Danmark opruster til krig mod Rusland

Højt af flyve, dybt at falde.

.

De danske specialstyrker i form af frømandskorpset og jægerkorpset får 285 millioner mere i det nye forsvarsforlig.

Det lå endelig fast, da forsvarsforligspartierne med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen i går efter flere måneder med forhandlinger kunne præsentere et nyt forsvarsforlig, der gælder til og med 2023.

Med millionerne følger der en politisk ambition om at øge antallet af specialstyrkepatruljer med mere end 50 procent – og efter 2023 har man en ambition om en fordobling i forhold til det nuværende antal, står der i forligsteksten.

.

.

Tropperne er meget efterspurgte i forbindelse med internationale missioner, men de er også værdifulde herhjemme, siger Henrik Dam Kristensen, forsvarsordfører for Socialdemokratiet.

Aftaleteksten er da også klar på netop det område. I tilfælde af en krisesituation herhjemme skal specialstyrkerne kunne sættes ind, står der.

Mikkel Vedby Rasmussen, professor og institutleder ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er enig.

– De kan både sendes ud i farlige opgaver i det store udland som i dag, hvor de er i Syrien og Irak, og så kan de jo også i en snæver vending bruges som terrorforsvar. De er nyttige i en kompleks sikkerhedspolitisk situation.

– Man kan desværre ikke udelukke, at vi får brug for dem herhjemme, for de er en sikker kapacitet at have, hvis vi får terroraktioner i Danmark.

.

.

Hvad man så ikke tænker på er det forhold, at Danmark med sin aktivistiske udenrigspolitik er medvirkende til, der aldrig har været flere terror-organisationer i verden, end der er i dag, samt det forhold, at frømandskorpset og jægerkorpset ikke kan forhindre et terror-angreb.

Oprustningen skyldes alene, at Danmark er truet af Rusland i tilfælde af, at russerne finder det belejligt via Sverige at opnå eksempelvis fuld kontrol med gennemsejlingen til og fra Østersøen.

 Men hensyn til Vestens krige i Mellemøsten har man kun skabt kaos, død og ødelæggelser.

Intet andet!

.

.

For første gang siden den kolde krig øges budgettet til det danske forsvar, og det er nødvendigt, mener forsvarschef Bjørn Bisserup.

– Trusselsbilledet har ændret sig. Det er ikke kun noget, vi mener i Danmark. Det er også Natos opfattelse.

– I vores del af verden har Ruslands ageren i forhold til Ukraine og annekteringen af Krim sat sine spor i Nato, og derfor er det nødvendigt at øge forsvarsbudgettet, siger forsvarschef Bjørn Bisserup, det er Forsvarets øverste chef.

– Som noget nyt har vi haft forsvarschefen med i forhandlingerne, så vi sikrer, at forliget lever op til de krav, der stilles til Danmark, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til pressemødet i Forsvarsministeriet.

12,8 milliarder kroner bliver over de næste fem år tilført Forsvarets budgetter.

– Jeg synes, det er en rigtig god aftale. Man kan altid diskutere, om der skulle flere penge til. Men som forsvarsministeren også påpeger, så er der en grænse for, hvor meget man kan nå at bygge op, i den tid der er til rådighed, siger forsvarschef Bjørn Bisserup.

.

.

Det nye forsvarsforlig, der blev præsenteret søndag, falder ikke i god jord hos flere partier i oppositionen.

Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, kritiserer forliget, der tilfører 12,8 milliarder kroner til Forsvaret over de kommende seks år.

– Mere militær skaber ikke mere tryghed, det er bare voldsomt dyrt. Hvis vi i stedet investerede de milliarder af kroner i forebyggelse af krige og konflikter, ville det give langt mere fred og stabilitet, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun peger på oprettelsen af en ny brigade som et af hovedkritikpunkterne til forliget.

– Jeg er bekymret for, at oprustningen med en ny brigade på 4.000 soldater bidrager til et våbenkapløb mellem Nato og Rusland, som bestemt ikke er i Danmarks interesse.

.

.

Også hos SF bliver forliget mødt med utilfredshed. Forsvarsordfører Holger K. Nielsen kritiserer også den nye brigade:

– Det vil tage tid, før den kan sættes i aktion, og i hvilken sammenhæng skal den i kamp?

– Forestiller man sig, at det er i forbindelse med en europæisk storkrig? I så fald er vi ude i noget langt alvorligere, siger han i en pressemeddelelse.

.

.

Holger K. Nielsen finder det dog positivt, at man har valgt at sætte lige over en milliard kroner af til cybersikkerhed. Han forstår dog ikke, hvorfor man ikke prioriterer området endnu højere.

– Det er fornuftigt, at der afsættes flere penge til cyberforsvar, men i forhold til de øvrige militære tiltag er det faktisk begrænset, hvad der bruges på dette meget vigtige område.

Forsvarsforliget blev indgået mellem de tre regeringspartier samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Forliget fokuserer blandt andet på at forberede Forsvaret til at kunne operere i Østersøen og til at tage del i missioner med Nato.

.

Kilde: dr.dk

.

Tyrkiet opfordrer USA til at trække sig tilbage fra hele grænseområdet

.

You may also like...