De globale klima-konsekvenser har retning mod menneskehedens endelige

.

De allerførste advarsler om klimaændringerne kom med Eunice Foote, en kvindelig forsker fra Connecticut, der for godt 160 år siden i forsøg påviste, hvordan en atmosfære af CO2 påvirker temperaturen i en luftmasse.

Senere i 1800-tallet udviklede forskere som ireren John Tyndall og svenskeren Svante Arrhenius mere avancerede forudsigelser om konsekvenserne for atmosfæren med de begyndende CO2-udledning af det fossile energiforbrug, og i 1883 bragte det ansete britiske dagblad The Times den første avisartikel om truslen mod livet på kloden ved CO2 fra kulafbrænding.

I dag 135 år senere er truslen kendt af de fleste. Vi mindes løbende om konsekvenserne i vejrudsigten, der nu bringer optagelser fra de klimaramte områder rundt i verden.

.

Her seneste fra Japan….

.

Der samles snart sagt det ene, snart det andet, globale, regionale eller nationale møde om udfordringen; der vedtages politiske planer; der investeres heftigt i vedvarende energi, elbiler, energieffektivisering m.m.

Politikerne fortæller beroligende befolkningen de tager situationen alvorlig, for snart efter at deltage i møder om mere vækst og forbrug.

Men uanset hvad, så går det alt for langsomt. Det er som om befolkningerne, og deres folkevalgte politiker, slet ikke har forstået, hvor omfattende radikale og fundamentale forandringer af økonomien og livsformen, der kræves, hvis katastroferne skal afværges.

Det er 30 år siden den unge James Hansen aflagde sit tankevækkende vidnesbyrd i Kongressen, ved at fortælle de amerikanske politikere og verden, at klimaet nu var begyndt at ændre sig som resultat af menneskets afbrænding af fossil energi.

.

.

»Tiden er inde til at stoppe mumleriet og sige, at der er temmelig stærk dokumentation for, at drivhuseffekten er over os,« sagde James Hansen til politikerne og skabte forsideoverskrifter i de amerikanske aviser.

»Jeg har aldrig set et miljøspørgsmål rykke så hurtigt op på dagsordenen og skifte fra videnskab til den politiske sfære fra den ene dag til den anden. Det, der skulle til, var et myndighedsforum under en tørkeperiode, en hedebølge samt én enkelt forsker med mod til at sige: ’Ja, det ser ud til, at det er begyndt, og vi har registreret det’,« fortalte forskerkollegaen Michael Oppenherimer senere i 1988 til The New York Times.

Ruslands hvedehøst godt i gang: Så lave er hektarudbytterne

Fire år senere havde alverdens lande vedtaget FN’s Klimakonvention, der forpligter verdenssamfundet til at undgå farlige menneskeskabte forstyrrelser af klimaet.

Men det er stadig vækstsamfundet, som er det vigtigste udgangspunkt for alle drøftelserne.

Den manglende forståelse for naturen og klimaet betyder, at verdens BNP i 2017 voksede med 3,7 procent, det globale energiforbrug er vokset med 2,1 procent. De globale CO2-udledninger fra energiforbruget er steget med 1,4 procent.

CO2-koncentrationen i atmosfæren er derfor øget med 1,9 procent. Koncentrationen er nu næsten 50 procent over niveauet, før den fossile æra begyndte.

.

Konsekvenserne er stadig mere synlige.

»Et højtryk vil det meste af måneden ligge vest for Danmark, og dermed fortsætter det tørre og solrige sommervejr det meste af juli,« vurdere DMI i sin seneste langtidsprognose, dateret 3. juli 2018.

»Der er desværre ikke noget regn i sigte for den knastørre natur og de tørkeplagede landbrug. Fra midten af måneden antyder prognosen, at der kan komme enkelte byger, men mere udbredt regn er der ikke udsigt til.«

»Vi ser altså ud til at få en solrig og ekstrem tør juli måned,« lyder konklusionen.

Tørken bider i nabolande: Folk ringer og græder og siger, de ikke har foder til dyrene

Sæsonprognosen, der kigger endnu længere frem, siger: »Fra slutningen af juli og et stykke ind i august måned kan vi få kortere perioder med meget varm luft, som kan give en hedebølge fra syd eller sydøst. Dermed tiltager risikoen for kraftige byger med torden. I gennemsnit ser både juli og august ud til at blive både tørrere og varmere end normalt.«

Dermed synes juli og august at kunne følge en juni, der ifølge DMI blev den varmeste i 26 år med flere lokale hedebølger og ringe nedbør.

Gods færdig med frøhøsten på 150 hektar – ringeste strandsvingel nogensinde

»Når vi kigger på tørkeværdierne, så har vi den seneste uge overgået alle tidligere år, og i dag er det endda ret markant,« sagde Mikael Scharling, klimatolog hos DMI, den 28. juni.

Og juni kom i hælene på »absolut den varmeste maj måned, siden de landsdækkende temperaturmålinger i Danmark startede i 1874«, rapporterede DMI.

.

.

Varmen og tørken er ikke et lokalt hjemligt fænomen.

.

Flere steder i det sydlige Sverige blev juni den varmeste i 130 år. I norske Finmarken, nord for polarcirklen, måltes mandag 29,2 grader. I Skotland passerede temperaturen 33 grader og i Irland 32 grader i sidste uge.

»Hedebølgen fortsætter,« skrev det britiske meteorologiske institut Met Office den 2. juli i sin prognose for Storbritannien efter en juni med en række lokale rekorder.

Mange steder i Frankrig og i Schweiz blev der ved indgangen til juli registreret over 35 grader.

.

Ekstrem varme fortsætter med at koste liv i Canada: Mindst 17 døde

.

På den anden side af Atlanten, i den canadiske hovedstad Ottawa, nåede temperaturen i søndags 34 grader og tvang omkring 100 personer under lægebehandling på grund af varmerelaterede problemer. I Montreal måltes i dag 9. juli 36,6 grader.

På USA’s østkyst har en hedebølge hærget den seneste uge med advarsler udsendt onsdag om 41 grader i New York City for det såkaldte varmeindeks, der kombinerer temperatur og luftfugtighed til en oplevet temperatur.

De høje temperaturer kombineret med luftforurening fra bl.a. New Yorks trafik har accelereret de kemiske reaktioner, der danner sundhedsskadelig ozon i lav højde, og har ført til overskridelse af grænseværdien mange steder.

.

.

Ubalancerne skaber kun flere ubalancer

Et eksempel er forsommerens iltsvind i Limfjorden og Mariager Fjord. Iltsvindet kom tidligt og uventet på grund af de særlig høje temperaturer i maj og udløste straks krav om en skærpet indsats mod landbrugets udvaskning af kvælstof, der nærer algevækst og dermed iltsvind.

Så en global opvarmning, som landbruget bærer medansvar for, kan føre til politisk handling, der rammer landbruget selv og indskrænker dets produktionsmæssige råderum.

Iltsvind i flere farvande: Dyr og planter kan tage skade

Et andet eksempel er, at den globale opvarmning mange steder på kloden har øget behovet for afkøling dramatisk.

I USA har mere end tre ud af fire boliger aircondition installeret, hvilket fører til et elforbrug på seks procent af det samlede amerikanske elforbrug og en CO2-udledning på 117 mio. ton årligt – mere end det dobbelte af Danmarks samlede udledninger.

Kina har nu 50 procent flere airconditionanlæg end USA, og bare i 2016 installerede man 160 mio. nye anlæg.

Elforbruget til aircondition i Kina er af samme grund vokset med en faktor 68 siden 1990, mens det i f.eks. Indien er 15-doblet i samme tidsrum.

Globalt er køling med aircondition i dag ansvarlig for en årlig CO2-udledning på 1,13 milliarder ton – og den udledning kan være tredoblet i 2050, hvis udviklingen fortsætter, rapporterer Det Internationale Energiagentur, IEA.

Endnu en dødelig trussel mod klimaet: Køleskabene

.

.

Fanget i et farligt mønstre

Så i et kortsigtet forsøg på at afhjælpe de belastende virkninger af den globale opvarmning… forstærker vi i stedet for den globale opvarmning.

»En blind plet i dagens energidebat,« siger IEA’s direktør Fatih Birol. Selv om vi er bevidste om klimaproblemet, magter vi ikke for alvor at forstå vor egen rolle i det.

Og slet ikke når den antager endnu mere komplekse former.

Senest har FN’s generalsekretær, António Guterres, oplyste, at 19 mio. mennesker sidste år blev føjet til den globale flygtningestrøm som konsekvens af ekstreme vejrhændelser – oversvømmelser, storme etc.

Så i kraft af klimaændringer produceres stadig flere flygtninge, der søger mod mere sikre livsbetingelser, som de endnu findes i f.eks. Europa.

Her stjæler flygtninge- og migrantspørgsmålet fuldstændig den politiske og mediemæssige dagsorden og spærrer for evnen til at se og håndtere den klimaudfordring, der fremover blot vil producere flere nødstedte mennesker, som vil banke på vores dør, skabe polarisering og udfordre den politiske stabilitet og dermed evnen til at løse problemer.

Det er denne vanskelighed med at trænge igennem med erkendelsen af problemets egentlige kerne, der kan drive forskere til desperation eller i hvert fald ud af deres traditionelle, videnskabelige komfortzone.

Som da klima- og samfundsforskeren Theresa Scavenius forleden i Politiken bebudede sin opstilling til Folketinget som kandidat for Alternativet med udsagnet: »Jeg kan ikke blive i rollen som videnskabelig ekspert, hvis jeg vil ændre verden.«

»Jeg er klar til at smide forskertitlen for en periode, fordi miljøet og klimaet kræver mere end bare at fremlægge data,« sagde hun.

Det var samme motivation grænsende til desperation, som for nylig fik 301 forskere til i samme avis at udsende et klimaopråb, hvor de ved bl.a. at anfægte det ensidige fokus på økonomisk vækst trådte ud af deres traditionelle videnskabelige rolle.

Og det var en lignende kombination af desperation, frustration og vrede, som for fem år siden fik den amerikanske klimaforsker James Hansen til at forlade sin chefpost hos NASA for efter 46 års videnskabeligt virke at hellige sig klimaaktivismen.

Kilde: information.dk – Kilde: lf.dk – Kilde: dmi.dk – Kilde: nytimes.com – Kilde: esrl.noaa.gov – Kilde: columbia.edu – Kilde: theguardian.com – Kilde: iea.org – Kilde: statista.com – Kilde: unisdr.org

.

Landmænd må se klimaændringerne i øjnene og betale ved kasse 1

.

You may also like...