Danskerne er ikke i tvivl: Psykisk sygdom er største sundhedsproblem

Samfundsindretningen er ganske enkelt sygeliggørende.

Al psykologisk forskning skal start med at forstå Homo sapiens (mennesket) oprindelige naturlighed.

Det er blot ikke tilfældet…!

.

Det psykisk syge er nu så udbredt i samfundet, at danskerne selv ser de psykisk sygdomme som det største sundhedsproblem, hvilket giver håb for mange unge, er der nogle eksperter, der mener.

Psykiske lidelser topper for første gang nogensinde danskernes liste over de største sundhedsmæssige udfordringer de kommende år og overgår selv kræft.

Det viser en meningsmåling lavet for pårørende-foreningen Bedre Psykiatri.

– Det skriger til himlen i forhold til den måde, politikerne prioriterer på. Psykiatrien står altid sidst i køen, når der skal uddeles politisk opmærksomhed og især penge, siger foreningens generalsekretær, Thorstein Theilgaard.

.

.

Han glæder sig over, at danskerne nu i hvert fald erkender, at psykisk sygdom er landets største folkesygdom, og som kan ramme både dem selv eller deres nærmeste.

Også formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Torsten Bjørn Jacobsen, ser muligheder i, at befolkningen for første gang erkender psykiske lidelser som en enorm udfordring, ligesom kræft var for 15 år siden.

– Vi har længe valgt at prioritere psykiatrien så lavt herhjemme, at det er blevet det absolut dyreste sundhedsområde både for den enkelte og pårørende, men også samfundsøkonomisk, siger han.

Han peger på, at psykiske sygdom især rammer unge hårdt.

– 75 procent af alle psykiske lidelser opstår i 15-25 års alderen. Dermed er det jo helt anderledes sygdomsforløb sammenlignet med kræft, hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge, som oftest giver sig udslag senere i livet, men som alligevel i højere grad har haft politikernes bevågenhed.

Han efterlyser derfor som Thorstein Theilgaard en effektiv indsats i rette tid, der kan rette op på utroligt mange unges liv og samtidig spare samfundet for milliarder på længere sigt.

– Psykiske sygdomme rammer jo typisk, netop når man er i gang med at forme sit liv og starte på en uddannelse. Prisen er virkelig høj, når mange så ikke får taget den uddannelse og aldrig kommer i gang med deres liv for alvor.

Politikerne må reagere på, at der i befolkningen nu er støtte til en seriøs indsats, siger Torsten Bjørn Jacobsen.

.

.

Det er således tydeligt, at man heller vil helbrede, end forebygge, at så enormt mange er blevet pådraget psykiske problemstillinger. Hvoraf mange så alvorlige, at mellem 22-25% er behandlingskrævende. En problemstilling, der i langt overvejende grad har med hele samfundsindretningen at gøre, der er direkte skabende psykisk syge børn på samlebånd.

Man kommer ikke ind på det psykisk syge via den sociale arv er opformerende sig selv, hvorved det kun bliver stadig mere udbredt i samfundet.

.

Det er ikke børnenes skyld

.

Det er samfundets skyld

Selve udviklingen i samfundet og det høje tempo på arbejdsmarkedet spiller en afgørende rolle for, at flere og flere udvikler psykiske lidelser. Samfundet gør os syge. Det fastslår sociolog, Anders Petersen, Aalborg Universitet, der tilbage i 2010 afholdte en international konference om emnet.

.

– Gad vide hvorfor det danske samfund netop nu oplever voldsomme udsving i antallet af folk, der udvikler psykiske lidelser som for eksempel anoreksi, ADHD, angst, depression?

Den undren fik sociolog Anders Petersen i gang med at studere fænomenet sociale patologier nærmere. En patologi er, når der sker en pludselig vækst i sygdomsfænomener, som skiller sig markant ud fra andre tidspunkter i samfundshistorien.

”Der sker historiske udfald på sygdomsbarometeret, og det har der altid gjort. Men det, vi ser nu, er en særlig voldsom vækst i psykiske lidelser, som vi ikke har oplevet tidligere.,” siger Anders Petersen.

Eksperterne om stigningen i psykiske lidelser

Han havde derfor indkaldt antropologer, sociologer og andre videnskabsfolk til en diskussion af emnet på konferencen, som blev afholdt den 29. oktober. Blandt andet mener nogle biologer, at vores krop rent fysisk ikke kan følge med det høje tempo, som præger den moderne hverdag, men den tankegang er ikke ny.

Det er til gengæld Anders Petersens analyser, som også er kommet til udtryk i en ph.d.-afhandling, hvor han blandt andet har kigget på, hvorfor for eksempel en diagnose som depression passer til vore dage.

”At være deprimeret er den diametrale modsætning til det menneske, som skal bebo det danske samfund anno 2010,” siger Anders Petersen og fortsætter:

”I tide og utide får vi at vide, at vi skal være selvstændige, omstillingsparate, fleksible, sociale og helst skal kunne gøre flere ting på én gang. Og diagnosen depressiv er den diametrale modsætning til den individ-type, som vi ønsker fra samfundets side.”

.

.

”Selv om alle taler om at være omstillingsparate, så er der meget få, der egentlig ved, hvad det rent praktisk vil sige. Dermed står det klart, at man aldrig kan være det nok,” påpeger sociolog Anders Petersen.

”Man kan aldrig være fleksibel eller omstillingsparat nok i dag, og derfor bliver det meget svært at sige, at ’nu orker jeg altså ikke mere’,” siger forskeren.

Anders Petersen er fortaler for, at politiske og private beslutningstagere bruger mere fantasi for at få lavet om på samfundets strukturer, så det bliver indrettet på en ny måde:

”I stedet for at være ekskluderende kan vi alle sammen være med til at inkludere folk i stedet. Det behøver ikke at være sådan, at alle skal arbejde 40 timer om ugen, hvis andre har det bedre med 20 timer, fordi det er, hvad de kan overkomme,” siger han.

LAP efterlyser mere samarbejde

Hos Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP) bifalder Steen Moestrup, at emnet bliver taget op rent videnskabeligt. Selv om han dog efterlyser, at der også kunne blive plads til de egentlige eksperter på sådan en konference – dem, der har oplevet det på egen krop.

”Det er vigtigt, at vi finder vores egne veje til at tackle samfundets påvirkninger på os. Det kan man gøre på mange forskellige måder, og i virkeligheden vælger den enkelte nok sine helt specielle løsninger på dette,” siger Steen Moestrup, der er medlem af ledelsen hos LAP.

“Der skal være balance i tingene, og det kunne være rart at samfundspåvirkningen var balanceret,” fastslår han.

Kilde: psykisksaarbar.dk

.

Børns opvækst er altafgørende for deres psykiske normalitet efterfølgende.

.

Er opvæksten ikke optimal udvikles der psykiske afvigelser i forhold til graden af svigt i opvækstmiljøet.

Derfor kan man allerede på barnets adfærd aflæse dets opvækstmiljø.

For barnet vil hele tiden udvise adfærdsmæssige karaktertræk, der røber normaliteten/ekstremiteten i dets opvækst, da barnet hele tiden vil udlever dem i en ubevidst gentagelsestvang i forhold til sine omgivelser.

Man ser det eksempelvis hos psykopatiske virksomhedsledere, der på grund af den ubevidst gentagelsestvang følelseskoldt tyranniserer sine omgivelser, som pågældende selv blev tyranniseret som barn.

Hvorfor det ikke er overraskende at se de samme alvorlige psykopatiske træk hos politikerne, der lige så lidt som befolkningen evner af bryde den sociale arv. 

Modsat de psykopatiske virksomhedsledere, der er altødelæggende for personalets naturlighed, er problemet med de psykopatiske politikere, at de som lovgivere bliver altødelæggende for hele samfundet.

For politikerne vil på tilsvarende ubevidste måde, som eksempelvis virksomhedslederne, også udleve deres psykopati. Hvilket i logisk konsekvens sker ved, at de som politikere bestemmer landets love…. og dermed samfundsindretningen!

.

Det er adfærden der røber personligheden

.

Nu er det ikke et krav for demokratiet at politikerne skal være psykisk normale. Man overlader det til befolkning ved demokratiske valg at udvælge de personlighedstyper, som de mener er bedst egnede til at styre landet.

Her behøver man slet ikke have psykologisk indsigt for at udlede konsekvenserne. Der er efterhånden ingen naturlighed tilbage. Samfundet er i den grad blevet opformerende alvorligt personlighedsforstyrrede mennesker i den ekstreme ende af skalaen for psykiske ekstremiteter. Og det i så stort antal, at de udgør flertallet, og dermed danner den eksisterende samfundsnormalitet.

Som i daglig tale omtales som: Narcissistisk.

Den: Narcissistiske Personlighedsforstyrrelse er tilstanden lige før den: Karakterafvigende Personlighedsforstyrrelse.

Som i daglig tale omtales som: Psykopati.

Begge er kroniske personlighedsforstyrrelser.

.

.

Da samfundsnormaliteten er svært psykisk skadet siger det sig selv, at det demokratiske flertal også er svært psykisk skadet. Hvorfor dette flertal vælger svært psykisk skadede politiker.

Det var derfor helt forudsigeligt, at der i Folketinget eksempelvis var flertal for hastevedtagelse af en lov, der blandt andet betyder, at børn mellem 8 og 15 år, som har en far eller en mor i hjemlandet, fremover skal – integrationsvurderes – før de kan blive familiesammenført med en af deres forældre i Danmark.

Danmarks såkaldte “Integrationsminister”, for hvem det at være grænseoverskridende er det mest naturlige, har længe udlevet sin udtalte følelseskulde i forhold til ikke mindst muslimerne. 

.

Inger støjberg

Narcissisme er blevet en folkesygdom

.

You may also like...