De danske skove bliver fattigere og fattigere på dyr og planter

Naturskov er ikke publikumsvenlig, og skal heller ikke være det.

.

Uffe Ellemann-Jensens søn og Venstres “Miljøminister” så gerne at ulven ikke var kommet til Danmark.

Mens politikerne taler om urørt skov, tømmes de danske skove for de skovlevende arter, da skovene på ingen måde er urørte. En urørt skov er en skov, der har helt fred for enhver udnyttelse.

Det er Venstres såkaldte “Miljøminister” naturligvis helt uenig i.

Senest er det konstateret, at skovbunden i de danske skove har det dårligt, og der bliver stadig færre arter i bunden af selv de beskyttede danske skove.

Det viser en ny rapport fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur.

Programmet holder øje med de skove, der er beskyttet af EU’s habitatdirektiv, og i fire af de ti typer skov, som er blevet overvåget, er der tilbagegang. For selv om skoven er beskyttet, må der gerne dyrkes skovdrift.

– Det er de fineste og mest uvurderlige danske skove, vi har undersøgt, og de er meget prægede af, at de bliver dyrket. Der bliver simpelthen færre levesteder og mindre biodiversitet i skoven, siger seniorforsker, Aarhus Universitet, der er medforfatter til årets rapport.

Naturforsker Rasmus Ejrnæs

Årsagen er, at der kommer mindre lys ned i skovbunden, og det gør den til et dårligere levested.

– Det er et problem, for der er mange af de arter, som er knyttet til skovene, som har brug for, at solen kan lyse ned i skovbunden.

Det er planter, der blomstrer i skovbunden, og mosser eller lav, der vokser på stammerne. Når de forsvinder, rammer det også dyrelivet, siger Rasmus Ejrnæs.

Godt tømmer, dårlige levevilkår

Det manglende lys i skovbunden skyldes ifølge forskeren, at skovene dyrkes, så man kan tjene penge på træerne, når de fældes.

– Den skygge, træerne kaster, afhænger af, hvordan man dyrker skoven. Hvis man vil lave noget godt tømmer i sådan en skov, skal man sikre sig, at træerne står skulder ved skulder, så de strækker sig op mod lyset og får lige stammer, siger han.

I et naturligt skov-økosystem ville mange flere af træerne blive krogede og grenede.

– Det giver noget dårligere tømmer, men det giver også en meget mere varieret skov med mange flere levesteder for planter, insekter og fugle.

.

Skovene bliver stadig mere tavs, modsat tidligere.

.

Kræver mere urørt skov

Hos Danmarks Naturfredningsforening er man bekymrede over den nye rapport. Foreningen opfordrer til, at mere skov forbliver urørt.

– Vi bliver nødt til at lade flere skove passe sig selv. Hvis vi skal vende tilbagegangen, skal andelen af urørt skov i Danmark øges betragteligt. Det kan gøres både ved at udlægge flere af statens skovarealer som urørt skov, men også ved at gøre det mere attraktivt for skovejerne at tilgodese naturen. Det kræver politisk vilje, siger Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding.

Kilde: dr.dk – Kilde: dce.au.dk

You may also like...