring de her ulveangreb på besætninger, og ulven har nogle spisevaner, der provokerer..he he ganske gevaldigt, fordi det ikke bare er sådant, at den går ind og tager et enkelt lam eller et enkelt får, og spiser det, men der ryger flere med i købet, når først den er i gang.

Og en landmand, der kommer ud og ser en del af sin besætning bidt helt eller halvt ihjel, det er dårlige historier, og vi er nødt til at komme i en situation, hvor vi får formindsket disse angreb ganske betydeligt.

Interviewer: Og en ting er jo, kan man sige dermed, at får og lam kan komme i klemme med nogle ulve, De har ikke sådan mulighed får at ændre adfærd, men det har mennesker jo.

Men folkene i området, har de ændret adfærd på det seneste?

Karsten Filsø: Ja, nogen har, altså, der er nogen, der er meget bange for ulve, det er der, og der er andre der synes det er fascinerende med et nyt dyr i naturen.

Men der er helt klart nogen som afholder sig fra at gå en tur i skoven.

Interviewer: Og hvad med børn? Man kunne jo forestille sig, hvis man har et spædbarn, der plejer at blive lagt ud i barnevognen for at sove til middag på terrassen, at nogen kunne have tanker omkring det?

Karsten Filsø: Ja, det hører jeg da også, at nogle der siger, at det tør de ikke gøre længere, at de lader barnet blive indenfor, eller de lavet et stort hegn rundt omkring deres grund.

Det er jo meget forskelligt, hvordan folk opfatter det her.

Hvis man kigger på, hvad der er af erfaring med ulveangreb rundt omkring i Europa, så er det jo faktuelt ganske, ganske lang tid siden, at der er sket et angreb på mennesker.

Men det kan jeg og andre godt sige til folk. Men derfor kan de jo godt være bange alligevel.

Interviewer: Sådan er det nemlig. Du skal have tak for du var med til aften fra Holstebro.

.

.

Interviewer: Vi fortsætter snakken. Og det gør vi med jer to, Maria Gjerding fra Enhedslisten og Espen Lunde Larsen, Miljø- og Fødevareminister.

Og jeg vil godt begynde med dig, Espen Lunde Larsen.

Altså, det er jo din politiske baghave det her. Det er der, hvor ulvene går rundt.

Hvad er dit budskab til dem, der er bekymret?

Espen Lunde Larsen: Ja, men jeg forstår godt den bekymring. Jeg kan godt forstå, at folk, der bor i Midt- og Vestjylland, og Nordenfjords, hvor nogen også har set ulven, at der er masser af folk der er bekymret.

Budskabet er selvfølgelig, at vi ser meget få angreb, som også Karsten Filsø siger, men vi fra regeringen har sagt, at vi vil gøre hvad vi kan for dels at dæmme op for de skader, som sker når ulven angriber på dyr, men også at have en håndfast tilgang i forhold til menneskers sikkerhed.

Interviewer: Når du siger, at du godt forstår bekymringen, betyder det så også, at du mener den også er begrundet?

Espen Lunde Larsen: Ja, men frygt er jo svær at give en ret begrundelse for. Jeg kan jo godt forstå, når jeg ser de her ulveråd, som du også indledte med at sige, at man skal på med at løbe på stier med musik i ørerne, eller at børn leger i naturen visse steder.

Det løber da koldt ned af ryggen på mig, når jeg hører den slags. Og det gør det sådan set ikke fordi, jeg vil skræmme nogen. Men gør det da fordi, vi normalt kan færdes frit i den danske natur uden at frygte noget. Og denne frygt er jo tændt hos ret mange mennesker.

Interviewer: Maria Gjerding.

Hvad burde Espen Lunde Larsen og andre politikere sige disse borgere, der jo helt oplagt er bekymret?

Maria Reumert Gjerding: Han burde, være en ansvarlig minister for det her område, og fortælle folk, at der ikke er noget at være bange for.

At ulven ikke angriber mennesker. At forskere sådan set fortæller os, at vi kan bruge skoven og naturen fuldstændigt som vi plejer, dybest set. At vi også kan overnatte i naturen i åbne shelter.

At der i Tyskland er flere hundrede ulve, også i tæt befolkede områder, uden der sker noget som helst.

At der for eksempel i Italien er 7-800 ulve, også lige uden for Rom, i en stor nationalpark, hvor der hver sommer kommer 2 mio. mennesker, uden at der er aggressive ulve, uden der er angreb overhovedet.  

Det synes jeg vil skal fortælle befolkningen. Fordi vi skal tage denne frygt ekstremt alvorlig. Men vi skal ikke puste til frygten. Og det er det, jeg synes man kommer til.

I den rapport fra 2013, hvor de anbefalinger med musik i ørerne fremgår, der står det jo meget klart, at man skal passe rigtigt på med at give disse anbefalinger.

Hvis man ikke samtidigt fortæller, at risikoen for angreb er nærmest lig med nul.  

Interviewer: Espen Lunde Larsen. Hvorfor er det så ikke det du siger, vi lige har hørt blive sagt af Maria Reumert Gjerding?

Espen Lunde Larsen: Men jeg siger jo, at man skal tag…..

Interviewer: Er du enig med hende?

Espen Lunde Larsen: Nej, jeg er ikke fuldstændig enig med Maria Reumert Gjerding.

Jeg er enig i der er lav risiko for at mennesker bliver angrebet. Det er jeg helt enig i.

Men jeg forstår virkelig godt de mennesker, der går rundt i naturen, og ser ulve på deres ejendom i Midt- og Vestjylland, eller i Nordjylland, at de har en bekymring for det her.

Det forstår jeg virkelig godt.

Og derfor handler vi jo også på det fra regerings side. Fordi det er nødvendigt at have nogle håndfaste initiativer omkring det her.

Puls, at der jo er hele det her dyrevelfærdsmæssige side af det, som også Karsten Filsø berør.

For vi kan jo ikke bare lukke øjnene for at ulven angriber får i hobetal og så videre.

.

.

Interviewer: Men hvis de ikke er farlige for mennesker, så er de håndfaste initiativer vel mere en oplysningskampagne om, at der ikke er noget at være bekymret for?

Espen Lunde Larsen: ja, men problemet er jo, at hvis vi sidder og siger, at de ikke er farlige for mennesker, og du har et angreb om 14 dage, hvad er reaktionerne så?

Derfor bliver man nødt til at tage det forbehold, at ja, der er risici forbundet med at have ulve i den danske natur, og Danmark er helt anderledes end Tyskland.

Vi er et meget mindre landområde, vi opdyrker vores areal langt mere aktivt, end man gør der. Der er ikke nær så mange helle-steder for ulven, som i for eksempel Tyskland.

Så man kan ikke sammenligne den topografi, der er der.

Maria Reumert Gjerding: Du ved, ligeså godt som jeg, at der kommer ikke lige pludselig et angreb om 14 dage.

En ulv, der udvikler sig til at blive farlig, gør den henover en lang periode. Og den udviser talrige tegn på unormal ulveadfærd under vejs.

Du skal fortælle befolkningen, at din myndighed, din naturstyrelse, har styr på situationen.

Holder øje med ulvebestanden, holder øje med de bliver ved med at have en naturlig ulveadfærd.

Hvor de er sky, hvor de søger væk fra mennesker og hvor der ingen risiko er for angreb.

Og du skal fortælle befolkningen, at hvis de ser unormale ulveadfærd, så skrider I ind og skyder den ulv, der er unormal og kan udvikle sig på sigt til at blive farlig.

Det er dét, som befolkningen har brug for at vide.

For får man en ide om, at der kan komme et angreb om 14 dage, hvilket der ikke kan, så bliver man selvfølgelig nervøs.

Det er ikke ansvarligt over for de mennesker i Vestjylland, at vi puster til bekymringen.

Espen Lunde Larsen: Men vi spreder da ikke usikkerhed….

Maria Reumert Gjerding: I skal fortælle, der ikke er nogen fare. Og man kan opdage det i tide.

Espen Lunde Larsen: Men vi kan ikke give den garanti.

Men jeg er meget optaget af, at de problemulve, der er, at de bliver reguleret. Og derfor ser vi ind i nu, hvordan definere man en problemulv.

For det er helt uacceptabelt for de dyreholder der er, at man ikke kan komme det problem til livs, hvis man ser sin fåreflok eller kalveflok bliver angrebet igen og igen.

Og nu venter vi jo bare om ganske kort tid, så kommer foråret. Så skal alle de økologiske dyr ud, en lang rækker andre dyr kommer ud. Så bliver det er ren ”madkasse” for ulven, visse steder i landet.

Det bliver vi simpelthen nødt til at tage alvorligt.

Ikke mindst fordi det skræmmer dyrene, det skræmmer produktionsdyrene, og vi ser nogle ændrede adfærd.

Og der er det for enkelt at sige, at vi behøver overhovedet ikke at frygte ulven. Fordi det gør vi, når det gælder vores dyr. Der er en minimal risiko for mennesker. Men vi tager det meget alvorligt.

Og derfor handler vi også på det.

Maria Reumert Gjerding: Som reglerne er i dag, så kan vi allerede skyde en problemulv. Hvis den for eksempel begynder at udvise unormal ulveadfærd, så den på sigt kan blive farlig for mennesker, eller hvis den igen og igen angribe husdyr.

Og jeg er meget enig med dig i, at for husdyrene er det et problem.

Derfor skal vi sørge for at få dem hegnet ordentlig ind med ulvesikker hegn, som vi ved i hvert fald fra vores nabolande virker. Og eventuelt med vogterhunde, hvis det viser sig at være et stort problem.

Fordi.. ja. Selvom man kigger på proportionerne, så ved vi, at det er 0,6% af ulvens føde, i hvert fald fra Tyskland, som den finder hos dyr.

Så det er meget, meget, meget lidt. Og der er masser af mad i den danske natur.

Men for den enkelte avler er det selvfølgelig et problem.

Så der er jeg meget enig i vi skal hjælpe landmændene.

Men vi er nødt til at være meget klare i mæglet om, at det her ikke er et problem for mennesker. Og at vi holder øje med ulvebestanden.

Og vi sørger for at sætte ind, hvis vi ser der opstår en risiko for mennesker.

Espen Lunde Larsen: Ja, men vi sætter ind og vi holder øje. Med der er et ekstra spor. Der den reguleringsmekanisme, som vi skal have set på. Og derfor tager regeringen….

Interviewer: Når du siger reguleringsmekanisme, hvad ligger der så i det. Fordi i øjeblikket…

Espen Lunde Larsen: Det er et inkluderende sprog for, at man kan skyde en ulv.

Maria Reumert Gjerding: Med det kan vi allerede i dag….

Interviewer: Ja i dag må man skyde problemulve, dem som vurderes som farlige for mennesker, eller på anden måde har en mærkelig adfærd, men en regulering…..

Maria Reumert Gjerding: Men hvad er det du mere vil?

Interviewer: Det du taler om må være, hov nu har vi flere ulve, end vi ønsker at have. Men dem må man jo ikke skyde. De er jo fredet i Europa.

Espen Lunde Larsen: Det må man nemlig ikke, og derfor har regeringen taget det op i EU-kredsen. Og gør det… kommer til at gøre det sammen med andre lande, blandet andet med Tyskland, fordi vi ønsker at ulven flyttes fra det man kalder bilag 4 art, der er totalfredet art, til en bilad 5 art, hvor man kan regulere yderligere.

Vi kan ikke sidde og se med lukkede øjne på at ulvebestanden vokser i Danmark, med eventuelle konsekvenser for både for mennesker og dyr.

Og derfor vil vi have en klarer regulering….

Interviewer: Hvor mange ulve er for mange?

Espen Lunde Larsen: Det er for tidligt at sige endnu. Vi kan se at det kobbel, der er nu, det giver store udfordringer med dyreholdet i visse dele af landet.

Og hvis ulven breder sig yderligere, så skal vi kunne handle mere håndfast på det, og det er regeringens klare holdning til det.

Interviewer: Jeg kun godt tænke mig at spørge dig, Maria. Fordi det her er jo sådan lidt geografisk bestemt for hvem der er bekymret, og hvem der ikke er bekymret.

For det er jo helt åbenbart, at der er i Vestjylland, hvor ulven rent faktisk er, der er der mange der er bekymret.

De er født og opvokset i København. Du er valgt i Nordsjælland. Espen Lunde Larsen er valgt i Vestjylland.

Du stiller op her om kort tid som præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Som er kendetegnet ved, at jo længere væk man kommer fra naturen, des flere medlemmer er der af Danmarks Naturfredningsforening.

Er det ikke kolossalt nemt for dig at sige, at ulve er en berigelse, en fornøjelse… Det er jo ikke i din baghave de kommer.

Maria Reumert Gjerding: Jeg synes ikke det er nemt. Altså, jeg synes ikke det er nemt. Jeg synes netop, at jeg taler meget stærkt for, at vi skal tage folks frygt alvorlig.

Men det synes jeg kun vi gør ved at tale om, hvordan virkeligheden er.

I stedet for at gøre folk endnu mere bange ved at tale om, der kan komme et angreb ud af det blå om 14 dage.

Og jeg synes også vi skal tale om de positive ting ulven giver os.

.

.

Espen er også naturens minister.

Det er jo sådan at ulven hører til i Danmarks natur. Den er det man kan kalde en ”nøgleart”. Den kan skabe forudsætninger for en helt masse andre arter. Der har været presset. Eller Havørn eller Kongeørn. Rød Glente, Grævling….. det skal vi huske også at fortælle.

At den ikke er farlig for mennesker. Men at den derimod kan berige os med en meget mere mangfoldig natur.

Vi ved begge to, at den danske natur er hårdt presset. Der kan ulven være med til at vende den udvikling.

Interviewer: Jeg vil godt lige holde fast i det med, at det er lidt nemmere for en københavner politiker og sige, at ulven er en berigelse, end det er for en politiker, der har sine rødder i Vestjylland?

En ting er, at der kan være en frygt, der er meget ubegrundet. Eller lidt ubegrundet. Eller være begrundet. Noget andet er vel, at den er der og er reel?

Og det er vel også et argument i sig selv.

Maria Reumert Gjerding: Jo. Men du nævnede selv før Danmarks Naturfredningsforening. Mig bekendt, så er Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger også i Vestjylland og Nordjylland.

Og de byder også ulven velkommen.

Altså. Jeg vil da ønske, at vi havde så meget og så rig natur på Sjælland. Så der også var plads til ulve her.

Og når du spørger, hvor mange ulve, der er plads til i Danmark, så vil jeg tro, som forskerne siger der er plads til, en 80-100 ulve.

Og hvis de kommer over det, hvilket jeg tror, er svært, da de har territorier, så kan vi jo diskutere, for det er en ny situation.

Interviewer: Er det samme niveau du tænker, jah.. så begynder det at give problemer, eller er det langt før det?

Espen Lunde Larsen: Jeg synes vi ser nogle store problemer på dyreholdssiden allerede nu.

Jeg vil godt tage Maria lidt i forsvar i forhold til geografi-stemplet. Jeg tror såmænd, om Maria havde været valgt i Vestjylland eller valgt på Sjælland, så tror jeg hun har haft samme tilgang til den politik.

Men når man møder mennesker, der bor i det område, til et ulvemøde i Holstebro, og mærker folk med bekymring, og frygt, men også folk er kede af det, så minder det da en om, at det ikke er fuldstændigt uproblematisk.

Også selvom det biodiversitets-mæssigt er en berigelse af naturen, at man får ulv.

Så er det man må spørge sig selv. Den biodiversitet. Har den forrang frem for den tryghed, der skal være for mennesker og den dyrevelfærd, der skal være for de dyr, der bliver angrebet, bidet og slået ihjel.

Interviewer: Nu er der, skal vi sige nogen af ulvene, der er blevet registreret i Danmark gennem de sidste par år. Man kan ikke… De er her ikke længere.

Man har ikke umiddelbart set noget til dem.

Nogen er måske blevet udsat for krybskytteri.

Der er i jægerkredse, der er sådan et begreb der hedder ”Skyd, skovle og hold kæft”.

Jeg spørger ikke, om du synes at det er en god ide at gør det som jæger.

Men jeg vil godt spørge dig, forstår du den indstilling blandt jægerne?

Espen Lunde Larsen: Jeg synes, om man er jæger, eller alt muligt andet i det her land, Man skal overholde de regler der er, og man må ikke skyde en ulv, med mindre det er en problem ulv, man har fået en reguleringstilladelse til.

Interviewer: Men det var ikke det, jeg spurgte om.

Jeg spurgte om, om du forstår, at der blandt jæger er den opfattelse, eller den indstilling til det?

Espen Lunde Larsen: Jeg er af den opfattelse, at man skal overholde loven i det her land, og jeg er motivforsker, ikke hos jæger eller alle mulige andre.

Jeg er sat i verden til at passe på den natur vi har, og det sker indenfor en lovgivningsmæssig ramme, og det er det jeg har til ansvar at gøre noget ved.

Interviewer: Hvad siger du, når du hører det?

Maria Reumert Gjerding: Jeg tror da det sikkert er rigtigt nok. Jeg kunne godt tænke mig, at Espen tog ansvar. For at skabe den tryghed, han synes er vigtig.

Og jeg tro man kan skabe den tryghed ved at tale om ulven, som der rent faktisk er.

Som et sky dyr, der ikke udgør nogen risiko for mennesker.

Og så sige til sin naturstyrelse, hold øje med dem. Hold øje med, hvis der opstår problemer. Og fortæl befolkningen, at vi holder øje med den her ulv. Og vi griber ind, hvis der opstår problemer.

Så giver vi den tryghed, som du efterlyser.

Interviewer: Her til sidste, Espen Lunde Larsen. Du er minister for området. Du har magten.

Hvad vi du gøre nu, ved den bekymring, der åbenbart er i Midt- og Vestjylland, og også i Nordjylland?

.

.

Espen Lunde Larsen: Men jeg vil sikre at de hegn, vi skal have op omkring de dyr, at de er bedre end dem, vi har set nu. Så vi får beskyttet vores dyr mod ulveangreb.

Jeg vil sikre, at det bliver nemmere at regulere problemulve. Så vi får en mere enkelt tilgang til det.

Og så vil jeg arbejde benhårdt for i EU-kredsen, at vi får flyttet bilag 4 til 5, så ulven også mere aktivt kan blive reguleret, uden nødvendigvis at være en problemulv.

Og så må jeg bare sige, at det der trygheds-dimension.

Når folk ser en ulv på deres gårdsplads. Så kan det godt være Maria siger den er sky. Men ser man den render rundt i sin have, på sin gårdsplads, talrige gange, så kan jeg godt forstår af borger i Midt- og Vestjylland, og i Nordjylland, som tænker: Aah, så sky er den vist heller ikke.

Interviewer: Gør de her anvisninger dig tryg?

Maria Reumert Gjerding: Nej, det gør det ikke. Og især fordi ulven er et totalt fredet dyr.

Hvis vi ikke kan finde ud af, hvordan vi passer på vores fredede dyr, hvordan skal vi så forvente, at andre lande skal?

Jeg synes, vi skal være vores ansvar voksen, og også beskytte ulven i Danmark

.

Kilde: facebook.com/DR2Deadline/videos

.

Britiske hunde dræber 15.000 får om året

Vildledende overskrift – Formodet ulveangreb: Fem lam bidt ihjel

.

You may also like...