Dagbladet Arbejderen: Facebook støtter Israel

Det er en skrøne, at Facebook er et åbent og neutralt medie.

Det viser Facebooks censur af Boykot Israel Kampagnens opslag.

08. dec. 2017

.

Ifølge Dagbladet Arbejderen fjernede Facebook den 30.november et Boykot Israel opslag, hvor de opfordrede til boykot af israelske Medjoul dadler.

.

I teksten anklagede vi – med støtte fra den israelske historiker Ilan Pappe – Israel for etnisk udrensning af palæstinenserne, altså voldelig fordrivelse fra deres land.

Som begrundelse medsendte Facebook deres retningslinjer, som de påstod Boykot Israel Kampagnen havde forbrudt sig imod: krænkelse af personer på grund af nationalitet, køn, race og så videre.

Dette har naturligvis intet på sig. Boykot Israel er modstander af enhver form for racisme, herunder antisemitisme (jødehad).

.

.

Boykot Israel kampagnen er et politisk svar på staten Israels besættelse af Palæstina, Israels apartheid i forhold til palæstinenserne, Israels kontinuerlige massakrer og overgreb på palæstinenserne, den stadig udbygning af de ulovlige bosættelser, nedrivning af palæstinensernes huse og så videre.

Forbrydelser, der krænker folkeretten og møder voksende modstand verden over.

Disse forbrydelser forsøger Israel at dække over gennem diverse hvidvaskningskampagner (der går ud på gennem kulturelle og kulinariske kampagner at fremstille Israel i et positivt lys og dække over forbrydelser mod palæstinenserne) og angreb på palæstinenserne og de forskellige boykot Israel-bevægelser.

Facebook holdt i september 2016 et møde med israelske regeringsmedlemmer og aftalte hvordan man skulle modvirke “hatespeech” – underforstået Israel-kritiske opslag på Facebook.

.

.

Gennem fjernelsen af Boykot Israels Kampagnens opslag (og andre lignende overgreb på ytringsfriheden), modbeviser Facebook enhver påstand om, at Facebook er et åbent og neutralt medie.

Tværtimod viser fjernelsen af Boykot Israel Kampagnens opslag at Facebook har taget stilling i Palæstina-konflikten til fordel for staten Israel.

 

Læse hele artiklen her, der slutter med:

Boykot Israel – Frit Palæstina!

Dagbladet Arbejderen

.

Boykot Israel: USA og Israel kæmper for at hemmeligholde FN-firmaliste

.