Danmarks ulve beriger naturen, som ulvene i Yellowstone – og som ingen jæger kan.

.

Yellowstone er verdens første nationalpark, der blev oprettet i 1872. Parken er cirka 9.000 kvadratkilometer – altså på størrelse med Sjælland, Lolland og Falster tilsammen. Stor vulkansk aktivitet med kogende mudderpøle og ca. 10.000 varme kilder, hvoraf 150-200 er gejsere.

Det meste af Yellowstone er dækket af fyrreskov, hvoraf en tredjedel nedbrændte i 1988.

Parken er kendt for sit fantastiske plante- og dyreliv med ca. 60 arter af pattedyr og ca. 300 fuglearter. I 1978 blev Yellowstone optaget på verdensarvlisten.

.

.

Kloden er som et spindelvæv af levende organismer, dyr og planter, der er indbyrdes forbundet med hinanden på kryds og tværs på måder, som vi ved meget lidt om. Det er en af årsagerne til, at vi har svært ved at forudsige, hvad klimaforandringerne i sidste ende vil få af konsekvenser

Da den sidste ulv i Yellowstone National Park i USA blev nedlagt af jægere i 1930’erne, fik det store konsekvenser for parkens økosystem. Hvor store, opdagede parkens biologer først, da de satte gråulven tilbage i parken i 1995.

Rewilding-projektet med ulvene fik enorme konsekvenser for hele parkens økosystem. Vegetationen ændrede sig, bæverne kom tilbage, og selv floderne endte med at skifte form.

»Det var som at kaste en sten ned ad en bjergskråning, hvor forholdene lige præcis var sådan, at stenen ville udløse en lavine af forandringer,« fortæller Doug Smith, den ansvarlige biolog for Yellowstone Wolf Project på parkens hjemmeside.

Hvis en enkelt art som ulven kan være så vigtig, hvad betyder det så for biosfæren, for summen af alle økosystemer, at der udryddes 150-200 plante- og dyrearter om dagen? Det helt korte svar er, at det ved vi meget lidt om.

.

.

Sikkert er det at de amerikanske forskere blev forundret, hvor meget ulvene påvirker dyre- og planteliv i Yellowstone National Park, USA. Rovdyret blev genudsat i parken for 13 år siden efter at have været udryddet i 69 år.

En dag da William Ripple talte årringe i det nordlige Yellowstones løvtræer, sagde det “pling”. Pludselig forstod økologi-professoren fra Oregon State University, at 69 års fravær af ulve var årsagen til, at bævreaspen var gået voldsomt tilbage i parken.

William Ripple opdagede, at bævreaspens nedtur startede, da de sidste af Yellowstones ulve blev skudt ned i 1926. Nedturen fortsatte indtil 1995-96, hvor 31 canadiske ulve blev sat ud i Yellowstone. Men syv år senere, da ulvene havde fået fodfæste i parken, vendte billedet. Forekomsten af bævreasp begyndte atter at vokse signifikant.

Sammenhængen mellem ulve og bævreasp var ikke lige til at få øje på, og William Ripple var overrasket:

.

.

»Jeg var overhovedet ikke tunet ind på, at ulvene kunne påvirke parkens bævreasp. Det blev slet ikke overvejet, siger han.«

Douglas Smith var lige så forundret. Som leder af Yellowstones ulveprojekt er han en af hovedkræfterne bag planlægningen af ulvenes tilbagekomst til Yellowstone, og han følte sig godt klædt på til opgaven:

»Jeg har læst tonsvis af artikler om, hvordan ulvene påvirker deres omgivelser – men aldrig noget om bævreasp. Ingen tænkte på, at det kunne ske.«

I dag får mange bævreasp lov til at vokse sig 210 cm høje, og tallet er næsten magisk, for heroppe kan krondyrene ikke nå trætoppen. Derfor kan træet vokse frit opad.

Douglas Smith og William Ripple var klar over, at Yellowstones mange tusinde krondyr var bindeleddet mellem ulvene og bævreaspen. Men hvordan? På den ene side er krondyr ulvenes hofret – hver ulv æder cirka 22 krondyr om året. Parkens krondyrbestand er da også halveret, siden ulvene kom i 1995. På den anden side var der endnu færre krondyr i 1960’erne, hvor bævreaspen fortsatte sin deroute. Mængden af krondyr er altså ikke afgørende for bævreaspens skæbne.

.

.

Frygtens økologi

Forskerne udstyrede 16 af parkens krondyr med GPS-sendere for at følge deres bevægelsesmønster. Og så faldt tiøren: “Frygtens økologi” kalder de det. Krondyrenes frygt for ulve styrer nemlig, hvor i parken de æder.

Tidligere var floddalens løvtræer et stort tag-selv-bord for krondyrene, men nu er det blevet et usikkert sted, hvor ulvene sætter dem skakmat. Her sniger rovdyrene sig let ind på dem, og vandet gør det svært at flygte. I dag æder hjortene derfor mest i åbne områder eller på bakketoppe, hvor de har overblik over sultne ulveflokke.

Mens bævreaspen skød i vejret, opdagede Douglas Smith, at der kom bævere på banen. Før ulvene kom, var de udryddet i Yellowstones nordlige del, men nu har ti bæverfamilier slået sig ned som ulvenes naboer. Foruden bævreasp er de store gnavere afhængige af pil, der også har fået signifikant vokseværk langs vandløbene. Bæverne fælder træerne, bygger dæmninger og skaber vådområder, hvor bævreasp og pil stortrives sammen med vandplanter, insekter, fugle og pattedyr.

Selv om bæveren er på ulvens menu, ligger den langt nede på listen. Der er simpelt hen ikke kød nok på en 30 kilos bæver. En flok på ti ulve æder tilsammen ca. 90 kg kød på blot ti minutter.

Ulvenes effekt på økosystemet får William Ripple til at tænke anderledes over fødekædens toprovdyr:

»Når ulven har en så gennemgribende effekt på et helt økosystem, så tænk over det i et bredere perspektiv: Hvad med grizzlybjørnen, lossen, jærven og andre af Yellowstones rovdyr – hvordan påvirker de mon omgivelserne på måder, som vi endnu ikke kender til?«

.

.

Opdagelsen skyder også det argument i sænk, at jægerne kan erstatte rovdyrene som toprovdyr. Douglas Smith er selv jæger, og han er klar i mælet, når han fortæller, at krondyrene falder tilbage til de gamle vaner, så snart jægerne stiller geværet tilbage i våbenskabet. Krondyrene er fulde af frygt i jagtsæsonen fra starten af januar til midten af februar, men frygten driver hurtigt over. Med ulvene i hælene er de til gengæld på farten året rundt.

Ulven har også sat et andet dyr på plads: den halvt så store prærieulv, der formerede sig voldsomt og overtog ulvens territorier, mens den var væk. Og det fik Yellowstones skrøbelige bestand på 200 gaffelantiloper at mærke. Prærieulvene dræber antilopernes kalve, så kun ti procent af dem overlever, hvis de er så uheldige at leve i en flok prærieulves territorium. Men det har ændret sig nu, hvor overhunden er tilbage. I ulvenes territorier er antallet af prærieulve faldet med 39 pct., hvoraf de fleste er jaget væk. Og det er positivt nyt for antilopernes kalve, hvor 34 pct. nu overlever inden for territorier, hvor begge rovdyr bor. Ulvene selv æder sjældent kalvene, da de er for små.

.

.

Kampen om bisonen

Yellowstone National Park er i de seneste år blevet kendt som det sted i verden, hvor man har størst mulighed for at se ulve. Chancen er rimelig god, hvis man slår sig ned de rigtige steder i det tidlige morgengry eller omkring skumring.

Ikke desto mindre får en flok besøgende en usædvanlig oplevelse en solskinseftermiddag i juli 2008. De stimler sammen på første parket langs kanten af Grand Loup – en af Yellowstones små befærdede veje. Med kikkerter og teleskoper fokuserer de på to ulve, der æder af et bisonkadaver på den anden side af Yellowstone River.

Synet af nataktive ulve ved højlys dag er sjældent. Lugten af bisonoksens fordærvede kød tiltrækker også et andet rovdyr, der lunter ned gennem en bjergskov 200 meter bag ulvene.

Grizzlybjørnen vejrer med næseborene og følger lugtsporet mod kadaveret. Da grizzlyen kommer ud af skovtykningen og har frit udsyn over ulvene og kadaveret, accelerer det tunge dyr til galop. Ulvene flygter og Yellowstones største rovdyr sætter tænderne i det rå kød – snart i selskab med seks kalkungribbe.

Ådslet her blev hugget fra dem, men ulve er generelt kendt for at efterlade ådsler, hvor der stadigvæk er kødrester på. Det nyder ti større dyr i Yellowstone godt af. Foruden grizzlyer, er det blandt andet sorte bjørne, ræve, jærve, ravne, ørne og gribbe.

Forskerne har opdaget, at ravnene endda har gjort det til en specialitet at følge ulveflokkene i parken. Oven over ulve, der jager, flyver ravne, der holder øje med rovdyrene overalt – også når de hviler. Ravne har en medfødt frygt over for nye fødekilder, men ved at flyve i ulvenes fodspor, er de altid sikre på friskt kød.

.

.

Rekonstrueret natur?

Sideløbende med ulvens dokumenterede effekt på økosystemet har ulvefans og ulvehadere diskuteret højlydt. Optimisterne er begejstrede over, at det vilde rovdyr er tilbage øverst i fødekæden, mens husdyravlere er nervøse for deres kvæg, får og hunde.

Selv om ulve fra Yellowstone kun dræber få husdyr årligt, kan det ramme den enkelte husdyravler hårdt, og problemulve, der jager husdyr, bliver skudt af myndighederne.

Nogle kritikere mener, at Yellowstones ulve er en slags rekonstrueret natur, blandt andet fordi forskerne blander sig en del i ulvenes levevis.

I hver flok monterer de GPS-sendere eller radiohalsbånd på en af alfa-ulvene og en del af hvalpene for at følge deres bevægelse, udbredelse, reproduktion og dødsfald. Forskerne afspærrer også ulvenes ynglehuler om foråret, for at nysgerrige ikke skal komme for tæt på. Med et besøgstal på 3,1 millioner mennesker i 2007, har forskere og parkbetjente dagligt travlt med at få plads til både vilde dyr og mennesker i nationalparken.

Der er også hele spørgsmålet om, hvor mange ulve der er plads til i Wyoming, hvor Yellowstone ligger, og de to nabostater Idaho og Montana. I øjeblikket lever der 1.500 ulve i alle tre stater tilsammen, men myndighederne mener, at det skal skæres ned til en samlet bestand på 300-450 ulve.

I marts 2008 blev ulvene derfor fjernet fra den nationale liste over truede dyr. Det betød i praksis, at kostbare ulve med GPS-sendere blev skudt ned, fordi de stak poterne ud på den “forkerte” side af Yellowstones grænse. Dyreværnsfolk anlagde sag ved en overstatslig domstol, hvilket resulterede i, at ulvene i juli atter blev fredet.

I skrivende stund diskuteres det igen at slette ulven fra listen over truede dyr.

.

.

Fakta: Yellowstones ulve

  • Ulven er 90-150 cm lang og 65-90 cm høj. Hannen vejer 45-60 kg, og hunnen vejer 35-50 kg.
  • Føde: Krondyr (84 pct.). Herudover lidt bisoner, hjorte, prærieulve, elge, sorte bjørne, ulve, antiloper, ørne, ræve og oddere.
  • Vilde ulve lever i gennemsnit tre-fire år. De dør af sygdom, bliver kørt ned, dør under jagt eller i indbyrdes kampe.
  • Flokke: 171 ulve fordelt på 11 flokke. Der er i gennemsnit 14 ulve pr. flok. En flok består af et alfa-par og deres hvalpe fra flere år. Alfa-parret får i gennemsnit fem hvalpe. De forlader flokken, når de er et-to år gamle for at finde en mage og skabe en ny flok.

Kilde: ing.dk – Kilde: yellowstonepark.com

.

Danmarks ulve: Ulven rusker gevaldigt op i vores natursyn.

 

You may also like...