“De vrede unge mænd” hedder Yahya Hassan og Omar El-Hussein – Årsagen hedder Israel

Omar krudttønden

Årsagen til Omar Abdel Hamid El-Husseins handlinger hedder: Israel.

.

Den 14. februar 2015 blev caféen udsat for et skudangreb under et debatmøde om ytringsfrihed, hvor Lars Vilks og François Zimeray, den franske ambassadør i Danmark, var til stede.

Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt, senere Dan Uzan og tre politifolk såredes.

De fleste kan huske det, og her ikke mindst de, som var tæt på…. de glemmer det aldrig.

Angsten sidder i kroppen, som man siger. Eller mere præcist i det psykisk ubevidste. Og virkningen efterfølgende voldsomhederne er varierende alt efter ens opvækst. Jo mere udtalte eftervirkninger, jo mere problematisk opvækst.

.

.

Ny ph.d. afhandling af psykolog Nina Thorup Dalgaard viser, at børn, der er opvokset i Danmark, kan arve de samme posttraumatiske symptomer, som deres flygtningeforældre har efter krig, tortur, flugt eller andre voldsomme hændelser. Børnenes trivsel og udvikling påvirkes negativt, når forældrene lever videre med ubearbejdede traumer.

Seniorforsker Edith Montgomery fra DIGNITY har været vejleder på arbejdet.

Nina Thorup Dalgaard har i sin afhandling undersøgt 30 flygtningefamilier tilknyttet danske rehabiliteringscentre, herunder familier på DIGNITY. Hendes undersøgelse konkluderer, at to ud af tre børn i de traumatiserede flygtningefamilier viser tegn på manglende trivsel. Børnene har flere symptomer på angst og depression, og de lider mere af opmærksomheds- og adfærdsvanskeligheder end børn i almindelighed. Flertallet af børnene har en utryg tilknytningsstil, hvilket vil sige, at de har sværere ved at danne relationer til andre børn og voksne og har mindre tillid til, at de kan få den hjælp, omsorg og trøst hos deres forældre, som de har brug for. Den sidste tredjedel af de undersøgte børn viste sig at være velfungerende.

.

.

Et år efter angrebet på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København er danskernes terrorfrygt stadig til at få øje på. I en ny undersøgelse, som Megafon har udført for Politiken og TV 2, svarer knap 6 ud af 10 danskere, at de forventer et nyt terrorangreb i Danmark inden for det næste år.

Det er omtrent samme niveau, som da Megafon lavede den samme undersøgelse for 1 år siden kort efter angrebet, og det overrasker ikke psykolog Keld Molin, der har specialiseret sig i de psykologiske konsekvenser af terror.

»Der har været meget fokus på terror efter angrebet, og samtidig sker der en masse ting omkring os – krigen i Syrien, Islamisk Stat og flygtningestrømmen – som medfører generel utryghed. De ting hænger sammen i folks bevidsthed«.

I undersøgelsen svarer 12 procent, at de har ændret adfærd og er blevet mere påpasselige i det offentlige rum. Og det er en lav andel, mener en række psykologer, som Politiken har talt med om frygten.

»Frygten spiller på nogle punkter ind i vores hverdag, men når det kommer til stykket, går vi jo stadig til fodboldkampe, koncerter og kører lige så meget i tog«, siger Henrik Lyng, krisepsykolog ved Center for Beredskabspsykologi.

Kilde: politiken.dk

.

.

Fra indlægget: Yahya Hassan: Jeg forstår godt Omar El-Hussein

Jeg siger ikke, at ellers var jeg endt som terrorist

Omar el-Hussein var 22 år. Tre år ældre end Yahya Hassan. Begges forældre er af palæstinensisk afstamning. Omars kom fra en flygtningelejr i Jordan. Yahyas fra en lejr i Libanon. Og begge er de vokset op i socialt belastede områder.

»Han var fanget på bunden af samfundet ligesom jeg. Han var indigneret over den palæstinensiske situation og forvirret over den højreorienterede drejning i Europa«, siger digteren.

»Han har stukket nogen ned. Jeg har stukket nogen ned. Han har været i voldelige klammerier. Jeg har været i voldelige klammerier. Han har begået kriminalitet, mens han boksede og prøvede at finde sin passion og formåen. Jeg har lavet kriminalitet, mens jeg skrev en digtsamling. Han tabte sin boksekamp og fortsatte med automatvåben. Jeg var heldig at blive udgivet. Jeg siger ikke, at ellers var jeg endt som terrorist, men jeg havde siddet fast i nogle af de samme omgivelser«.

Yahya Hassan anholdt efter skyderi

.

Fra indlægget: Terrorist..? Alvorlig psykisk syg..? Systemsvigt..?

Omar krudttøndenHer er der tale om en ung mand med alvorlige psykiske problemer, der kræver meget professionel hjælp.

Hvor samtaler med en nok så tålmodig imam slet ikke er nok.

Nedenstående iagttagelser indikerer, at systemet har svigtet alvorligt.

Imam om formodet attentatmand: Han kæmpede med vreden

Han havde to personligheder. En var god – og den anden modsat, siger imam Mohamed Abdou.

Han var meget aggressiv,

og han vidste ikke hvorfor.

Han vil bare gerne af med den aggressivitet.

Han sagde: Jeg kan ikke tåle, at nogen bare kigger på mig.

Lige med det samme, imam, så slår jeg ham bare på alle måder.

Hvorfor kigger han på mig? genfortæller imam Mohamed Abdou til TV 2.

– Imam, jeg var meget tålmodig
Imamen arbejdede meget med at tøjle den unge Omar Abdel Hamid El-Husseins vrede. En vrede, der – udover dommen for knivoverfaldet i 2013 – også havde kostet ham en dom året forinden for et umotiveret overfald på en mand ved indgangen til et fitnesscenter. Du kan læse mere om Omar Abdel Hamid El-Hussein domme
her.

http://Kilde: nyhederne.tv2.dk

.

Israel har produceret op mod 1 mio. støtter til Islamisk stat

.

Fra indlægget: Nej…. Omar Abdel Hamid havde ikke horn i panden!

Alt tyder på, at Omar Abdel Hamid El-Hussein var den mennesketype, der i almindelighed kaldes for den “Ensomme Ulv”.

De findes i mange udgaver, og har deres helt egne værdisæt.

Alt efter opvækstforholdene.

I alle tilfælde har de ikke noget at miste, da de ikke er udpræget sociale, og derfor ikke knytter sig til nogen.

Derfor er sandsynlig for at han har arbejdet alene omkring angrebet på “Krudttønden” så meget desto større. Han havde derimod noget han skulle bevise overfor sig selv først og fremmest. Og som underliggende skulle udmønte hans indestængte og voldsomme had til et Israel… Der formentlig har skadet hans  familie og slægt på den ene eller anden måde.

Da hovedangrebet på Krudttønden ikke lykkedes tilfredsstillende, som det i Paris, fik det konsekvenser for synagogen i Krystalgade.

Det kostede så Dan Uzan livet

Havde politiet ikke været der, så ville kun antallet af kugler have været afgørende for antallet af overlevende deltagere til konfirmationsfesten.

Omar Abdel Hamid El-Hussein disponerede ikke for selv at overleve.

Han var på den måde den jagende “ulv”, og den livsfarlige af slagsen.

.

slide_403294_5010234_freeMå du hvile i fred

.

.

FORGOTTEN_ Syria’s Children of war

.

Danmark har tilladt at bombe mål i både Syrien og Irak, selvom det kan afstedkomme civile tab. Man mener det er en nødvendighed, dersom man skal kunne vinde over Islamisk Stat.

Islamisk stat er selv et produkt af vestens mange krige i de muslimske land. Hvorfor det siger sig selv, at man ikke bomber Islamisk stat mindre, med stedse større og større. Islamisk stat er med sine minimum 50 mio. støtter den største muslimske kampgruppe nogensinde.

Og den vokser hver evig eneste dag…!

Børnenes vilkår bliver den verden de vokser op med, som de ikke selv har valgt, men som de så vil tilpasse sig, som det mest naturlige i verden, da de jo ikke kender til andet.

Det er grunden til, der bliver mindre og mindre naturlighed i menneskenes verden i almindelighed, og i den vestlige verden i særdeleshed.

Den vestlige verden, der om nogen har bidraget til de forsat accelererende krige i Mellemøsten, står derfor med et selvskabt problem, som for år tilbage startede med mindre oprørsbevægelser mod de invaderende ikke-muslimer, til i dag at være blevet til islamistiske kampgrupper med adskillige millioner støtter, som den vestlige verden nu vil se vokse sig større og større.

Det skyldes netop børnenes opvækstvilkår!

.

.

Tidligere spionchefer: Vi kan ikke stoppe terror

Efterretningstjenesterne kommer til kort, når enkeltpersoner griber til vold, siger forhenværende chefer i PET og CIA, der forventer flere angreb.

»Terroristerne benytter nye metoder, samtidig med at vi også ser nogle nye typer terrorister i retning af psykisk syge eller ustabile mennesker, der på egen hånd laver et angreb. Det har gjort terrortruslen meget mere kompleks og sværere for efterretningstjenesterne at bekæmpe«, siger Jakob Scharf, der frem til 2013 var chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET).

»Politiet i Danmark bruger meget store ressourcer på bevogtning og overvågning, men i virkeligheden giver det meget lidt sikkerhed«, siger Jakob Scharf.

Kilde: politiken.dk

.

børn pige skræmt

Hun tror kameraet er et våben

.

To ud af tre børn af traumatiserede flygtninge, viser tegn på dårlig trivsel. Også selvom børnene er født i Danmark og aldrig selv har oplevet krigen.

Konflikter mellem forældrene og et problemfyldt forhold til en mor eller far med PTSD, giver flertallet af herboende flygtningebørn symptomer på angst og depression viser ny forskning fra Københavns Universitet.

De har aldrig hørt lyden af eksplosioner og skud. De har ikke set døde og kvæstede mennesker i gaderne. Og de har aldrig oplevet, at de og deres familie var i fare. Alligevel lider to ud af tre herboende flygtningebørn under de krigstraumer, som deres forældre oplevede, inden de kom til Danmark.

Men børnenes dårlige trivsel har mere at gøre med forældrenes indbyrdes konflikter og manglende omsorgsevne end med efterveerne af krigens traumer. Det viser et Ph.d. forskningsprojekt, som psykolog Nina Thorup Dalgård fra Københavns Universitets Institut for Psykologi har gennemført på en række behandlingssteder for traumatiserede flygtninge.

Hun ønskede at undersøge, hvorfor det kun er nogen flygtningebørn, som påvirkes negativt af at vokse op hos forældre, der lider af posttraumatisk stress syndrom, PTSD, mens andre børn tilsyneladende trives fint.

To af tre mistrives

.

.

30 flygtningefamilier fra Mellemøsten indgik i undersøgelsen. Børnene er mellem fire og ni år, og er enten født i Danmark eller på vejen hertil. Ingen af dem har altså selv oplevet krigens traumer, men alligevel viser to ud af tre af børnene tegn på manglende trivsel. – Disse børn har flere symptomer på angst og depression, og de lider mere af opmærksomheds- og adfærdsvanskeligheder end børn i almindelighed, fortæller Nina Thorup Dalgård.

Flertallet af børnene har også, hvad forskerne kalder en utryg tilknytningsstil, hvilket vil sige at børnene har sværere ved at danne relationer til andre børn og voksne og grundlæggende har mindre tillid til, at de kan få den hjælp, omsorg og trøst hos deres forældre, som de har brug for. Den sidste tredjedel af de undersøgte børn viste sig til gengæld at være helt velfungerende.

Og forskerne så et klart mønster. – Det er tydeligt, at børnenes trivsel afhænger af, hvilken relation de har til deres forældre og hvor godt familien fungerer, for eksempel om det er begge forældrene, der er traumatiserede, om forældrene har mange konflikter og om barnet bliver omsorgspersonen, der giver sig til at tage sig af den syge mor eller far, fortæller Nina Thorup Dalgård.

Mistrivsel går ud over integration

Undersøgelsen af flygtningebørnenes trivsel viser, at børn med traumatiserede forældre ofte mistrives af præcis de samme grunde, som fører til mistrivsel hos andre børn. Groft sagt er børnenes trivsel helt afhængig af, hvor godt deres forældre fungerer, og om konfliktniveauet er højt eller lavt forældrene imellem.

– Disse børns mulighed for at blive integreret og få et godt liv i Danmark har altså meget med forældrenes trivsel og samarbejde at gøre og meget lidt med familiernes kultur, religion eller krigstraumer at gøre, fortæller Nina Thorup Dalgård.

Der er en række psykologiske problemer i flygtningefamilier fra Mellemøsten, som går ud over børnenes trivsel og tilpasning, fortæller Nina Thorup Dalgaard.

– Og netop nu, hvor masser af flygtninge kommer til Danmark er det afgørende, at vi har fokus på familiernes vanskeligheder, så de kan blive behandlet, vi undgår at ”tabe” en hel masse børn på gulvet, og at de vokser op og bliver til unge, som trives dårligt.

Brutalt regerings lovforslag kan holde børn i krigszone i flere år

– Hvis vi kan  hjælpe dem som børn, kan vi undgå, at det fører til mere alvorlige problemer på langt sigt, siger hun.

Nina Thorup Dalgård håber, at hendes forskning blandt andet vil betyde, at de steder, som behandler flygtninges krigstraumer vil få fokus på at gennemføre en mere systematisk screening,  så de flygtningefamilier hvor børnene trives dårligt, kan få behandling, og at man fremover i højere grad kan forebygge at børns trivsel og udvikling påvirkes negativt af flygtningeforældres posttraumatiske symptomer.

Kontakt

Ph.d. Nina Thorup Dalgård
Institut for Psykologi
Mobil: 41 61 16 07
Mail: [email protected]

Kilde: nyheder.ku.dkKilde: dignityinstitute.dk

.

børn krig

Er det overhovedet en verden for børn?

.